Tag Archives: psykiske problemer

5-10% har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte

Grundigere udredning, , , , , ,

Dette kontante udsagn kan findes i “2012 ETA Guidelines: The Use of L-T4 + L-T3 in the Treatment of Hypothyroidism” (ref. 1). Udsagnet bygger på meget få studier, og forfatterne fastslår da også i afsnittet om: “behov der ikke er opfyldt”, at: “… dog er der kun få kontrollerede studier, der har undersøgt utilfredshed og vedvarende symptomer kvantitativt”.

Så det er, trods den kontante udmelding, stadig et udsagn, der skal tages med et vist forbehold, for det er yderst begrænset, hvad lægerne ved (præcist) om dette for patienterne så indgribende problem.

I 2014 udgiver Biondi og Wartofsky et meget grundigt review (ref. 2), hvor de kommer frem til, at ca 15% stadig har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte – i øvrigt baseret på de samme kilder som lå til grund for udsagnene i vejledningen fra ETA 2012.

De 2-4 kilder, der henvises til i begge artikler, har særligt fokus på psykologiske/psykiatriske symptomer.
Saravanan et al. (ref. 3) nævner, at der er en betydende gruppe med vedvarende symptomer, selv om TSH er i referenceområdet, og at ca. en tredjedel har laboratorieværdier, der ligger uden for referenceområdet (de er over- eller underbehandlede).

Samme gruppe påpeger i et andet studie (ref. 4) at: “Set i lyset af det store antal patienter, der behandles med levothyroxin, mener vi at disse forskelle (i fht. kontrolgruppen), selv om de ikke er store, kan medvirke til et psykologisk ubehag hos et betydende antal personer”. (In view of the large numbers of people on thyroxine replacement, we believe that these differences, although not large, could contribute to significant psychological morbidity in a substantial number of individuals.)

Det norske HUNT studie (ref. 5) slår fast, at der er en øget risiko for angst og depression i den gruppe, der blev behandlet med levothyroxin. (In this community-based population study, there was first evidence of a different relationship between depression and anxiety and thyroid function between subjects on T4 and not on T4 in the same cohort, as well as confirmation of a higher prevalence of depression and anxiety symptoms in those on T4. Although higher TSH levels have either no or an inverse association with depression and anxiety in the general population, a positive relationship is seen in patients on T4.)

Det sidste studie, der nævnes, er Wekking et al. (ref. 6), som fremhæver de samme symptomer – som de øvrige studier – med et lidt andet ordvalg, nemlig, at patienter ikke vender tilbage til de neurokognitive og psykologiske resultater, de havde inden de blev syge på trods af, at de er på levothyroxin. (The results of this study suggest that neurocognitive functioning as well as psychological well-being may not be completely restored in patients with hypothyroidism, despite T4 treatment.)

Der er lige offentliggjort et nyt studie, hvor forfatterne på baggrund af forskellige studier nævner, at 15-20% af levothyroxin behandlede patienter, stadig har symptomer på for lavt stofskifte. (ref. 6)

Så det er stadig et åbent spørgsmål, hvor mange der har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte. Og det er også uinteressant.

Konklusionen er, at der er en gruppe af patienter, der har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte – og det er udgangspunktet. Den kloge læge eller endokrinolog vil derfor hæfte sig ved omfanget af over- eller underbehandling og arbejde hen mod at ændre de generende hypo- eller hyperthyroide symptomer. Metoden kunne være at finde frem til patientens unikke set-point.

Referencer:
  1. Wiersinga W, M, Duntas L, Fadeyev V, Nygaard B, Vanderpump M, P, J: 2012 ETA Guidelines: The Use of L-T4 + L-T3 in the Treatment of Hypothyroidism. Eur Thyroid J 2012;1:55-71. doi: 10.1159/000339444
  2. Bernadette Biondi, Leonard Wartofsky, Treatment With Thyroid Hormone, Endocrine Reviews, Volume 35, Issue 3, 1 June 2014, Pages 433–512, https://doi.org/10.1210/er.2013-1083
  3. Saravanan P, Chau W-F, Roberts N, Vedhara K, Greenwood R, Dayan CM: Psychological well-being in patients on ‘adequate’ doses of L-thyroxine: results of a large, controlled community-based questionnaire study. Clin Endocrinol 2002; 57: 577–585.
  4. Ponnusamy Saravanan, Theo J. Visser, Colin M. Dayan, Psychological Well-Being Correlates with Free Thyroxine But Not Free 3,5,3′-Triiodothyronine Levels in Patients on Thyroid Hormone Replacement, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, Volume 91, Issue 9, 1 September 2006, Pages 3389–3393, https://doi.org/10.1210/jc.2006-0414
  5. Panicker, V. , Evans, J. , Bjøro, T. , Åsvold, B. O., Dayan, C. M. and Bjerkeset, O. (2009), A paradoxical difference in relationship between anxiety, depression and thyroid function in subjects on and not on T4: findings from the HUNT study. Clinical Endocrinology, 71: 574-580. doi:10.1111/j.1365-2265.2008.03521.x
  6. Maisha Freeman, Georges A. Adunlin, Candice Mercadel, Sara Danzi, Irwin Klein, 2019, Hypothyroid Symptoms in Levothyroxine-Treated Patients. INNOVATIONS in pharmacy. DOI: https://doi.org/10.24926/iip.v10i3.2026

