Tag-arkiv: skjoldbruskkirtel

Skjoldbruskkirtelsygdom sætter spor i hjernen

Oversat (med tilladelse) fra det svenske Skjoldbruskkirtel Forbund “Sköldkörtelsjukdom sätter spår i hjärnan”

 

Hvert år rammes ca 2.100 personer i Sverige, primært kvinder, af Graves sygdom – en autoimmun sygdom som giver forhøjede værdier af skjoldbruskkirtelhormonerne. Op mod en tredjedel af patienterne oplever selv efter normalisering af deres laboratorieværdier, problemer i hverdagen som at holde mange bolde i luften, at være trætte, at have svært ved at huske og en øget tendens til stress. Forskere på Saklgrenska Universitetshospital er netop nu igang med forskning, der skal påvise hvordan hjernen påvirkes hos kvinder med Graves. 

Jennifer Jaffa Williams fik sin diagnose for fyrre år siden og har stadig vedvarende symptomer, som hun godt kunne tænke sig hjælp til.

– Sundhedsvæsenet slipper én, som var man en kogende kartoffel, når der ikke findes flere lægemidler at give. Vi må kræve at lægerne tager sig mere sammen og lytter til patienten. For hvordan det så end er, så kender man sin egen krop og ved med sikkerhed, når der er noget, der ikke stemmer.

Den dag i dag er der stadig eftervirkninger, der påvirker Jennifers liv meget. Den mindste smule stress, anstrengelser eller dårlig søvn medfører, at hun begynder at glemme og bliver fysisk syg med hjertebanken og rysteture. Det udgør et stort problem i en hverdag, hvor der er mange ting, der skal holdes styr på, når man har både job og familie.

Forskning på Sahlgrenska

Helena Filipsson Nyström, universitetssygehusoverlæge på Sahlgrenska Universitetssygehus og docent docent på Sahlgrenska Akademin, og hendes forskergruppe undersøger for tiden hvordan Graves påvirker hjernen. De mener det er nødvendigt at kortlægge hvad der sker i hjernen når patienten har Graves, for derefter at kunne udvikle specifikke behandlinger.

Forskerne anvender forskellige undersøgelsesmetoder som magnetkameraundersøgelser til at måle volumen af centrale dele af hjernen, blodgennemstrømningsmålinger i pandelapperne, desuden anvendes psykologiske undersøgelser af livskvaliteten. Ud over en patientgruppe indgår der også en kontrolgruppe, så det bliver muligt at sammenholde patientens resultater med raske personers resultater.

-Vi ved ikke, hvorfor nogle patienter får kroniske problemer, når andre ikke oplever dette. Måske handler det om en genetisk sårbarhed eller autoimmuniteten i sig selv. Der findes også forskning, der viser at psykiske sygdommer er hyppigere hos de patienter, der får Graves, både før og efter diagnosen, siger Helena Filipsson Nyström.

Helenas forskergruppe har præsenteret foreløbige resultater fra deres studie, Cogthy-studiet på en konference for forskning i skjoldbruskkirtelsygdomme og de planlægger at udgive resultater fra studiet senere i år og flere igen til næste år.

I fremtiden håber Helena at de med støtte til deres forskning vil kunne tilbyde en behandling af problemerne, men der er meget forskning, der skal gennemføres inden, der foreligger nye behandlingsmetoder.

Et eftersyn, en amerikansk oversigtsartikel og Zulewski

Det danske eftersyn

Sundheds- og ældreministeriet har gennemført et eftersyn af den behandling patienter med for lavt stofskifte modtager i de danske regioner. På baggrund af tallene i rapporten kan man se at i 2017 blev ca 99% af patienterne med for lavt stofskifte behandlet med levothyroxin, i opgørelsen der sluttede i juni 2018 var ca 95% af patienterne behandlet med levothyroxin. Set i lyset af at internationale tal estimerer 10 – 15% ikke er velbehandlede på levothyroxin, kan den meget restriktive anvendelse af kombinationsbehandling i Danmark undre.

