Tag-arkiv: psykiske problemer

Skjoldbruskkirtelsygdom sætter spor i hjernen

Oversat (med tilladelse) fra det svenske Skjoldbruskkirtel Forbund “Sköldkörtelsjukdom sätter spår i hjärnan”

 

Hvert år rammes ca 2.100 personer i Sverige, primært kvinder, af Graves sygdom – en autoimmun sygdom som giver forhøjede værdier af skjoldbruskkirtelhormonerne. Op mod en tredjedel af patienterne oplever selv efter normalisering af deres laboratorieværdier, problemer i hverdagen som at holde mange bolde i luften, at være trætte, at have svært ved at huske og en øget tendens til stress. Forskere på Saklgrenska Universitetshospital er netop nu igang med forskning, der skal påvise hvordan hjernen påvirkes hos kvinder med Graves. 

Jennifer Jaffa Williams fik sin diagnose for fyrre år siden og har stadig vedvarende symptomer, som hun godt kunne tænke sig hjælp til.

– Sundhedsvæsenet slipper én, som var man en kogende kartoffel, når der ikke findes flere lægemidler at give. Vi må kræve at lægerne tager sig mere sammen og lytter til patienten. For hvordan det så end er, så kender man sin egen krop og ved med sikkerhed, når der er noget, der ikke stemmer.

Den dag i dag er der stadig eftervirkninger, der påvirker Jennifers liv meget. Den mindste smule stress, anstrengelser eller dårlig søvn medfører, at hun begynder at glemme og bliver fysisk syg med hjertebanken og rysteture. Det udgør et stort problem i en hverdag, hvor der er mange ting, der skal holdes styr på, når man har både job og familie.

Forskning på Sahlgrenska

Helena Filipsson Nyström, universitetssygehusoverlæge på Sahlgrenska Universitetssygehus og docent docent på Sahlgrenska Akademin, og hendes forskergruppe undersøger for tiden hvordan Graves påvirker hjernen. De mener det er nødvendigt at kortlægge hvad der sker i hjernen når patienten har Graves, for derefter at kunne udvikle specifikke behandlinger.

Forskerne anvender forskellige undersøgelsesmetoder som magnetkameraundersøgelser til at måle volumen af centrale dele af hjernen, blodgennemstrømningsmålinger i pandelapperne, desuden anvendes psykologiske undersøgelser af livskvaliteten. Ud over en patientgruppe indgår der også en kontrolgruppe, så det bliver muligt at sammenholde patientens resultater med raske personers resultater.

-Vi ved ikke, hvorfor nogle patienter får kroniske problemer, når andre ikke oplever dette. Måske handler det om en genetisk sårbarhed eller autoimmuniteten i sig selv. Der findes også forskning, der viser at psykiske sygdommer er hyppigere hos de patienter, der får Graves, både før og efter diagnosen, siger Helena Filipsson Nyström.

Helenas forskergruppe har præsenteret foreløbige resultater fra deres studie, Cogthy-studiet på en konference for forskning i skjoldbruskkirtelsygdomme og de planlægger at udgive resultater fra studiet senere i år og flere igen til næste år.

I fremtiden håber Helena at de med støtte til deres forskning vil kunne tilbyde en behandling af problemerne, men der er meget forskning, der skal gennemføres inden, der foreligger nye behandlingsmetoder.