Kombinationsbehandling – kloge tanker når T4 ikke slår til

Grundigere udredning, , , , , ,

I januar 2018 blev der offentliggjort et review/en gennemgang af vores nuværende viden på området, der redegjorde for hvad endokrinologer og læger kunne gøre, når de ville sætte en patient i kombinationsbehandling. Hvilke overvejelser de bør gøre sig sammen med patienten.

Management of hypothyroidism with combination thyroxine (T4) and triiodothyronine (T3) hormone replacement in clinical practice: a review of suggested guidance
skrevet af Colin Dayan og Vijay Panicker

Deres udgangspunkt er interessant, idet de fremfører at der ikke i kliniske studier ses nogen overlegen effekt af kombinationsbehandling i forhold til ren levothyroxin behandling, slår de fast, at der stadig er en lille gruppe patienter, der ikke har gavn af ren levothyroxin behandling og for hvem det måske vil kunne gavne at forsøge at anvende kombinationsbehandling. Desuden understreger de at denne forsøgsperiode børe varetages af læger med betydelig erfaring med behandling af stofskiftesygdom.

Det slås fast, at anden sygdom skal være udredt og behandlet inden man giver sig i kast med forsøgsbehandling i form at kombination.

Udvælgelse af patienter – overvejelser:

  1. Dokumenter der er tale om en stofskiftesygdom
  2. Vær sikker på at der er blevet anvendt den korrekte dosis levothyroxin
  3. Udeluk anden sygdom
  4. Udeluk psykologisk sygdom (angst, depression)
  5. Patienter med alvorlig hjertekarsygdom og gravide/ammende bør ikke behandles med forsøgsmedicin
  6. Gentest er endnu for uspecifik til at kunne bruges til at finde de patienter der bør udvælges til at indgå i en testbehandling

Herefter gennemgås hvilke præparater der vil kunne komme på tale og i hvilken dosering. Det siger sig selv at det er vanskelig at lægge sig fast på doseringen af syntetisk kombinationsbehandling. På grund af T3’s halveringstid og hurtigt indsættende effekt og dermed følgende meget høje plasmakoncentrationer udgør dette i sig selv et problem.
Der er et afsnit afsat til gennemgang af Thyroid.
Forfatterne gennemgår hvilke aftaler der skal indgås ifht. behandlingsmål og varighed af forsøgsbehandlingen. Hvilke endemål skal der stilles op som succeskriterier? Hvordan sikres patientsikkerheden?

Alt i alt en god og rimelig gennemgang af fordele og ulemper ved kombinationsbehandling. Især set i lyset af, at disse betragtininger er fremkommet ved, at lægerne har lyttet til patienterne og er nået frem til, at der er en gruppe patienter, der har behov for en kombinationsbehandling varetaget af en erfaren læge, med forstand på stofskiftesygdom.

 

Skjoldbruskkirtelsygdom sætter spor i hjernen

Grundigere udredning, , , , ,

Oversat (med tilladelse) fra det svenske Skjoldbruskkirtel Forbund “Sköldkörtelsjukdom sätter spår i hjärnan”

 

Hvert år rammes ca 2.100 personer i Sverige, primært kvinder, af Graves sygdom – en autoimmun sygdom som giver forhøjede værdier af skjoldbruskkirtelhormonerne. Op mod en tredjedel af patienterne oplever selv efter normalisering af deres laboratorieværdier, problemer i hverdagen som at holde mange bolde i luften, at være trætte, at have svært ved at huske og en øget tendens til stress. Forskere på Saklgrenska Universitetshospital er netop nu igang med forskning, der skal påvise hvordan hjernen påvirkes hos kvinder med Graves. 