Et amerikansk synspunkt

Men som i den amerikanske oversigtsartikel med Hennesey som 1. forfatter (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/ijcp.13062)  fastslås det, at stofskiftepatienter også hyppigt har andre sygdomme. Den amerikanske oversigtsartikel slår fast, at der er meget at hente ved aggressiv udredning og behandling af andre sygdomme, inden man begynder at behandle videre på patientens stofskifte. Argumentet findes også i det danske eftersyn. Problemet kan blive, at patienten ikke har det fornødne overskud til at blive ved med at fastholde sine krav om at få det bedre. Dette forstærkes også af eftersynets bemærkning om at lægerne bør nedtone, hvad patienten kan forvente sig, når de har en livsvarig kompliceret kronisk sygdom (s.17 i eftersynet). Oven i dette er det tydeligt i behandlingstilbuddet af for lavt stofskifte i Danmark, at lægerne ikke benytter sig fuldt ud af den åbning, der er i internationale behandlingsvejledninger om at eksperimentere med kombinationsbehandling hos de patienter, der ikke oplever en forbedring af monoterapi med levothyroxin. (https://www.liebertpub.com/doi/full/10.1089/thy.2014.0028)

Det grundliggende problem

Udefra betragtet kan det komme til at virke som om endokrinologerne peger på den behandlende praktiserende læge som den person, der ikke udreder og vejleder patienten grundigt nok. Men for lavt stofskifte er en meget kompleks sygdom at behandle, og der er mange sygdomme (over 30 sygdomme iflg Hennesey) der kan medvirke til at forringe stofskiftepatientens livskvalitet. Overfor det argument står så, at levothyroxin ikke er i stand til at rette 100% op på patientens stofskiftetal selv ikke, når lægen behandler TSH så langt ned mod det, mange læger opfatter som en risikozone. Det kunne opfattes som et udtryk for lægernes afmagt, at de så vælger at sige, at det må være andre sygdomme, der er årsagen til den dårlige livskvalitet eller værre endnu – at forventningerne sættes endnu lavere. Internationalt er der også lagt op til at patienter med vanskeligt behandlelige sygdomme skal sendes rundt i sundhedssystemet uden mål og med.

Kombinationsbehandling – ikke omtalt i Henneseys artikel

I en nyligt publiceret amerikansk undersøgelse har det endog vist sig, at der ikke er sundhedsmæssige konsekvenser ved langtidsbehandling med kombinationsbehandling af for lavt stofskifte. (http://sma.org/southern-medical-journal/article/effects-of-long-term-combination-lt4-and-lt3-therapy-for-improving-hypothyroidism-and-overall-quality-of-life/) – på baggrund af dette studie burde vi kunne forvente en åbning mod en lige så omsorgsfuld behandling af de stofskiftepatienter, der oplever problemer på levothyroxin monoterapi, som dennne gruppe læger gav stofskiftepatienterne, der indgik i studiet.

Om at lede efter årsager

I 1997 publicerede en gruppe schweiziske læger under ledelse af Zulewski en artikel, der fokuserede på identifikation af kliniske tegn på for lavt stofskifte. De vurderede bl.a. om disse tegn kunne anvendes til at identificere personer med for lavt stofskifte. Ikke fordi de ville finde en konkurrerende metode til TSH måling, men for at have en metode til at vurdere effekten af den igangværende behandling i forhold til den perifere omsætning af levothyroxin (T4) til liothyronin (T3). Det resulterede i denne oversigt og registreringsark over symptomer og fysiske tegn.

Registrering Nyt Resultat
Til stede fraværende
Symptomer
Sveder mindre Vurderes på svedtendens i et varmt rum eller på en varm sommerdag 1 0
Hæshed Når du taler og når du synger 1 0
Paraesthesia- Prikkende/sovende fornemmelser Subjektive føleforstyrrelser 1 0
Tør hud Du opdager (pludselig) at din hud er tør og at du har behov for at behandle den 1 0
Forstoppelse Toiletvaner, behov for afføringsmidler 1 0
Nedsat hørelse Fremadskridende hørenedsættelse 1 0
Vægtøgning Vægten stiger og tøjet strammer 1 0
Fysiske tegn
Langsomme bevægelser Læg mærke til hvor lang tid patienten er om at klæde sig af 1 0
Forsinket/langsommere ankelrefleks Læg mærke til forsinkelsen i afslapningen af ankelrefleksen 1 0
Ru hud Undersøg hænder, underarm og albuer for ru hud og fortykkelser 1 0
Hævede øjenomgivleser Dette skjuler kindbenets kurve under øjet 1 0
Huden er kold Sammenlign temperaturen med undersøgerens håndtemperatur 1 0
Sum af alle tegn og symptomer 12 0

Er patienten under 55 år skal der lægges et point til

Hypothyroid, > 5 points; euthyroid, < 3 points; usikkert, 3–5 points.