Moderne stofskiftebehandling


Der kommer hele tiden nye og interessante studier frem om, hvad det er vigtigt at sikre sig i forhold til at gennemføre en tilfredsstillende behandling af for lavt stofskifte. En gruppe har fundet frem til at de gængse metoder til bestemmelse af stofskiftehormonerne, måske ikke er så præcise som man troede. Det medfører måske, at en del patienter aldrig bliver behandlet ordentligt (3). Der er de læger, der spekulerer på hvad, der er årsagen til at kvinder generelt behandles dårligere i sundhedsvæsenet (2), og om der stadig er levn tilbage fra tidligere tiders kvindesyn i stofskiftebehandlingen, med det resultat at kvinder får at vide at de er hysteriske – uden lægen tager det næste relevante skridt, nemlig at få udredt stofskiftepatienten for anden sygdom – eller lytte med et åbent sind til patienten. Endelig er der forskergrupper, der er i gang med at grave i det videnskabelige grundlag for ikke at ville give patienten kombinationsbehandling (1). Der er behov for langt bedre undersøgelser for at kunne afvise kombinationsbehandling. Løsningen kan ligge lige for, dyreforsøg, der ikke ville kunne gennemføres etisk forsvarligt på mennesker, har vist at det ikke er muligt at opnå de nødvendige T3 niveauer på rotter, der har fået fjernet skjoldbruskkirtlen (4). Det vil være sund fornuft at behandle de patienter, der stadig har symptomer, med kombinationsbehandling. Især efter det har vist sig, at der ikke lader til at være langtidsproblemer hverken når patienter behandles med T4/T3 eller med naturligt stofskiftehormon (5).

Dette vil svare til, at lægen erfarer, at patienten ikke responderer på førstevalgspræparatet, han vil derfor skifte til et alternativ, for at se om det kunne bedre situationen for patienten. Virker dette så heller ikke, må sidste udvej forsøges.

Forhindringen indtil nu har været nogle studier der bygger på en mangelfuld metode – se nærmere i originalartiklen (1).

KILDER:

1:

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

2:

Er det bare hysteri

3:

Hvor præcis er TSH målingen

4:

https://www.jci.org/articles/view/118353

5:

Kombinationsbehandling virker godt uden at give problemer

Stofskiftebehandling – tid til eftertanke – internationalt

I denne måned – juli 2018 – er der udgivet tre studier, der alle peger på, at det er meget nødvendigt at tage den nuværende behandling af for lavt stofskifte op til revurdering.

Det første studie tager fat på, at undersøge de eksisterende TSH og øvrige stofskiftetals nøjagtighed. Der etableres en nyt begreb – biokemisk for lavt stofskifte – kendetegnet ved at patienten har normale værdier, men stadig føler sig utilstrækkeligt behandlet. En ny målemetode kan afsløre, at der kan være tale om for lavt stofskifte.

Hvor præcis er TSH målingen

Det næste studie tager fat på det ældgamle og ganske uetiske problem, at fordi det er en kvindesygdom, skal behandlingen nok findes i det psykiatriske område. Set i det lys er det godt at stadig flere forskere leder efter målinger, der objektivt kan vise om patienten har for lavt stofskifte.

Er det bare hysteri

Det tredje studie i rækken fremsætter en grundig og kvalificeret kritik af de sammenlignende undersøgelser mellem T4 og kombinationsbehandling med T4/T3. En kritik der antyder, at der ikke gives kombinationsbehandling i et større omfang på grund af konklusioner fra studier, der ikke var designet godt nok til at kunne danne grundlag for så vidtrækkende begrænsninger i brugen af kombinationsbehandling – selv om det i praksis viser sig at rigtigt mange er godt hjulpet uden at få alvorlige bivirkninger. Der må og skal gennemføres kvalificerede undersøgelser til gavn for lægerne og patienterne.

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Hvor stiller det så dansk forskning i stofskiftesygdomme? Hvordan skal vi fortolke, at et så vigtigt instrument som frit T3, stort set er blevet gjort utilgængeligt i Danmark?

Er det bare hysteri

En amerikansk forskergruppe har taget et vigtigt tema op i debatten om behandling af for lavt stofskifte – nemlig den skævhed, der opstår i behandlingssystemet, når sygdommen primært rammer kvinder.

Historisk set påpeger de, at der tidligt i stofskiftesygdommens historie blev fremsat teorier om at kvinder med for lavt eller for højt stofskifte opførte sig hysterisk. Senere er det blevet påvist at en stor del af forklaringen kunne findes i et ubehandlet stofskifte ude af balance.

