Tag Archives: livskvalitet

Tilfredshed med stofskiftebehandling

Diverse, , , , , ,

Jeg læste for et stykke tid siden en polsk artikel om flydende L-T4 refereret her.

I indledningen til artiklen var der en række udsagn om hvor tilfredse paienter i behandling for for lavt stofskifte er. Det er markante tal der viser hvor utilfredse denne patientgruppe egentlig er.

  • Under- eller overbehandlede 30 – 45% af tilfældene
  • Omkring 75% af tabletbehandlede patienter klager over dårlig livskvalitet og ringe behandlingstilfredshed.
  • (For egen regning) 10 – 20 % af patienterne har fortsat symptomer trods korrekte laboratorie værdier.

Det ville kunne illustreres på denne måde:

Eller ved at flytte de over og underbehandlede til den tilfredse gruppe:

Det vil så medføre at ingen er velbehandlede.

Det er sat på spidsen – det vil jeg medgive, men det er på den anden side opløftende, at mange af de toneangivende endokrinologer ikke længere fastholder, at alt er i orden, når bare TSH ligger pænt i normalområdet.

Derfor er denne måde at se resultaterne af stofskiftebehandling med til at stille spørgsmålstegn ved om der reelt er 80-90% velbehandlede patienter.

Hvad er din mening om det? Kommenter gerne.

Undersøgelse fra nettet af tågehjerne

Baggrund, , , ,

I december 2021 blev resultaterne af en undersøgelse af vedvarende symptomer foretaget som en spørgeskemaundersøgelse på nettet offentliggjort. Der blev fokuseret på begrebet tågehjerne. (Ref. 1)

Forskerne ønskede at finde ud af hvilke symptomer, der især blev forbundet med tågehjerne, hvilke indsatser der ændrede patienternes symptomer og identificere patientbekymringer forbundet med tågehjerne, der ikke bliver dækket af stofskiftespecifikke spørgeskemaer.

Forskerne lagde et spørgeskema om tågehjernesymptomer ud på internettet. Spørgeskemaet byggede på resultater fra patienters stofskiftespecifikke tilbagemeldinger.

Af 5170 patienter der oplevede symptomer på tågehjerne under behandlingen af deres for lave stofskifte. Af disse havde 2409 deltagere oplevet symptomerne før stofskiftediagnosen var stillet og 4096 oplevede tågehjerne symptomer jævnligt. De symptomer der hyppigst blev nævnt i forbindelse med tågehjerne var træthed og glemsomhed. Mere hvile var den faktor der blev nævnt i forbindelse med at forbedre symptomer. Deltagerne havde mulighed for selv at fortælle om deres symptomer i fri tekst. Fra disse tekster fremgik der bekymringer som ikke normalt inddrages i stifskiftespecifikke livskvalitetsspørgeskemaer – som fokus på diagnosen af for lavt stofskifte, medicintyper og doser og relationen mellem lægen og patienten.

Det er en vigtig og interessant artikel – endokrinologer, der ønsker at finde ud af, hvad der ligger bag vedvarende symptomer på for lavt stofskifte – baseret på patienternes egne udsagn.

  1. Matthew D. Ettleson, MD, Av Raine, Alice Batistuzzo, PhD, Samuel P. Batista, MSc, Elizabeth McAninch, MD, Maria Cristina T.V. Teixeira, PhD, Jacqueline Jonklaas, MD, Neda Laiteerapong, MD, MS, Miriam O. Ribeiro, PhD, Antonio C. Bianco, MD, PhD. Brain Fog in Hypothyroidism: Understanding the Patient’s Perspective. DOI:https://doi.org/10.1016/j.eprac.2021.12.003

Brainfog – tågehjerne

Diverse, , , , ,

Et nyt spændende studie (Ref. 1) har gennemgået en lang række videnskabelige artikler om dette emne og er nået frem til en interessant konklusion:

Tågehjerne er et broget symptombillede hos personer med for lavt stofskifte. Tågehjerne forårsager betydelig ubehag og nedsat livskvalitet. I og med der mangler anerkendt behandling, bør lægen stæbe efter en individualiseret behandling, som baserer sig på specifik stofskiftebehandling, generel medicinsk og psykosociale tilgange. Kognitiv rehabilitering anvendes for lidt selv om den ser ud til at være effektiv i arbejdet med andre sygdomme, hvor tågehjerne optræder, så der er grund til at tro, at det også vil gavne personer med for lavt stofskifte. Studiet understreger det store behov, der er for studier på dette ikke særligt velundersøgte område.