Kilde: https://doi.org/10.1210/jcem.82.3.3810

Et af de steder, man kan imødekomme Henneseys argumenter for udredning af andre sygdomme, er på hele området for vitaminer og mineraler. Der dukker til stadighed flere artikler op, der peger på, at når disse vigtige byggesten ikke findes i tilstrækkelig mængde i kroppen hos patienter med stofskiftesygdom, er det ikke muligt at rette op på livskvalitet og velbefindende. Som for TSH kan der meget vel gælde helt andre regler for mængderne af de forskellige vitaminer og mineraler, der er behov for. Så selv om patienten ligger i normalområdet, kan det være, at det ikke er højt nok i normalområdet?

 

Ændringer i udredningsmetoder

Som det kan ses i stadig flere anbefalinger i undersøgelser af patienter med for lavt stofskifte fremgår det ganske overbevisende, at der bliver reduceret i den tid, der anvendes til at udrede patienten – kig på listen af symptomer ovenfor – er du blevet udredt for disse tegn og symptomer – kig på Henneseys liste over sygdomme, der kan være med til at nedsætte patientens livskvalitet – har du været gennem hele det spektrum. Nej – for TSH inden for normalområdet og en T4 i normalområdet er bevis nok for, at patienten ud fra et stofskiftesynspunkt er velbehandlet. Problemet er bare, at der ikke er ført bevis for at netop disse to tal kan finde biokemisk for lavt stofskifte ude i vævene.

Det bør være let at forstå, at når man bruger mindre tid sammen med patienten med kompleks stofskiftesygdom, så går det ud over behandlingskvaliteten (patienternes utilfredshed stiger). Desuden mister endokrinologerne en nødvendig indsigt ved ikke at vedligholde deres udredningskompetencer.

Kig ind på Stofskiftesupport og søg på før og efter, så vil selv du kunne se at der er mange af de tegn og symptomer, der er i spil hos patienter, der er behandlet alene med T4.

 

Når du mangler T3

Et studie fra Kroatien har undersøgt forskellige grupper af patienter med for lavt stofskifte. En gruppe der havde for lavt stofskifte (150 deltagere) og patienter der ikke længere havde en fungerende skjoldbruskkirtel (110 deltagere). Desuden havde de en kontrolgruppe bestående af raske mennesker (210 deltagere). De ønskede at undersøge den feedback kontrol, der foregår mellem TSH og T4 og T3 hos levothyroxin-behandlede patienter.

I studiet viste det sig, at der i stofskiftepatienterne skete nogle signifikante ændringer i forhold til stofskifteforholdene hos de raske personer. I gruppen med for lavt stofskifte (med delvist fungerende skjoldbruskkirtel) ændrede TSH værdierne sig mod højere værdier, mens TSH i patienterne i gruppen uden fungerende skjoldbruskkirtel  ændrede sig mod lavere værdier. I gruppen med delvist fungerende skjoldbruskkirtel så man højere T4 værdier og højere TSH værdier. Desuden kunne forskerne kun normalisere TSH hos 5% af personerne med for lavt stofskifte og hos 10% af personerne uden fungerende skjoldbruskkirtel, når T4 samtidig blev for højt (hyperthyroxinemia). T3 var lavere i begge patientgrupper, ligesomT3 ikke blev påvirket af en højere levothyroxin dosis. I gruppen uden  fungerende skjoldbruskkirtel blev T3 heller ikke påvirket af en højere koncentration af T4 i blodet.

Forskerne konkluderer, at deres resultater indikerer at nedsat T3 koncentration i blodet er en væsentlig grund til nedsat TSH- skjoldbruskkirtelhormon feedback kontrol hos patienter, der behandles med levothyroxin.