Forskerne påpeger også det klare dilemma, der er opstår, når en del af symptombilledet er psykisk betonet og at psykiske problemer også ses hyppigere hos kvinder end mænd. Men der er ingen vej uden om dilemmaet, end at henvise patienten til yderligere udredning, når man som læge har en mistanke om eventuelle andre sygdomme – ellers må man gøre sig yderligere anstrengelser for at behandle stofskiftet. (Her har mange undersøgelser vist, at der er muligheder for forbedringer – øge T4 dosis, tilføje syntetisk T3 og hvis alt andet glipper, bruge naturlige stofskiftehormoner f.eks i form af Thyroid).

Forskerne bemærker at der ikke er nogen dokumentation af hverken omfang eller betydningen af denne skævhed – men at der skal tages fat på undersøgelser der kan dokumentere og dermed ændre forskelsbehandling mellem mænd og kvinder.

Kilde: Elizabeth A McAninch, Jennifer S Glueck, Antonio C Bianco; Does Sex Bias Play a Role for Dissatisfied Hypothyroid Patients?, Journal of the Endocrine Society, https://doi.org/10.1210/js.2018-00169

TSH – hvor ligger du og hvor ligger doktoren?

 

Bivirkning: Reduceret kognitiv funktion

Læger, der opererer for kræft i skjoldbruskkirtlen, oplever som alle andre læger at nogle patienter bør have en anden behandling end blot monoterapi med LT4 i deres efterfølgende behandlingsforløb på grund af bivirkninger fra LT4. En engelsk gruppe har kigget på dokumentationen og slår fast, at der er meget få undersøgelser, der har undersøgt dette forhold. Men de kan konkludere, at man bør behandle patienterne fra sag til sag – på baggrund af deres symptomer – indtil der foreligger bedre dokumentation.

LINK TIL ABSTRACT

Mangler forbundet med hormon-substitutionsterapi

I 2003 blev der udgivet en oversigtsartikel, hvori man prøver at give et overblik over de mangler, man kan identificere ved hormonsubstitutionsbehandling (for lavt stofskifte, væksthormon mangel, type 1 diabetes, binyre insuficiens, Dehydroepiandrosteron (DHEA), Hypogonadism og binyrebarkmangel.)

Om for lavt stofskifte bliver følgende trukket frem:

  • Et mindretal af patienter behandlet med T4 –  klager – selvom de har normale TSH koncentrationer.
  • Symptombilledet er vagt og svært at sætte tal på – der findes ingen kliniske tegn eller biokemiske metoder, der kan forklare disse klager
  • Symptombilledet spænder fra smerter fra led og muskler, over uklare beskrivelser af at være utilpas til depression.

Man har forsøgt to strategier med hensyn til at imødekomme klagerne fra patienterne:

Forsøge at øge T4 dosis baseret på TRH reaktion (1).

Forsøge kombinationsbehandling med T3 (2).

Til hverdag vurderes stofskiftehormonbehandling ved at måle TSH koncentrationen. Dette giver anledning til 2 kommentarer:

  • Det er bemærkelsesværdigt at normalværdierne for TSH har en stor variation (0,4 til 4,5mU/l). Der er ingen der ved, hvad den optimale TSH koncentration er for den enkelte patient – hvilket gør det svært at bruge værdierne til at opnå den rette koncentration.
  • Antagelsen hos mange læger forbundet med denne tilgang er, at normale TSH værdier afspejler passende stofskiftehormonniveauer – ikke kun ifht. hypotalamus og hypofysen – men også ude i kroppens øvrige væv.