  1. Samuels MH, Bernstein LJ. Brain Fog in Hypothyroidism: What Is It, How Is It Measured, and What Can Be Done About It. Thyroid. 2022 Jul;32(7):752-763. doi: 10.1089/thy.2022.0139. Epub 2022 May 5. PMID: 35414261; PMCID: PMC9469742.

En vigtig bog

Grundigere udredning, , ,

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har haft lejlighed til at læse Antonio Bianco’s bog: Rethinking Hypothyroidism. Why Treatment Must Change and What Patients Can Do. Antonio C. Bianco, MD

Bogen understreger, at der er 10 – 20% af patienter behandlet med L-T4, som oplever vedvarende symptomer. Det er nok det mest opløftende budskab længe.

De vedvarende symptomer skal forfølges, andre sygdomme skal udelukkes (der er et grundigt afsnit i bogen der gennemgår mange af dem), og det er vigtigt at undersøge om patienten har for lavt stofskifte (!) En del patienter (~1/3) er blevet sat i behandling for for lavt stofskifte uden at have for lavt stofskifte. Herefter kan kombinationsbehandling afprøves. Den vil hjælpe omkring halvdelen af de patienter, der har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte.

Der ud over er der gennemgange af vigtige kliniske studier, der dokumenterer at monoterapi med L-T4 ikke er i stand til at genskabe kolesterolniveauer, energiforbruget (metabolic rate) og nødvendige T3 niveauer også i hjernen.

Ud over dette er der vigtig gennemgang af den indflydelse medicinalindustrien og de etablerede guidelines har haft på udviklingen af behandlingen af for lavt stofskifte. Det er trist læsning. (Der savnes totalt den intensive konkurrence, som f.eks har udspillet sig mellem medicinalvirksomhederne på diabetesområdet.)

Bogen gennemgår den intensive forskning, der foregår på deiodinase området og som ifølge forfatteren kan være en af de medvirkende årsager til vedvarende symptomer hos patienter med for lavt stofskifte og genfejl.

Det mest opløftende i bogen er gennemgangen af de målrettede forsøg der udføres rundt i verden for at løse det problem der har fulgt L-T3 – den korte halveringstid og deraf følgende bivirkninger. Der arbejdes målrettet på at udvikle en formulering af L-T3 med en længere halveringstid og det tegner lovende på nuværende tidspunkt. Der ud over forskes der i stoffer der virker som T3, men som ikke indeholder jod. Hvad der er særligt interessant ved denne fremgangsmåde er at den kan målrettes til kun at virke i f.eks hjernen. Endelig er der forskning i gang som kan lede til reetablering af skjoldbruskkirtlen – mange forsøger med stamceller og der er forsøg der lykkes, så på et tidspunkt kan det også være en løsning for de personer, der stadig kæmper med vedvarende symptomer på for lavt stofskifte.

Alle disse forsøg peger på et reelt ønske om at løse problemet i stedet for blot at mistro patienten.

Dette leder til et af de initiativer forfatteren har været med til at sætte i gang, en gennemgang af de symptomer patienter med vedvarende symptomer videregav i forbindelse med en online undersøgelse i 2020:

  • Træthed
  • Føle sig søvnig
  • Forvirret mentalt
  • Problemer med at fokusere

Dette var de vigtigste symptomer patienterne fremførte.