Jennifer Jaffa Williams fik sin diagnose for fyrre år siden og har stadig vedvarende symptomer, som hun godt kunne tænke sig hjælp til.

– Sundhedsvæsenet slipper én, som var man en kogende kartoffel, når der ikke findes flere lægemidler at give. Vi må kræve at lægerne tager sig mere sammen og lytter til patienten. For hvordan det så end er, så kender man sin egen krop og ved med sikkerhed, når der er noget, der ikke stemmer.

Den dag i dag er der stadig eftervirkninger, der påvirker Jennifers liv meget. Den mindste smule stress, anstrengelser eller dårlig søvn medfører, at hun begynder at glemme og bliver fysisk syg med hjertebanken og rysteture. Det udgør et stort problem i en hverdag, hvor der er mange ting, der skal holdes styr på, når man har både job og familie.

Forskning på Sahlgrenska

Helena Filipsson Nyström, universitetssygehusoverlæge på Sahlgrenska Universitetssygehus og docent docent på Sahlgrenska Akademin, og hendes forskergruppe undersøger for tiden hvordan Graves påvirker hjernen. De mener det er nødvendigt at kortlægge hvad der sker i hjernen når patienten har Graves, for derefter at kunne udvikle specifikke behandlinger.

Forskerne anvender forskellige undersøgelsesmetoder som magnetkameraundersøgelser til at måle volumen af centrale dele af hjernen, blodgennemstrømningsmålinger i pandelapperne, desuden anvendes psykologiske undersøgelser af livskvaliteten. Ud over en patientgruppe indgår der også en kontrolgruppe, så det bliver muligt at sammenholde patientens resultater med raske personers resultater.

-Vi ved ikke, hvorfor nogle patienter får kroniske problemer, når andre ikke oplever dette. Måske handler det om en genetisk sårbarhed eller autoimmuniteten i sig selv. Der findes også forskning, der viser at psykiske sygdommer er hyppigere hos de patienter, der får Graves, både før og efter diagnosen, siger Helena Filipsson Nyström.

Helenas forskergruppe har præsenteret foreløbige resultater fra deres studie, Cogthy-studiet på en konference for forskning i skjoldbruskkirtelsygdomme og de planlægger at udgive resultater fra studiet senere i år og flere igen til næste år.

I fremtiden håber Helena at de med støtte til deres forskning vil kunne tilbyde en behandling af problemerne, men der er meget forskning, der skal gennemføres inden, der foreligger nye behandlingsmetoder.

Moderne stofskiftebehandling

Information, , , , , , , , ,


Der kommer hele tiden nye og interessante studier frem om, hvad det er vigtigt at sikre sig i forhold til at gennemføre en tilfredsstillende behandling af for lavt stofskifte. En gruppe har fundet frem til at de gængse metoder til bestemmelse af stofskiftehormonerne, måske ikke er så præcise som man troede. Det medfører måske, at en del patienter aldrig bliver behandlet ordentligt (3). Der er de læger, der spekulerer på hvad, der er årsagen til at kvinder generelt behandles dårligere i sundhedsvæsenet (2), og om der stadig er levn tilbage fra tidligere tiders kvindesyn i stofskiftebehandlingen, med det resultat at kvinder får at vide at de er hysteriske – uden lægen tager det næste relevante skridt, nemlig at få udredt stofskiftepatienten for anden sygdom – eller lytte med et åbent sind til patienten. Endelig er der forskergrupper, der er i gang med at grave i det videnskabelige grundlag for ikke at ville give patienten kombinationsbehandling (1). Der er behov for langt bedre undersøgelser for at kunne afvise kombinationsbehandling. Løsningen kan ligge lige for, dyreforsøg, der ikke ville kunne gennemføres etisk forsvarligt på mennesker, har vist at det ikke er muligt at opnå de nødvendige T3 niveauer på rotter, der har fået fjernet skjoldbruskkirtlen (4). Det vil være sund fornuft at behandle de patienter, der stadig har symptomer, med kombinationsbehandling. Især efter det har vist sig, at der ikke lader til at være langtidsproblemer hverken når patienter behandles med T4/T3 eller med naturligt stofskiftehormon (5).

Dette vil svare til, at lægen erfarer, at patienten ikke responderer på førstevalgspræparatet, han vil derfor skifte til et alternativ, for at se om det kunne bedre situationen for patienten. Virker dette så heller ikke, må sidste udvej forsøges.

Forhindringen indtil nu har været nogle studier der bygger på en mangelfuld metode – se nærmere i originalartiklen (1).