Artiklens forfattere slår fast, at denne antagelse kan være misvisende, idet TSH dannes i hypofysen, og derfor afspejler TSH ikke nødvendigvis hormonstatus i væv uden for hypotalamus-hypofyse aksen. Skjoldbruskkirtlen udskiller primært T4 og en lille del T3. T4 er et pro-hormon, der skal udsættes for en kemisk ændring(deiodinase) for at blive til T3. Nogle væv i kroppen kan selv foretage denne ændring (hjernen og leveren), mens f.eks. muskler er afhængig af T3 enten fra skjoldbruskkirtlen eller fra leveren. På baggrund af forsøg på dyr fremhæver forfatterene, at det er yderst sandsynligt at patienter behandlet med T4, har små forstyrrelser ude i vævene både i forhold til stofskiftehormon-tilgængelighed og formentlig også -effekt.

Der mangler præcise kliniske tegn og symptomer for at kunne vurdere dette – desuden findes der ingen biokemiske målinger, der viser hvordan stofskiftehormonerne virker i vævene bortset fra TSH.

kilde

1. Thyroxine replacement therapy for 21 adult patients with primary hypothyroidism was adjusted to the dosage at which each patient had a normal thyrotrophin (TSH) response to thyrotrophin releasing hormone (TRH). Clinical assessment and measurement of TSH (by sensitive immunoradiometric assay), free thyroxine (FT4) and free tri-iodothyronine (FT3) were made at this dosage and at higher and lower doses of thyroxine. Clinical observations, FT3 and FT4 assays were relatively insensitive to small alterations of thyroxine dosage, in contrast to which basal TSH measurements correlated well with TRH responsiveness and were sensitive to fine adjustments of thyroxine dosage.

FINE ADJUSTMENT OF THYROXINE REPLACEMENT DOSAGE: COMPARISON OF THE THYROTROPHIN RELEASING HORMONE TEST USING A SENSITIVE THYROTROPHIN ASSAY WITH MEASUREMENT OF FREE THYROID HORMONES AND CLINICAL ASSESSMENT. D. CARR, D. T. MCLEOD, G. PARRY, H. M THORNES 1988

2. Patients with hypothyroidism are usually treated with thyroxine (levothyroxine) only, although both thyroxine and triiodothyronine are secreted by the normal thyroid gland. Whether thyroid secretion of triiodothyronine is physiologically important is unknown.
Effects of Thyroxine as Compared with Thyroxine plus Triiodothyronine in Patients with Hypothyroidism

Robertas Bunevičius, M.D., Ph.D., Gintautas Kažanavičius, M.D., Ph.D., Rimas Žalinkevičius, M.D., and Arthur J. Prange, Jr., M.D.

Behandling af stofskiftesygdom

For højt stofskifte behandles med

  1. Operation
  2. Jodbehandling
  3. Eventuelt laserbehandling af aktive knuder i skjoldbruskkirtlen
  4. Medicinsk

Der er mange årsager til for højt stofskifte, så derfor er det vigtigt at blive undersøgt MEGET grundigt, så der ikke opstår unødvendige uoprettelige skader. Ved de 2 første metoder kan man man risikere, at der efter behandling ikke længere er nogen aktivitet i skjoldbruskkirtlen, fordi den dør. Det medfører livslang afhængighed af tilført stofskiftehormon. Med andre ord man har fået for lavt stofskifte.

For lavt stofskifte kan behandles med:

  1. T4 i kunstig form
  2. Kombinationsbehandling med T4 og T3 i kunstig form
  3. T3 i kunstig form
  4. Naturligt stofskiftehormon udvundet af skjoldbruskkirtler fra grise.

Hvordan ved lægen, at man har hhv for højt og for lavt stofskifte?

Udgangspunktet er TSH (thyroidea stimulerende hormon). Der er blevet indført nogle normalværdier for TSH. Har man TSH inden for normalområdet, vil lægen normalt ikke gøre yderligere – og sige at du er rask.

Nogle læger vælger så alligevel at tage en frit-T4 værdi – fordi det har vist sig, at der er nogen, der har et marginalt lavt stofskifte.

