Tag-arkiv: skjoldbruskkirtel

Over- og underbehandling med levothyroxin problematisk

Tidligere har vi her på siden omtalt Mads Lillevang-Johansens arbejde med behandling af for højt stofskifte. I den sammenhæng nævnte vi også, at der var et studie på vej om over- og underbehandling af for lavt stofskifte. Det er nu blevet offentliggjort. Studiet havde til formål at se på dødelighed i forbindelse med over- og underbehandling med levothyroxin. Studiet baserer sig på den samme database fra Fyn, som tidligere er blevet anvendt til studiet af konsekvenserne af over- og underbehandling af for højt stofskifte. Patienterne blev inkluderet i studiet, hvis de havde et TSH på over 4 og senere havde fået recept på levothyroxin. Patienterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Patienter med ubehandlet for lavt stofskifte havde en øget dødelighed. Studiet konkluderer yderligere at varigheden af perioden patienten lå udenfor normalområdet havde indflydelse på dødeligheden. Risikoen var størst ved lavt TSH. Forfatterne understreger, hvor vigtigt det er at følge patienter med for lavt stofskifte tæt og omhyggeligt.  KILDE

Tidligere artikel

Dette studie sætter igen fokus på de ca. 30-50%, der er i behandling med levothyroxin og hvor TSH af den ene eller anden grund ligger uden for normalområdet.

En tredjedel af T4 behandlede patienter har ikke normale TSH niveauer

Tankevækkende resultater

Et tyrkisk studiet påpeger også, at der er problemer med at få patienternes TSH ind i normalområdet: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fendo.2017.00215/full

Særligt problematisk er det, at hos patienter, der ikke længere har en aktiv skjoldbruskkirtel, er nødvendigt at øge dosis af levothyroxin for at kompensere for de manglende 20% T3 – skjoldbruskkirtlen ikke længere producerer.

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (5)

Frakturrisiko og levothyroxin dosis

Et nyt koreansk studie viser, at der er en øget risiko for knoglefraktur, både når man har for højt og for lavt stofskifte – når man undersøger personer, der har fået opereret deres skjoldbruskkirtel bort. De mener, der er en j-formet risikokurve. Studiet tyder i øvrigt på, at et let supprimeret stofskifte nedsætter risikoen for at udvikle frakturer. KILDE

Dette ligger i tråd med dette studie: LINK

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (5)

Biochemical Markers Reflecting Thyroid Function in Athyreotic Patients on Levothyroxine Monotherapy (KILDE) er et interessant, enkelt og veldokumenteret studie, der slår fast, at der sker en række ændringer i stofskiftehormonniveauerne når skjoldbruskkirtlen opereres ud (og – antager forskerne – hos personer, der får for lavt stofskifte) . Forskerne tager udgangspunkt i en veldefineret gruppe patienter, der skal opereres for kræft i skjoldbruskkirtlen. Denne gruppe patienter behandles så i 3 grupper, hvor lægerne giver L-T4 så patienter enten er stærkt supprimerede, svagt supprimerede eller normale, alt målt på TSH.

Der gennemføres en række undersøgelser før og efter operationen, og forskerne kigger herefter på, hvad ændringerne gør ved en række objektive parametre hos patienterne:

  • Hvad sker der med vægt og puls? Læs mere
  • Hvad sker der med fT4 og fT3? Læs mere
  • Hvad sker der med kolesterol? Læs mere
  • Hvad sker der med SHBG?
  • Hvad sker der med knogleremodelleringen? Læs mere

Forskerne dokumenterer at der foregår dramatiske ændringer i sammensætningen af skjoldbruskkirtelhormonerne, og de demonstrerer, hvor vigtigt det er, at supprimere TSH mildt for at undgå negativ påvirkning af kolesterol og knoglemassen. De anvender altså før og efter data til at vise, hvor patientens gamle Set Point må formodes at ligge, og “før” målingerne bruges til at dokumentere dette. Dette er en undersøgelse, der klart påviser, at når skjoldbruskkirtlen er ved at sætte ud eller er blevet sat helt ud af spillet er det en god ide at supprimere TSH guidet af kolesterol, fT4 og fT3 og knogleremodelleringsmarkører.