KILDER:

1:

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

2:

Er det bare hysteri

3:

Hvor præcis er TSH målingen

4:

https://www.jci.org/articles/view/118353

5:

Kombinationsbehandling virker godt uden at give problemer

Stofskiftebehandling – tid til eftertanke – internationalt

Information, , , , , , , , , , , , , ,

I denne måned – juli 2018 – er der udgivet tre studier, der alle peger på, at det er meget nødvendigt at tage den nuværende behandling af for lavt stofskifte op til revurdering.

Det første studie tager fat på, at undersøge de eksisterende TSH og øvrige stofskiftetals nøjagtighed. Der etableres en nyt begreb – biokemisk for lavt stofskifte – kendetegnet ved at patienten har normale værdier, men stadig føler sig utilstrækkeligt behandlet. En ny målemetode kan afsløre, at der kan være tale om for lavt stofskifte.

Hvor præcis er TSH målingen

Det næste studie tager fat på det ældgamle og ganske uetiske problem, at fordi det er en kvindesygdom, skal behandlingen nok findes i det psykiatriske område. Set i det lys er det godt at stadig flere forskere leder efter målinger, der objektivt kan vise om patienten har for lavt stofskifte.

Er det bare hysteri

Det tredje studie i rækken fremsætter en grundig og kvalificeret kritik af de sammenlignende undersøgelser mellem T4 og kombinationsbehandling med T4/T3. En kritik der antyder, at der ikke gives kombinationsbehandling i et større omfang på grund af konklusioner fra studier, der ikke var designet godt nok til at kunne danne grundlag for så vidtrækkende begrænsninger i brugen af kombinationsbehandling – selv om det i praksis viser sig at rigtigt mange er godt hjulpet uden at få alvorlige bivirkninger. Der må og skal gennemføres kvalificerede undersøgelser til gavn for lægerne og patienterne.

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Hvor stiller det så dansk forskning i stofskiftesygdomme? Hvordan skal vi fortolke, at et så vigtigt instrument som frit T3, stort set er blevet gjort utilgængeligt i Danmark?

Er det bare hysteri

Grundigere udredning, , , ,

En amerikansk forskergruppe har taget et vigtigt tema op i debatten om behandling af for lavt stofskifte – nemlig den skævhed, der opstår i behandlingssystemet, når sygdommen primært rammer kvinder.

Historisk set påpeger de, at der tidligt i stofskiftesygdommens historie blev fremsat teorier om at kvinder med for lavt eller for højt stofskifte opførte sig hysterisk. Senere er det blevet påvist at en stor del af forklaringen kunne findes i et ubehandlet stofskifte ude af balance.

Forskerne påpeger også det klare dilemma, der er opstår, når en del af symptombilledet er psykisk betonet og at psykiske problemer også ses hyppigere hos kvinder end mænd. Men der er ingen vej uden om dilemmaet, end at henvise patienten til yderligere udredning, når man som læge har en mistanke om eventuelle andre sygdomme – ellers må man gøre sig yderligere anstrengelser for at behandle stofskiftet. (Her har mange undersøgelser vist, at der er muligheder for forbedringer – øge T4 dosis, tilføje syntetisk T3 og hvis alt andet glipper, bruge naturlige stofskiftehormoner f.eks i form af Thyroid).

Forskerne bemærker at der ikke er nogen dokumentation af hverken omfang eller betydningen af denne skævhed – men at der skal tages fat på undersøgelser der kan dokumentere og dermed ændre forskelsbehandling mellem mænd og kvinder.

Kilde: Elizabeth A McAninch, Jennifer S Glueck, Antonio C Bianco; Does Sex Bias Play a Role for Dissatisfied Hypothyroid Patients?, Journal of the Endocrine Society, https://doi.org/10.1210/js.2018-00169

TSH – hvor ligger du og hvor ligger doktoren?

 

Bivirkning: Reduceret kognitiv funktion

Information, , , , , , ,

Læger, der opererer for kræft i skjoldbruskkirtlen, oplever som alle andre læger at nogle patienter bør have en anden behandling end blot monoterapi med LT4 i deres efterfølgende behandlingsforløb på grund af bivirkninger fra LT4. En engelsk gruppe har kigget på dokumentationen og slår fast, at der er meget få undersøgelser, der har undersøgt dette forhold. Men de kan konkludere, at man bør behandle patienterne fra sag til sag – på baggrund af deres symptomer – indtil der foreligger bedre dokumentation.