(Symptombilledet, ved et marginalt lavt stofskifte, er ikke klart og tydeligt hvilket gør det svært for lægerne, at finde ud af hvad der er galt – og man bliver ofte som patient sendt rundt til alle mulige specialister, der alle ryster på hovedet – desværre bliver det ofte til en psykiatrisk diagnose i retning af depression ( men depressionsmedicin virker ikke på for lavt stofskifte))

Skulle denne prøve (fT4) vise at stofskiftet er marginalt for lavt, er der videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at man kan få en forbedret livskvalitet ved en behandling med stofskiftehormoner.

For højt stofskifte kan også udløses af en autoimmun reaktion (kroppens eget immunforsvar reagerer mod forskellige organer i kroppen) dette kan – hvis det er skjoldbruskkirtlen der angribes – give en række antistoffer i blodet, som kan have samme effekt som  stofskiftehormoner og medvirke til, at man får for højt stofskifte. Derfor er det meget vigtigt, at undersøgelser for antistoffer mod skjoldbruskkirtelvævet er foretaget INDEN, man griber til at anvende nogle af de metoder, der helt ødelægger skjoldbruskkirtlen.

Der arbejdes hele tiden på at finde effektive metoder til reduktion af det for højt stofskifte, der sigter mod at nedsætte aktiviteten i skjoldbruskkirtelen. (Bl.a laserbehandling af hyperaktive knuder i skjoldbruskkirtlen)

Specifikke laboratorieværdier er bl.a. beskrevet her: http://www.ouh.dk/wm222156

Behandling af for lavt stofskifte

Siden GSK – Glaxo Smith Kline lavede deres T4 medicin Eltroxin om, har der været diskussion om hvor god behandlingen af for lavt stofskifte egentlig er.

Det er forstemmende at læse debatterne rundt om på nettet, for de taler alle deres eget tydelige sprog om en elendig behandling. Historierne er de samme – vi lever – men vi har bivirkninger, der er ganske ubeskrivelige.

Den værste bivirkning er den iøjnefaldende mangel på energi, drive og livsmod. En bivirkning der ikke tages alvorligt af lægerne, som blot fejer argumenterne fra de nødlidende patienter af bordet, med ordene: Dine tal er fine. Men hvis det er så slemt kan vi da give dig psykofarmaka, hjertemedicin eller smertestillende – altså symptomlindrende medicin.

Problemet er bare at intet af dette løser patientens problemer. Denne forhalingsproces får det til at lyde som om, det er patienten med lavt stofskifte, der er hypokonder. Det lægger dermed ansvaret for problemet på patientens skuldre, men det reelle problem er et helt andet, nemlig at lægen ikke har rådighed over medicin, der formår at behandle patienten effektivt.

Patienten bliver med andre ord blot holdt i live uden at kunne leve fuldt ud.

Til dato er der ikke fundet nogen effektiv behandling af for lavt stofskifte. Lægerne har resigneret, patienterne er døllet hen og medicinalindustrien ønsker ikke at investere i udvikling af medicin til et så lille nichemarked – det er der ganske enkelt ikke penge i.

Patienter med myksødem foretrækker T4+T3-kombinationsbehandling

En ny dansk undersøgelse fremsætter denne interessante konklusion. Studiet der er bygget op som et krydsover studie bruger patienterne i to grupper som egenkontrol. Det vil sige at begge grupper får både monoterapi og kombinationsbehandling. Resultaterne mellem de to behandlingsforløb sammenlignes til slut.

I syv af 11 scoringer på livskvalitet og depression sås der en positiv effekt ved kombinationsbehandling. 49% af patienterne foretrak kombinationsbehandling, og 15% foretrak monoterapi (p = 0,002).”(1)

I Ugeskrift for Læger (nr. 39) – kommenterer en overlæge følgende: “Den velgennemførte undersøgelse foretaget af Nygaard et al. viser imidlertid, at behandlingsresponset er variabelt, sandsynligvis relateret til visse genotyper, og indikerer, at et fåtal kan have brug for kombinationsbehandlingen.”

