Tag-arkiv: T2

T2 – et overset hormon i behandlingen af stofskiftet

I behandlingen af overvægt har forskere fået øjnene op for et “nyt” stofskiftehormon T2 (3,5-diiodothyronine). Efter at have været overset i adskillige år er der nu dukket forskningsresultater op, der viser at T2 udøver en betydelig effekt på omsætningen af energi i cellerne og derved medvirke til at forbruge og fjerne fedt.

Som det er almindeligt kendt indeholder Thyreoid/ERFA Thyroid en lille del T2, og det ville være interessant at høre, om det er en af årsagerne til at patienter behandlet med enten ren T4 eller Thyreoid/ERFA Thyroid foretrækker det naturlige hormon bl.a. pga vægttab?

Det lader til at være et udsædvanligt aktivt hormon, der virker hurtigere end T3.

Læs mere her:

Kilde 1Kilde 2Kilde 3

Der er links til gratis fuldtekstartikler.

Årsmøde ATA 2011: Forelæsning 7 om kolesterol

Det er kendt at kolesterol stiger hos personer med for lavt stofskifte. Det er de farlige fedtstoffer (LDL) der stiger, og på længere sigt kan denne forøgelse føre til åreforkalkning og hjerteproblemer. En gruppe forskere undersøgte virkningen af T2 og T3 på kolesterol hos mus. Det viste sig, at når både T2 og T3 blev givet til musene faldt LDL. Det gode kolesterol HDL blev ikke påvirket. Det, der er er det særligt interessant ved dette studie, er at man fandt ud af, at LDL bliver reguleret på en speciel måde, der vil betyde at man kan finde en behandling, som kan gives til personer med for højt kolesterol.

Lipidmetabolisme og stofskiftesygdom

Jeg er faldet over et interessant resume fra en videnskabelig artikel:

Metabolic effects of thyroid hormone derivatives.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18279024

Konklusionerne i artiklen er at alle de 4 forskellige thyroidea hormoner har en stor betydning for omsætningen af fedtstofferne i vores krop. Det er velkendt at man med for lavt stofskifte også kan få for højt kolesterol. Dette kan give endnu et bidrag til debatten om en behandling med syntetisk T4 alene evt. i kombination med syntetisk T3 overhovedet er god nok. Måske kunne det være vigtigt at få lægerne til at indse at der mangler vigtige hormoner ( ex. T2) for at få kroppen til at fungere bedre end på T4/T3 behandling (T2 indgår blandt andet i omdannelsesprocesserne af T4 til T3). Indtil man har fundet ud af at syntetisere en komplet behandling af for lavt stofskifte burde man give patienterne støtte og vejledning i at blive behandlet med naturligt thyroideahormon (ERFA eller Armour eller nogle af de efterhånden mange naturlige produkter fremstillet ud fra griseskjoldbruskkirtler og som indeholder hele spektret af thyroideahormoner).

Om Stop The Thyroid Madness

Bogen tager udgangspunkt i forfatterens eget behandlingsforløb og beskriver hvordan livet blot er blevet stadig mere miserabelt selv på T4 behandling. Samtidig giver den et indblik i et problem der rammer en gruppe patienter med for lavt stofskifte. Problemet er en tilsyneladende manglende evne til at omdanne T4 til T3. Samtidig understreger bogen, at når patienten får ren T4 behandling, kan der stadig være stofskiftehormoner, patienten kommer til at mangle. (T1, T2 og calcitonin).

En vigtig pointe i bogen er, at mange læger ikke er interesseret i, ikke  i stand til eller for dårligt uddannede til at lytte til de problemer patienten har. Dogmet blandt lægerne er, at når laboratorieværdierne ligger inden for normalområdet, så er patienten rask.

Bogen har 14 kapitler. Jeg vil hen over efteråret 2009 tage udgangspunkt i hvert kapitel for at trække de vigtigste pointer ud. Desuden er der 7 bilagsafsnit og et godt leksikalt afsnit, hvor ord og laboratorieværdier og -teknikker gennemgås.

For at give et lille indtryk af hvad bogen omhandler har jeg forsøgt en oversættelse af de 14 kapitlers overskrifter:

1 Behandling alene med T4 får et stort 03.
2 Hvad har grise at gøre med det?
3 Det patienter med thyroideasygdom har lært
4 TSH: Thyreoidea Stimulerende Humbug (eng. hooey).
5 Du skal ikke glemme dine binyrer.
6 Hvordan kan man behandle dovne binyrer.
7 Læge kapitlet
8 Årsager til for lavt stofskifte
9Når skjoldbruskkirtlen angribes
10 Velkommen i Klubben (The Yaya Hypohood Psychitrist Club)
11 De 10 store (biggies) – De 10 almindeligste fejltagelser.
12 T3 er stjernen i forestillingen.
13 Løst og fast om det at have for lavt stofskifte.
14 Patienten har en historie at fortælle.