Det gav anledning til en teori om hjernetåge og sammenhængen til træthed:

  • Vi er opmærksomme
  • Der er konstant konkurrende stimuli, derfor er vi nødt til hele tiden at kontrollere dem en ad gangen.
  • Dette tærer på vores fokuserede opmærksomhed
  • Vi bliver trætte

Undersøgelsen gav følgende svar på, hvad der kunne være med til at få patienten til at få det bedre (når alle andre muligheder var prøvet):

  • ~ 50% ændrede på deres adfærd:
    • hvile/bevægelse
    • ordentlig mad
    • reducere stress på arbejdet
  • ~ 15% ændrede på deres dosis af L-T4
  • ~ 10% fik L-T3 eller Thyroid

Bogen er vigtig fordi den bygger på solid dokumentation og understreger at det er nødvendigt at lytte aktivt til patienten og anerkende deres symptomer.

Tag bogen med til din læge, og lad ham læse den (evt. beholde den!). Den er et godt udgangspunkt for en fornyet gennemgang af din sygehistorie.

Studie om hel eller delvis operation af skjoldbruskkirtlen.

Information, ,

Studiet har bl.a. opmærksomheden rettet mod patienternes livskvalitet. (Ref. 1)

I indledningen slår forfatterne fast at opfattelsen af operation af skjoldbruskkirtlen skifter hen mod mindst mulig operation. Baggrunden skal findes i de kendte bivirkninger ved operation:

  • Beskadigelse af nerven til stemmebåndet
  • Hypoparathyroidisme
  • LT-4 behandlingens mangler påvirker patientens generelle velbefindende (!!)

Indtil videre mangler der grundige studier, der vil kunne vejlede lægerne i valget af operation – fuld eller delvis fjernelse af skjoldbruskkirtlen.

Det er velkendt blandt patienter, der skal opereres i skjoldbruskkirtlen, at de er urolige for påvirkningen af deres livskvalitet og med rette, idet studier har vist en forringelse på flere områder:

  • Søvnproblemer
  • Træthed og
  • begrænsninger i daglige gøremål.

Forfatterne understreger, at tidligere studier af denne patientgruppe lader meget tilbage at ønske. Det ønsker de at rette op på med denne nye undersøgelse.

Det nye element i dette studie er at livskvalitet sættes i relation til omfanget af operationen:

  • Patienter der fik bortopereret hele deres skjoldbruskkirtel scorede lavere på selvvurdering sammenlignet med patienter, der fik opereret en del af skjoldbruskkirtlen væk.
  • I studiet fandt forskerne at når patienten havde brug for L-T4 behandling, scorede patienterne lavere på livskvalitesparametre som træthed, emotioner, udseende og desuden på selvvurdering.
  • De patienter, der blev delvis opereret, kunne deles op i en gruppe, der skulle have levothyroxin og i en gruppe der ikke havde behov for levothyroxin. Gruppen der fik L-T4 scorede lavere på træthed end gruppen, der ikke havde behov for L-T4. Hvilket peger på at livskvalitet hænger mere sammen med for lavt stofskifte end omfanget af skjoldbruskkirteloperationen.
  • De patienter, der blev delvist opereret og udviklede for lavt stofskifte, havde samme livskvalitet, som de patienter der fik opereret hele skjoldbruskkirtlen væk. De delvist operede patienter der forblev euthyroide havde de bedste scorer på livskvalitet.
  • Det er værd at bemærke at de patienter der skulle have deres TSH supprimeret også scorede lavt på selvvurdering.
  • Tidligere studier tyder på, at der er psykologiske problemer hos patienter, der er på L-T4 behandling og har TSH i normalområdet. Dette bekræftes af dette studie og understreger vigtigtigheden af at undersøge hvilke andre faktorer, der kan spille ind på det emotionelle område.