Det må vel snart gå op for flere læger i dette land, at der er nogle meningsdannende læger der klamrere sig til monoterapi – med den konsekvens at mange patienters velbefindende er væsentligt forringet.

Hvem ved, hvad der er godt for patienten?

Lægen og hans laboratoriestandardsvar eller patienten der må leve med konsekvenserne af en middelmådig behandling?

1. Nygaard B, Jensen EW, Kvetny J et al. Effect of combination therapy with thyroxine (T4) and 3,5,3′-triiodothyronine versus T4 mono therapy in patients with hypothyroidism, a double blind, randomised cross-over study. Eur J Endocrinol 2009;DOI:10.1530/EJE-09-0542.

Forordet

I bogen “Stop The Thyroid Madness” tager forfatteren udgangspunkt i egne erfaringer med behandlingen hun fik for for lavt stofskifte. Til at starte med med en forundring over hvor lidt energi hun har i forhold til jævnaldrende. Hvordan hun den ene gang efter den anden oplever nederlag i forbindelse med de jobs hun begynder på og ikke mindst hvordan hun føler hun svigter sin familie.

Synderen er efter hendes mening en mangelfuld behandling. Det altoverskyggende tema i bogen er, at den enkelte patient med for lavt stofskifte skal behandles efter symptomer – ikke efter laboratorieværdier. De første 17 år af hendes eget behandlingsforløb er også præget af mangel på dialog mellem læge og patient. Så det er ikke en specielt utålmodig patient, der skriver bogen.

Den behandling hun tilbydes og som rigtigt mange patienter verden over tilbydes, er en enkeltstof behandling med ren T4 – det forventes derefter, at alle der får denne medicin selv kan producere det næste meget vigtige stof T3. (Foruden de øvrige mindst 2 stofskiftehormoner man kender i dag og calcitonin). Som ved al anden kronisk sygdom må vi snart se i øjnene, at ikke alle patienter reagerer ens på medicin.

I forfatterens tilfælde blev resultatet af standardbehandlingen, at der blev forsøgt en lang række supplerende behandlinger. Det var et kæmpe repertoire som lægerne stillede op med og fokus var på hjerteproblemer, hormonforstyrrelser eller på psykiske problemer.

Men lige meget hjalp det – helbredet blev langsomt men sikkert værre.

Hjælpen viste sig at ligge på Internettet – her fandt forfatteren ligesindede, der forklarede om de fuldstændig samme symptomer og den samme mangel på lydhørhed fra sundhedssystemets side. Ligeledes fandt hun ud af, at der var  et alternativ til den etablerede behandling.

Det er en behandling med stofskiftehormoner udvundet af skjoldbruskkirtler fra svin. Denne behandling viste sig, at være det helt rigtige for forfatteren. Den har også vist sig at være det helt rigtige for rigtigt mange patienter verden over, som ikke kan opnå tilfredsstillende resultater på ren T4 behandling.

Afslutningsvis i indledningen samler forfatteren de 5 stærkeste fællestræk hos de stofskiftepatienter der behandles alene med T4:

  1. De er ikke velbehandlede ved kun at få T4  .
  2. De har læger der fokuserer på laboraorieresultater og som ikke interesserer sig for patientens symptomer.
  3. De får supplerende medicin for alle de symptomer, der opstår eller de bliver bedt om at gå til en psykiater.
  4. De oplever, at TSH inden for normaleområdet, er det eneste, der betyder noget for lægernes bedømmelse af behandlingen.
  5. De lider alle af symptomer fra en underlødig enkeltstofbehandling, som i sidste ende leder til trætte binyrer og de symptomer de giver.

Herefter tager forfatteren fat på, at beskrive de enkelte områder i detaljer.