KILDE: https://doi.org/10.1016/j.ando.2017.11.003

Kompleksiteten i behandlingen af for lavt stofskifte fremgår også af denne tyske forskergruppes mange både teoretiske og kliniske studier, senest afspejlet i gennemgangen og kritikken af det ældre datamaterialer, der fortsat danner grundlag for behandlingen:

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Dette kan så yderligere holdes op imod ny kritik af de målemetoder diagnostiseringen hviler på. Kritikken går her på, at der er mange patienter, der kan gå rundt med et uopdaget biokemisk for lavt stofskifte:

Hvor præcis er TSH målingen

Disse studier og de komplicerede samspil mellem TSH og T3 og T4 kan være med til at sætte et stadig større spørgsmålstegn ved den begrænsning i brug af de forskellige hormonmålinger. Denne praksis kan kun vække undren – men det er glædeligt at der internationalt er stadig større fokus på andre tilgange.

Moderne stofskiftebehandling


Der kommer hele tiden nye og interessante studier frem om, hvad det er vigtigt at sikre sig i forhold til at gennemføre en tilfredsstillende behandling af for lavt stofskifte. En gruppe har fundet frem til at de gængse metoder til bestemmelse af stofskiftehormonerne, måske ikke er så præcise som man troede. Det medfører måske, at en del patienter aldrig bliver behandlet ordentligt (3). Der er de læger, der spekulerer på hvad, der er årsagen til at kvinder generelt behandles dårligere i sundhedsvæsenet (2), og om der stadig er levn tilbage fra tidligere tiders kvindesyn i stofskiftebehandlingen, med det resultat at kvinder får at vide at de er hysteriske – uden lægen tager det næste relevante skridt, nemlig at få udredt stofskiftepatienten for anden sygdom – eller lytte med et åbent sind til patienten. Endelig er der forskergrupper, der er i gang med at grave i det videnskabelige grundlag for ikke at ville give patienten kombinationsbehandling (1). Der er behov for langt bedre undersøgelser for at kunne afvise kombinationsbehandling. Løsningen kan ligge lige for, dyreforsøg, der ikke ville kunne gennemføres etisk forsvarligt på mennesker, har vist at det ikke er muligt at opnå de nødvendige T3 niveauer på rotter, der har fået fjernet skjoldbruskkirtlen (4). Det vil være sund fornuft at behandle de patienter, der stadig har symptomer, med kombinationsbehandling. Især efter det har vist sig, at der ikke lader til at være langtidsproblemer hverken når patienter behandles med T4/T3 eller med naturligt stofskiftehormon (5).

Dette vil svare til, at lægen erfarer, at patienten ikke responderer på førstevalgspræparatet, han vil derfor skifte til et alternativ, for at se om det kunne bedre situationen for patienten. Virker dette så heller ikke, må sidste udvej forsøges.

Forhindringen indtil nu har været nogle studier der bygger på en mangelfuld metode – se nærmere i originalartiklen (1).

KILDER:

1:

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

2:

Er det bare hysteri

3:

Hvor præcis er TSH målingen

4:

https://www.jci.org/articles/view/118353

5:

Kombinationsbehandling virker godt uden at give problemer

Over- og underbehandling med levothyroxin problematisk

Tidligere har vi her på siden omtalt Mads Lillevang-Johansens arbejde med behandling af for højt stofskifte. I den sammenhæng nævnte vi også, at der var et studie på vej om over- og underbehandling af for lavt stofskifte. Det er nu blevet offentliggjort. Studiet havde til formål at se på dødelighed i forbindelse med over- og underbehandling med levothyroxin. Studiet baserer sig på den samme database fra Fyn, som tidligere er blevet anvendt til studiet af konsekvenserne af over- og underbehandling af for højt stofskifte. Patienterne blev inkluderet i studiet, hvis de havde et TSH på over 4 og senere havde fået recept på levothyroxin. Patienterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Patienter med ubehandlet for lavt stofskifte havde en øget dødelighed. Studiet konkluderer yderligere at varigheden af perioden patienten lå udenfor normalområdet havde indflydelse på dødeligheden. Risikoen var størst ved lavt TSH. Forfatterne understreger, hvor vigtigt det er at følge patienter med for lavt stofskifte tæt og omhyggeligt.  KILDE

Tidligere artikel

Dette studie sætter igen fokus på de ca. 30-50%, der er i behandling med levothyroxin og hvor TSH af den ene eller anden grund ligger uden for normalområdet.