LINK TIL ABSTRACT

Mangler forbundet med hormon-substitutionsterapi

Diverse, , , , ,

I 2003 blev der udgivet en oversigtsartikel, hvori man prøver at give et overblik over de mangler, man kan identificere ved hormonsubstitutionsbehandling (for lavt stofskifte, væksthormon mangel, type 1 diabetes, binyre insuficiens, Dehydroepiandrosteron (DHEA), Hypogonadism og binyrebarkmangel.)

Om for lavt stofskifte bliver følgende trukket frem:

  • Et mindretal af patienter behandlet med T4 –  klager – selvom de har normale TSH koncentrationer.
  • Symptombilledet er vagt og svært at sætte tal på – der findes ingen kliniske tegn eller biokemiske metoder, der kan forklare disse klager
  • Symptombilledet spænder fra smerter fra led og muskler, over uklare beskrivelser af at være utilpas til depression.

Man har forsøgt to strategier med hensyn til at imødekomme klagerne fra patienterne:

Forsøge at øge T4 dosis baseret på TRH reaktion (1).

Forsøge kombinationsbehandling med T3 (2).

Til hverdag vurderes stofskiftehormonbehandling ved at måle TSH koncentrationen. Dette giver anledning til 2 kommentarer:

  • Det er bemærkelsesværdigt at normalværdierne for TSH har en stor variation (0,4 til 4,5mU/l). Der er ingen der ved, hvad den optimale TSH koncentration er for den enkelte patient – hvilket gør det svært at bruge værdierne til at opnå den rette koncentration.
  • Antagelsen hos mange læger forbundet med denne tilgang er, at normale TSH værdier afspejler passende stofskiftehormonniveauer – ikke kun ifht. hypotalamus og hypofysen – men også ude i kroppens øvrige væv.

Artiklens forfattere slår fast, at denne antagelse kan være misvisende, idet TSH dannes i hypofysen, og derfor afspejler TSH ikke nødvendigvis hormonstatus i væv uden for hypotalamus-hypofyse aksen. Skjoldbruskkirtlen udskiller primært T4 og en lille del T3. T4 er et pro-hormon, der skal udsættes for en kemisk ændring(deiodinase) for at blive til T3. Nogle væv i kroppen kan selv foretage denne ændring (hjernen og leveren), mens f.eks. muskler er afhængig af T3 enten fra skjoldbruskkirtlen eller fra leveren. På baggrund af forsøg på dyr fremhæver forfatterene, at det er yderst sandsynligt at patienter behandlet med T4, har små forstyrrelser ude i vævene både i forhold til stofskiftehormon-tilgængelighed og formentlig også -effekt.

Der mangler præcise kliniske tegn og symptomer for at kunne vurdere dette – desuden findes der ingen biokemiske målinger, der viser hvordan stofskiftehormonerne virker i vævene bortset fra TSH.

kilde

1. Thyroxine replacement therapy for 21 adult patients with primary hypothyroidism was adjusted to the dosage at which each patient had a normal thyrotrophin (TSH) response to thyrotrophin releasing hormone (TRH). Clinical assessment and measurement of TSH (by sensitive immunoradiometric assay), free thyroxine (FT4) and free tri-iodothyronine (FT3) were made at this dosage and at higher and lower doses of thyroxine. Clinical observations, FT3 and FT4 assays were relatively insensitive to small alterations of thyroxine dosage, in contrast to which basal TSH measurements correlated well with TRH responsiveness and were sensitive to fine adjustments of thyroxine dosage.

FINE ADJUSTMENT OF THYROXINE REPLACEMENT DOSAGE: COMPARISON OF THE THYROTROPHIN RELEASING HORMONE TEST USING A SENSITIVE THYROTROPHIN ASSAY WITH MEASUREMENT OF FREE THYROID HORMONES AND CLINICAL ASSESSMENT. D. CARR, D. T. MCLEOD, G. PARRY, H. M THORNES 1988

2. Patients with hypothyroidism are usually treated with thyroxine (levothyroxine) only, although both thyroxine and triiodothyronine are secreted by the normal thyroid gland. Whether thyroid secretion of triiodothyronine is physiologically important is unknown.
Effects of Thyroxine as Compared with Thyroxine plus Triiodothyronine in Patients with Hypothyroidism

Robertas Bunevičius, M.D., Ph.D., Gintautas Kažanavičius, M.D., Ph.D., Rimas Žalinkevičius, M.D., and Arthur J. Prange, Jr., M.D.

