Tag Archives: triiodothyronin

Dansk studie om serum triiodothyronin målinger

Neither Baseline nor Changes in Serum Triiodothyronine during Levothyroxine/Liothyronine Combination Therapy Predict a Positive Response to This Treatment Modality in Hypothyroid Patients with Persistent Symptoms
(Hverken udgangsværdier eller ændringer i serum triiodothyronin under kombinationsbehandling med levothyroxine/liothyronine kan forudsige en positiv virkning af denne behandlingsform hos patienter med for lavt stofskifte med vedvarende symptomer)

Det var studiets mål, at undersøge om måling af serum triiodothyronin (S-T3) i begyndelsen eller under kombinationsbehandling kan bruges som indikator for en positiv effekt af kombinationsbehandling med L-T4/L-T3

Konklusionen var at studiets data indikerer at serum T3 målinger ikke kan bruges til at forudsige hvilke patienter, der vil have en positiv effekt af L-T4/L-T3 kombinationsbehandling, og behandlingseffekten kan ikke følges med gentagne T3 målinger.

Studiet gennemgår forskellige studiers konklusioner på dette område og en bemærkning om et af disse studier springer i øjnene:

CITAT: “Denne debat (om kombinationsbehandling og blodprøver) er også flyttet til de sociale medier, hvor patienter deler tanker både om præferencer i forhold til at følge deres sygdom og valg af behandlingsform, og dette har medført en høj grad af autonom selvmedicinering blandt patienter, med et øget pres på praktiserende læger og endokrinologer med det resultat, at der ses en øget anvendelse af kombinationsbehandling og målinger af S-T3.”

Fulgt af en virkelig interessant bemærkning og understregning af et meget stort behov blandt stofskiftepatienter:

“Der er behov for bedre måder, at undersøge hvilke patienter, der vil have effekt af kombinationsbehandling.”

I artiklen afslutter forfatterne med en generel bemærkning om, hvad der er vigtigt i lægernes behandling af stofskiftepatienter:

“…. vore resultater kan anvendes generelt af praktiserende læger og praktiserende endokrinologer, idet vores studiepopulation grundlæggende havde for lavtstofskifte, idet de repræsenterer en velkendt og fremtrædende gruppe af patienter der ikke føler sig velbehandlede. Blandt de patienter (116), der blev henvist på grund af vedholdende symptomer, blev 43% ikke igangsat på kombinationsbehandling, fordi de enten var overbehandlede med et S-TSH mindre end 0,1 mU/L eller underbehandlede med S-TSH på 4-56 mU/L. Dette billede er kendt fra tidligere studier (Eligar et al) og understreger hvor vigtig omhyggelig opfølgning og justering af medicineringen er i denne patientgruppe.”

Så en eftertanke er at forfatterne til studiet opfordrer patienterne til at lytte til lægerne og lægerne til at være mere omhyggelige med at behandle deres patienter. Så hvordan kan vi nå frem til en bedre dialog med lægerne?

Som det fremgår af ovenstående, er der plads til forbedringer på begge sider og set i lyset af den meget komplekse sygdom for lavt stofskifte er, bliver det nødvendigt med en større eftertænksomhed blandt og uddannelse af patienterne.

Så hvad kan vi selv gøre i situationen for at få en bedre dialog – hvilke redskaber har vi brug for – hvordan finder vi ud af at anvende hinanden (læge/patient) som sparringspartnere med vigtig, men meget forskellig indsigt? Hvilke ressourcer kan vi bruge for at få en bedre dialog, hvad skal der til for at ændre holdninger – hvilken viden er det nødvendigt at sprede.

Læs evt. også stofskiftesygdoms egen uvidenskabelige undersøgelse om TSH niveau

Det individuelle og det gennemsnitlige i behandlingen af for lavt stofskifte