En vigtig bemærkning i studiet påpeger at en enkelt TSH måling ikke kan afspejle euthyroide tilstande ude i vævene, hvilket igen understreger manglerne ved L-T4 behandlingen. Umiddelbart kan det siges, at undersøgelsen viser, at patienter der efter operationen er euthyroide, har den bedste livskvalitet og det understreger vigtigheden af at finde ud af hvor meget væv der skal opereres væk for at undgå forværring af kræften i skjoldbruskkirtlen og muligheden for at patienten forbliver euthyroid.

Selvfølgelig vil der være patienter, der efterfølgende har behov for hormonbehandling med stofskiftehormoner, og her er det vigtigt at finde ud af den kombination, der giver patienten den bedste livskvalitet – dvs omgå de mangler, der er ved L-T4 behandling.

  1. Yaniv D, Vainer I, Amir I, et al. Quality of life following lobectomy versus total thyroidectomy is significantly related to hypothyroidism. J Surg Oncol. 2022; 1‐9. doi:10.1002/jso.26983

Stofskiftesygdom og ferierejser

Grundigere udredning, , , , ,

To polske læger har skrevet en artikel om hvad det er vigtigt at tage i betragtning når man som stofskiftepatient skal ud og rejse. (Ref. 1)

Artiklen er værd at læse (den er på engelsk), men jeg har trukket nogle af hovedpunkterne frem her:

Stofskiftesygdom bør ikke forhindre nogen i at rejse.

Personer med stofskiftesygdom kan trygt rejse, når blot de træffer deres forholdsregler. Når rejsemålet vælges, er det vigtigt at tage hensyn til hvilken type stofskiftesygdom man lider af. Man skal vide at klimaet spiller en væsentlig rolle og har man for højt stofskifte kan man opleve at man sveder meget og ligefrem er overfølsom overfor varme, modsat er det med for lavt stofskifte, her kan man opleve, at man er meget følsom for kulde.

Rejsemålets luftfugtighed og højde over havet kan også være faktorer, der kan påvirke negativt.

Det er vigtigt meget grundigt, at undersøge hvad, og hvor meget rejseforsikringen dækker på rejsemålet. Det sidste man har brug for er overraskelser, der kunne have været undgået.

Nogle rejsemål kræver eller det anbefales at man får vaccinationer for forskellige sygdomme det kan den praktiserende læge være behjælpelig med.

Medicin skal altid opbevares i håndbagaen – det ses desværre at kufferter først senere (og nogle gange slet ikke) kommer frem til destinationen.

Hvordan skal I rejse? Der er en række forholdsregler det er værd at tage især nå man er på flyrejse. Man bør tale med sin læge om der er særlige forholdsregler man skal tage når man rejser med fly. Generelt om flyrejser kan man fremhæve at luftfugtigheden er lav derfor er det en god ide at have adgang til væske uden alkohol ligesom det er godt at anvede fugtighedscreme når ens hud har tendens til at tørre ud. Et godt råd til alle flypassagerer er at rejse sig og så rundt mindst en gang i timen for at undgå blodpropper. Lider du eventuelt af åndedrætsbesvær kan det være en ide at undersøge om det er nødvendigt med ekstra ilt-forsyning

Vi har efterhånden lært at når mange mennesker er sammen på et lille områder så er det nødvendigt med ekatra forholdsregler så infektioner kan undgås: Håndhygiejne, afstand i det omfang det er muligt og mundbind.

Har man valgt at rejse med skib – kort eller langt – er det en god ide at tale med lægen, om det er muligt/nødvendigt at få medicin mod søsyge.

En sund livsstil under rejsen er nødvendig:

  • Undgå stress
  • Regelmæssig søvn
  • Sund og afbalanceret kost.

Jo bedre man planlægger desto færre ubehagelige overraskelser kommer man ud for, så vær i god tid til fly, tog eller færge. Sørg for at alle bookninger til hotel/campingpladser/værelser er i orden og kan dokumenteres. Sidst men ikke mindst sørg for at bestille mad og spis på steder I er trygge ved. For patienter med skjoldbruskkirtelkræft gælder desuden, at de skal tilpasse rejseplanen i forhold til deres tilstand og velbefindende.