Behandling af stofskiftesygdom

Information, , , ,

For højt stofskifte behandles med

  1. Operation
  2. Jodbehandling
  3. Eventuelt laserbehandling af aktive knuder i skjoldbruskkirtlen
  4. Medicinsk

Der er mange årsager til for højt stofskifte, så derfor er det vigtigt at blive undersøgt MEGET grundigt, så der ikke opstår unødvendige uoprettelige skader. Ved de 2 første metoder kan man man risikere, at der efter behandling ikke længere er nogen aktivitet i skjoldbruskkirtlen, fordi den dør. Det medfører livslang afhængighed af tilført stofskiftehormon. Med andre ord man har fået for lavt stofskifte.

For lavt stofskifte kan behandles med:

  1. T4 i kunstig form
  2. Kombinationsbehandling med T4 og T3 i kunstig form
  3. T3 i kunstig form
  4. Naturligt stofskiftehormon udvundet af skjoldbruskkirtler fra grise.

Hvordan ved lægen, at man har hhv for højt og for lavt stofskifte?

Udgangspunktet er TSH (thyroidea stimulerende hormon). Der er blevet indført nogle normalværdier for TSH. Har man TSH inden for normalområdet, vil lægen normalt ikke gøre yderligere – og sige at du er rask.

Nogle læger vælger så alligevel at tage en frit-T4 værdi – fordi det har vist sig, at der er nogen, der har et marginalt lavt stofskifte.

(Symptombilledet, ved et marginalt lavt stofskifte, er ikke klart og tydeligt hvilket gør det svært for lægerne, at finde ud af hvad der er galt – og man bliver ofte som patient sendt rundt til alle mulige specialister, der alle ryster på hovedet – desværre bliver det ofte til en psykiatrisk diagnose i retning af depression ( men depressionsmedicin virker ikke på for lavt stofskifte))

Skulle denne prøve (fT4) vise at stofskiftet er marginalt for lavt, er der videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at man kan få en forbedret livskvalitet ved en behandling med stofskiftehormoner.

For højt stofskifte kan også udløses af en autoimmun reaktion (kroppens eget immunforsvar reagerer mod forskellige organer i kroppen) dette kan – hvis det er skjoldbruskkirtlen der angribes – give en række antistoffer i blodet, som kan have samme effekt som  stofskiftehormoner og medvirke til, at man får for højt stofskifte. Derfor er det meget vigtigt, at undersøgelser for antistoffer mod skjoldbruskkirtelvævet er foretaget INDEN, man griber til at anvende nogle af de metoder, der helt ødelægger skjoldbruskkirtlen.

Der arbejdes hele tiden på at finde effektive metoder til reduktion af det for højt stofskifte, der sigter mod at nedsætte aktiviteten i skjoldbruskkirtelen. (Bl.a laserbehandling af hyperaktive knuder i skjoldbruskkirtlen)

Specifikke laboratorieværdier er bl.a. beskrevet her: http://www.ouh.dk/wm222156

Behandling af for lavt stofskifte

Information, , ,

Siden GSK – Glaxo Smith Kline lavede deres T4 medicin Eltroxin om, har der været diskussion om hvor god behandlingen af for lavt stofskifte egentlig er.

Det er forstemmende at læse debatterne rundt om på nettet, for de taler alle deres eget tydelige sprog om en elendig behandling. Historierne er de samme – vi lever – men vi har bivirkninger, der er ganske ubeskrivelige.

Den værste bivirkning er den iøjnefaldende mangel på energi, drive og livsmod. En bivirkning der ikke tages alvorligt af lægerne, som blot fejer argumenterne fra de nødlidende patienter af bordet, med ordene: Dine tal er fine. Men hvis det er så slemt kan vi da give dig psykofarmaka, hjertemedicin eller smertestillende – altså symptomlindrende medicin.

Problemet er bare at intet af dette løser patientens problemer. Denne forhalingsproces får det til at lyde som om, det er patienten med lavt stofskifte, der er hypokonder. Det lægger dermed ansvaret for problemet på patientens skuldre, men det reelle problem er et helt andet, nemlig at lægen ikke har rådighed over medicin, der formår at behandle patienten effektivt.

Patienten bliver med andre ord blot holdt i live uden at kunne leve fuldt ud.

Til dato er der ikke fundet nogen effektiv behandling af for lavt stofskifte. Lægerne har resigneret, patienterne er døllet hen og medicinalindustrien ønsker ikke at investere i udvikling af medicin til et så lille nichemarked – det er der ganske enkelt ikke penge i.