En tredjedel af T4 behandlede patienter har ikke normale TSH niveauer

Tankevækkende resultater

Et tyrkisk studiet påpeger også, at der er problemer med at få patienternes TSH ind i normalområdet: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fendo.2017.00215/full

Særligt problematisk er det, at hos patienter, der ikke længere har en aktiv skjoldbruskkirtel, er nødvendigt at øge dosis af levothyroxin for at kompensere for de manglende 20% T3 – skjoldbruskkirtlen ikke længere producerer.

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (5)

Frakturrisiko og levothyroxin dosis

Et nyt koreansk studie viser, at der er en øget risiko for knoglefraktur, både når man har for højt og for lavt stofskifte – når man undersøger personer, der har fået opereret deres skjoldbruskkirtel bort. De mener, der er en j-formet risikokurve. Studiet tyder i øvrigt på, at et let supprimeret stofskifte nedsætter risikoen for at udvikle frakturer. KILDE

Dette ligger i tråd med dette studie: LINK

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (5)

Biochemical Markers Reflecting Thyroid Function in Athyreotic Patients on Levothyroxine Monotherapy (KILDE) er et interessant, enkelt og veldokumenteret studie, der slår fast, at der sker en række ændringer i stofskiftehormonniveauerne når skjoldbruskkirtlen opereres ud (og – antager forskerne – hos personer, der får for lavt stofskifte) . Forskerne tager udgangspunkt i en veldefineret gruppe patienter, der skal opereres for kræft i skjoldbruskkirtlen. Denne gruppe patienter behandles så i 3 grupper, hvor lægerne giver L-T4 så patienter enten er stærkt supprimerede, svagt supprimerede eller normale, alt målt på TSH.

Der gennemføres en række undersøgelser før og efter operationen, og forskerne kigger herefter på, hvad ændringerne gør ved en række objektive parametre hos patienterne:

  • Hvad sker der med vægt og puls? Læs mere
  • Hvad sker der med fT4 og fT3? Læs mere
  • Hvad sker der med kolesterol? Læs mere
  • Hvad sker der med SHBG?
  • Hvad sker der med knogleremodelleringen? Læs mere

Forskerne dokumenterer at der foregår dramatiske ændringer i sammensætningen af skjoldbruskkirtelhormonerne, og de demonstrerer, hvor vigtigt det er, at supprimere TSH mildt for at undgå negativ påvirkning af kolesterol og knoglemassen. De anvender altså før og efter data til at vise, hvor patientens gamle Set Point må formodes at ligge, og “før” målingerne bruges til at dokumentere dette. Dette er en undersøgelse, der klart påviser, at når skjoldbruskkirtlen er ved at sætte ud eller er blevet sat helt ud af spillet er det en god ide at supprimere TSH guidet af kolesterol, fT4 og fT3 og knogleremodelleringsmarkører.

Det kunne så være fint at lytte til patienterne og de symptomer de giver udtryk for at have. Så ville læge og patienter opnå det optimale samarbejde og sikre den bedst mulige behandling af patienterne. Denne undersøgelse giver ledetråde til dette arbejde.

 

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (1)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (2)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (3)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (4)

TSH niveau vurderet ud fra depressive symptomer

 

En nyligt offentliggjort artikel forsøger at nå frem til en mere realistisk TSH værdi, baseret på vurdering af depressive symptomer.

Ved at kigge på de depressive symptomer i relation til værdien af TSH, når forskerne frem til, at når TSH ligger over 2.5 mU/L er der en øget risiko for at udvikle depressive symptomer.

Selve artiklen har desuden flere interessante betragtninger og baggrundsinformation. Det er velkendt at stofskiftehormoner spiller en stor rolle for hjernens udvikling og generelle funktion.

Der er en række psykologiske kernesymptomer, der knytter sig til for lavt stofskifte: glemsomhed, træthed, manglende koncentration (mental slowness) og  følelsesmæssig ustabilitet. Alle symptomer med en markant indflydelse på livskvaliteten.

Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem for lavt stofskifte og depressionssymptomer, idet behandling med levothyroxin kan forbedre symptomerne. Dette har så ført til, at mange læger har indset, at der er en del personer med for lavt stofskifte, der kan lide af for lavt stofskifte lokalt i hjernen forårsaget af blokeret deiodinase II og/eller nedsat transport af T4 til hjernen fordi det kan være svært at få gennem blod/hjernebarrieren. Der ud over ses der et kompliceret samspil mellem serotonin og aksen mellem hypothalamus/hypofyse/skjoldbruskkirtel, hvilket har gjort det til et interessant tema i behandling af depression.

Generelt er der en debat om hvor TSH bør ligge og der kommer jævnligt artikler om at normalområdet er alt for bredt. I den almindelige befolkning har 95% en TSH værdi under  2.5 mU/L – og det ser ud til at gennemsnittet for TSH ligger i et snævert område mellemm 1,18 og 1,4 mU/L. Personer med en TSH over 2.5 mU/L bør undersøges for problemer med skjoldbruskkirtlen.

Endelig skriver forfatterne til artiklen: Det er ikke ligegyldigt hvor i normalområdet, den enkelte patients TSH behandles hen.

Til slut slår de fast, at patienter behandlet med T4 stadig kan have depressive symptomer, selv om de ligger i normalområdet. Derfor foreslår de en ny øvre TSH værdi. Ligger patienten over denne værdi bør lægerne vurdere og behandle de depressive symptomer.

Åbent brev til Sundhedsudvalget, Region Sjælland

24-8-2017

Åbent brev til Sundhedsudvalget, Region Sjælland.

I det sidste halve år er der gennemført en ændring i behandlingen af personer med for lavt stofskifte.

Kendetegnene for alle personerne er det, at de i samarbejde med højt kvalificerede læger har fundet frem til en behandling, der gav disse personer en tålelig livskvalitet.

I dag er det almindeligt at hovedparten af personer med for lavt stofskifte kan hjælpes til et godt liv med T4 – levothyroxin.

Enkelte (10 – 15%) kan ikke hjælpes af forskellige årsager – man har en ide om at disse personer ikke kan omdanne T4 til T3 med det resultat, at personerne kommer til at lide under en del negative symptomer.

For denne gruppe kan der være hjælp at hente ved at give T3 som et supplement til T4 behandlingen og nogle af patienterne kan behandles godt på denne behandling.

Den sidste udvej som højt specialiserede læger har kunnet ty til har været tørret skjoldbruskkirtel fra grise. Thyreoid som stoffet hedder har hjulpet en del af denne vanskeligt behandlelige gruppe.

Det der nu foregår i Region Sjælland er at lægerne afvikler denne behandling og ikke længere ønsker, at den skal være en mulighed for svært behandlelige stofskiftepatienter. Det betyder at disse patienter nu bliver henvist til en behandling, de tidligere har måttet indse ikke kunne hjælpe dem til at opnå en tilfredsstillende livskvalitet.

Det forekommer som værende spild af Regionens penge og mange måneders/års udredningsressourcer.

På verdensplan foregår der i dag en omfattende forskning i stofskiftesygdom og der er en opblødning på vej forstået på den måde at stadig flere ledende endokrinologer anerkender, at der er en gruppe stofskiftepatienter, der kun kan behandles ordentligt med Thyreoid. De seneste amerikanske anbefalinger viser samme opblødning i holdningen til at anvende denne medicin.

Det er mit håb at Sundhedsudvalget vil tage denne sag op og forsøge at ændre denne for mange stofskiftepatienter umenneskelige ændring af deres behandling.


Jeg har desuden sendt det til chefredaktørerne på Sjællandske Medier, og Nyhederne i Danmarks Radio.

Brug det selv som udgangspunkt, hvis du kan bruge noget af brevet:

FORMATER:

PC – WORD

MAC – PAGES

PDF

Diabetes type 1 og anden autoimmun sygdom

En ulykke kommer sjældent alene. Desværre. Omkring 24% af de patienter, der har Type 1 diabetes, udvikler senere i livet for lavt stofskifte. Forskerne bag undersøgelsen fastslår at diabetespatienterne oplever at få en skjoldbruskkirtel, der er mindre aktiv – som bl.a. kan føre til forstoppelse, træthed, vægtøgning, depression og lavere puls. Desuden bliver det nævnt, at læger bør være mere på tæerne overfor de patienter, de har med en autoimmunsygdom, idet de er i risikogruppe for at udvikle flere.

Link til referat af artikel

Link til artikel