Det kunne så være fint at lytte til patienterne og de symptomer de giver udtryk for at have. Så ville læge og patienter opnå det optimale samarbejde og sikre den bedst mulige behandling af patienterne. Denne undersøgelse giver ledetråde til dette arbejde.

 

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (1)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (2)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (3)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (4)

TSH niveau vurderet ud fra depressive symptomer

 

En nyligt offentliggjort artikel forsøger at nå frem til en mere realistisk TSH værdi, baseret på vurdering af depressive symptomer.

Ved at kigge på de depressive symptomer i relation til værdien af TSH, når forskerne frem til, at når TSH ligger over 2.5 mU/L er der en øget risiko for at udvikle depressive symptomer.

Selve artiklen har desuden flere interessante betragtninger og baggrundsinformation. Det er velkendt at stofskiftehormoner spiller en stor rolle for hjernens udvikling og generelle funktion.

Der er en række psykologiske kernesymptomer, der knytter sig til for lavt stofskifte: glemsomhed, træthed, manglende koncentration (mental slowness) og  følelsesmæssig ustabilitet. Alle symptomer med en markant indflydelse på livskvaliteten.

Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem for lavt stofskifte og depressionssymptomer, idet behandling med levothyroxin kan forbedre symptomerne. Dette har så ført til, at mange læger har indset, at der er en del personer med for lavt stofskifte, der kan lide af for lavt stofskifte lokalt i hjernen forårsaget af blokeret deiodinase II og/eller nedsat transport af T4 til hjernen fordi det kan være svært at få gennem blod/hjernebarrieren. Der ud over ses der et kompliceret samspil mellem serotonin og aksen mellem hypothalamus/hypofyse/skjoldbruskkirtel, hvilket har gjort det til et interessant tema i behandling af depression.

Generelt er der en debat om hvor TSH bør ligge og der kommer jævnligt artikler om at normalområdet er alt for bredt. I den almindelige befolkning har 95% en TSH værdi under  2.5 mU/L – og det ser ud til at gennemsnittet for TSH ligger i et snævert område mellemm 1,18 og 1,4 mU/L. Personer med en TSH over 2.5 mU/L bør undersøges for problemer med skjoldbruskkirtlen.

Endelig skriver forfatterne til artiklen: Det er ikke ligegyldigt hvor i normalområdet, den enkelte patients TSH behandles hen.

Til slut slår de fast, at patienter behandlet med T4 stadig kan have depressive symptomer, selv om de ligger i normalområdet. Derfor foreslår de en ny øvre TSH værdi. Ligger patienten over denne værdi bør lægerne vurdere og behandle de depressive symptomer.

Åbent brev til Sundhedsudvalget, Region Sjælland

24-8-2017

Åbent brev til Sundhedsudvalget, Region Sjælland.

I det sidste halve år er der gennemført en ændring i behandlingen af personer med for lavt stofskifte.

Kendetegnene for alle personerne er det, at de i samarbejde med højt kvalificerede læger har fundet frem til en behandling, der gav disse personer en tålelig livskvalitet.

I dag er det almindeligt at hovedparten af personer med for lavt stofskifte kan hjælpes til et godt liv med T4 – levothyroxin.

Enkelte (10 – 15%) kan ikke hjælpes af forskellige årsager – man har en ide om at disse personer ikke kan omdanne T4 til T3 med det resultat, at personerne kommer til at lide under en del negative symptomer.

For denne gruppe kan der være hjælp at hente ved at give T3 som et supplement til T4 behandlingen og nogle af patienterne kan behandles godt på denne behandling.

Den sidste udvej som højt specialiserede læger har kunnet ty til har været tørret skjoldbruskkirtel fra grise. Thyreoid som stoffet hedder har hjulpet en del af denne vanskeligt behandlelige gruppe.

Det der nu foregår i Region Sjælland er at lægerne afvikler denne behandling og ikke længere ønsker, at den skal være en mulighed for svært behandlelige stofskiftepatienter. Det betyder at disse patienter nu bliver henvist til en behandling, de tidligere har måttet indse ikke kunne hjælpe dem til at opnå en tilfredsstillende livskvalitet.

Det forekommer som værende spild af Regionens penge og mange måneders/års udredningsressourcer.