Så som patient med stofskiftesygdom er det muligt at rejse, når blot man følger disse enkle regler – desuden skal man selv være forberedt på alle ubehagelige eventualiteter og have sikret sig bedst muligt mod overraskelser. På den måde kan man bedre læne sig tilbage, slappe af og nyde turen.

  1. Travelers with thyroid disorders. Wiktoria Stańska, Krzysztof Korzeniewski, DOI: 10.5603/IMH.2021.0053 · Pubmed: 35146739

Et skridt på vejen

Information,

Livskvaliteten er forskellig blandt velbehandlede patienter med for lavt stofskifte og en gruppe raske kontrolpersoner. (Ref. 1)

Fra studiets konklusion: Selv om patienterne er velbehandlede, har kvinder med for lavt stofskifte en ringere livskvalitet sammenlignet med kvinder uden stofskiftesygdom.

Sundhedspersonale bør undersøge livskvaliteten blandt kvinder med for lavt stofskifte. Det er nødvendigt at gennemføre yderligere studier for sammenhængen mellem for lavt stofskifte og livskvalitet.

  1. Romero-Gómez, B.; Guerrero-Alonso, P.; Carmona-Torres, J.M.; Pozuelo-Carrascosa, D.P.; Laredo-Aguilera, J.A.; Cobo-Cuenca, A.I. Health-Related Quality of Life in Levothyroxine-Treated Hypothyroid Women and Women without Hypothyroidism: A Case–Control Study. J. Clin. Med. 2020, 9, 3864.

Patienter reagerer forskelligt på behandlingen

Baggrund, , , , , , , , , , ,

Hoermann et al. har gennemgået to tidligere studier, med henblik på at afdække, hvordan patienter behandlet med L-T4 reagerer. (Ref. 1)

Vedvarende symptomer

Udgangspunktet er den store gruppe patienter, der stadig har symptomer på trods af behandling med levothyroxin (L-T4). Ved at afdække de patientspecifikke reaktioner på L-T4 behandling kan flere patienter opnå en bedre livskvalitet. Målet, med denne analyse af tidligere studier, var at finde de forskelligartede reaktioner, uafklarede sammenhænge (confounders) og skjulte mønstre, der viser sig i (blandede) patientgrupper på L-T4 behandling.

Patientgrupper afgrænset biokemisk

Ved at anvende en række avancerede statistiske metoder, bliver forskerne i stand til at vurdere resultaterne mere professionelt, idet patientgrupperne fremstår tydeligere og resultaterne er pålidelige.

Patientgrupper reagerer biokemisk forskelligt

Ligevægten mellem serumkoncentrationerne af TSH, fT4 og fT3 blev gennemgået for hver af sygdomsgrupperne (godartet struma, autoimmun thyroidit og kræft i skjoldbruskkirtlen), hvilket viste et komplekst, interaktivt reaktionsmønster.

Personligt biokemisk mønster

I gruppen, behandlet for kræft i skjoldbruskkirtlen, viste resultaterne, at der var signifikante biokemiske forskelle blandt deltagerne. Dette indikerede, at hver patient havde et distinkt/præcist biokemisk mønster, og at der ikke kunne findes et fælles mønster blandt disse patienter. Mønstrene i patientgruppen kunne klart adskilles fra et tilfældigt mønster, og det viste sig desuden, at vedvarende symptomer kunne sættes i direkte relation til serum fT3 – men der var ingen sammenhæng til hverken fT4 eller TSH!
Blandt 25 patienter, ændrede symptombilledet sig fra “ingen symptomer” til at de fik “hyperthyroide symptomer”, mens fT3 forblev inden for referenceområdet, mens der viste sig markante biokemiske forskelle mellem konsultationerne (i forhold til udgangspunktet?)