På verdensplan foregår der i dag en omfattende forskning i stofskiftesygdom og der er en opblødning på vej forstået på den måde at stadig flere ledende endokrinologer anerkender, at der er en gruppe stofskiftepatienter, der kun kan behandles ordentligt med Thyreoid. De seneste amerikanske anbefalinger viser samme opblødning i holdningen til at anvende denne medicin.

Det er mit håb at Sundhedsudvalget vil tage denne sag op og forsøge at ændre denne for mange stofskiftepatienter umenneskelige ændring af deres behandling.


Jeg har desuden sendt det til chefredaktørerne på Sjællandske Medier, og Nyhederne i Danmarks Radio.

Brug det selv som udgangspunkt, hvis du kan bruge noget af brevet:

FORMATER:

PC – WORD

MAC – PAGES

PDF

Diabetes type 1 og anden autoimmun sygdom

En ulykke kommer sjældent alene. Desværre. Omkring 24% af de patienter, der har Type 1 diabetes, udvikler senere i livet for lavt stofskifte. Forskerne bag undersøgelsen fastslår at diabetespatienterne oplever at få en skjoldbruskkirtel, der er mindre aktiv – som bl.a. kan føre til forstoppelse, træthed, vægtøgning, depression og lavere puls. Desuden bliver det nævnt, at læger bør være mere på tæerne overfor de patienter, de har med en autoimmunsygdom, idet de er i risikogruppe for at udvikle flere.

Link til referat af artikel

Link til artikel

Årsmøde ATA 2011: Forelæsning 9: Mave-tarmsygdommes betydning for optagelsen af levothyroxin

En gruppe italienske forskere undersøgte, hvilke årsager der kan være til at nogle stofskiftepersoner ikke opnår effektive niveauer af deres levothyroxin-behandling. Gruppen fokuserede på mave-tarmsygdomme hos de enkelte forsøgspersoner og hvilken effekt disse kunne have på optagelsen af levothyroxin. Resultaterne peger på, at der er en stor gruppe af personerne, der har mave-tarmsygdomme, der kan behandles og som efterfølgende i 1/3 af tilfældende vil kunne opnå tilfredsstillende levothyroxin niveauer. I alt 2018 personer blev undersøgt – af disse blev 245 personer karakteriseret som “poor responders”. Af disse 245 havde

  • 62% enten H.pylori infektion eller autoimmun gastritis
  • 19% enten parasit sygdom, laktose intolerance eller lignende
  • 19% en tilstand der ikke kunne udredes

Inden behandling af mave-tarmsygdommen fik personerne op mod 33% højere doser for at opnå samme behandlingseffekt son raske stofskiftepersoner.

Hashimoto’s thyroiditis – ny viden

Hashimoto’s thyroiditis er en hyppig årsag til for lavt stofskifte. Symptomer og anden sygdom, der sættes i forbindelse med Hashimoto’s thyroiditis, antager man alene skyldes for lavt stofskifte. En gruppe forskere fra Østrig satte sig for at undersøge om høje niveauer af anti-TPO kunne forklare en øget forekomst af symptomer og en nedsat livskvalitet blandt en gruppe kvindelige patienter, der havde normale stofskiftetal.

Man undersøgte 426 euthyroide kvindelige patienter, der skulle opereres for godartet skoldbruskkirtelsygdom. Blandt disse patienter fandt man 28 med Hashimoto’s thyroiditis. Ved nærmere undersøgelse af denne gruppe patienter fandt man, at antallet af symptomer var signifikant højere i en gruppe af kvinder med anti-TPO over 121 IU/mL sammenlignet med kvinder med et anti-TPO lavere end 121 IU/mL. Der var ikke forskel på TSH i grupperne.

Kronisk træthed, tørt hår, kronisk irritabilitet, kronisk uro, tidligere brystkræft, tidlig ufrivillig abort – og forringet livskvalitet var sygdomme og symptomer, der klart kunne sættes i forbindelse med anti-TPO værdier højere end 121 IU/mL. Forskerne konkluderer, at kvinder med Hashimoto’s thyroiditis har mange symptomer. Kun nogle af symptomerne kan tilskrives for lavt stofskifte. Kilde