Index of individuality

Studiet viste betragtelige intra-individuelle sammenfald, som forekom i de biokemiske og symptomatiske reaktioner på L-T4 behandling, hvilket antyder, at der statistisk set kan demonstreres sygdomsgrupper på flere niveauer. Afdækningen af de individuelle forskelle i det gennemsnitlige behandlingsrespons fremhæver herved kliniske undergrupper – inden for et vilkårligt patientpanel – der adskiller sig fra hinanden. Ved at gennemføre veltilrettelagte, større kliniske forsøg vil man kunne fokusere på de terapeutiske behov hos de enkelte patienter.

Udpluk fra artiklen:

1. L-T4 behandling blev før styret af patientens symptomer, lægen gav medicin til symptomerne forsvandt (Ref. 2). Doserne var dengang højere end de siden blev. I dag styres behandlingen af biokemiske parametre primært TSH.

Dette skift har medført en øget utilfredshed med behandlingsresultaterne blandt patienterne.

2. Det er interessant, at forskerne – i det ene af studierne – taler med patienterne om patienternes symptomer, baseret alene på patienternes input – uden indblanding fra lægen. Desuden er det interessant at symptomerne herefter kategoriseres som tegn på:

  • for lavt stofskifte,
  • for højt stofskifte eller
  • uden relation til stofskiftet.

På den måde kan lægerne afgøre om patienten er over- eller underbehandlet. Dosis blev herefter justeret i forhold til symptomerne!

3. Forskerne beskriver sammenhængene mellem TSH, fT4 og fT3 og demonstrerer, at der ses en TSH-afhængig og en fT4-justeret fT3-respons i hver behandlingskategori.

  • (L-T4 gives i dag som et prodrug*, der omsættes til det biologisk mere aktive T3. Det er vigtigt at huske på, at omsætningen af T4 til T3 kan blive begrænset, når patienten får L-T4. Det resulterer i en manglende TSH-reguleret kontrol af T3, ændring af den faste balance mellem TSH, fT4 og fT3, samtidig med en nedgang i ratio mellem fT3 og fT4. ( Ref. 3))
    * et stof der skal omdannes, inden det har en effekt

Dette betyder, at der er et tæt samspil mellem stofskiftehormonerne i de enkelte behandlingskategorier og der ses markante og individuelle forskydninger i værdierne, som vil kunne give negative reaktioner, når disse værdier fjerner sig fra den enkelte persons oprindelige set-point.
Ved at anvende en anden statistisk model kunne fT3 koncentrationerne bruges til, i forhold til de forskellige behandlingskategorier, at forudsige det kombinerede resultat for fT4 og TSH – brugt som erstatninger for setpoints.

4. Når man ser på forskellene mellem fT3 målingerne, når patienten havde symptomer eller ikke havde symptomer, viser der sig en stor mangfoldighed, når man ser på den enkelte patients start- og slutniveauer (af fT3) og de respektive afstande på de to niveauer. Se figuren her

5. Der var en klar sammenhæng mellem symptomer og koncentrationen af fT3.

6. De enkelte patienter i undersøgelsen danner ikke tilfældige behandlingskategorier og det er muligt sikkert at adskille dem. Det har stor betydning i tolkningen af resultaterne, så æbler og bananer ikke bliver blandet med det resultat, at de blandede behandlingskategoriers resultater skjuler den enkelte behandlingskategoris resultater. Det vil alt andet lige give urigtige informationer til skade for behandlingen af patienten. Her er det muligt, i figuren til venstre, at se forskellene i de tre behandlingskategorier

7. I gruppen af patienter behandlet med suppressive L-T4 doser, kunne man se, at der var en klar sammenhæng mellem fT3 og enten hypo- eller hyperthyroide symptomer. Desuden indtastede forskerne patienternes data, og der var meget stor forskel mellem stofskifteniveauerne, når de var symptomfri og når de havde symptomer – desuden var der meget stor spredning mellem disse punkter – i behandlingsgruppen.

Disse resultater understreger, at det ikke er muligt (meningsfuldt) at benytte et gennemsnitligt tal/reference interval, når den enkelte patient skal behandles. Det er nødvendigt at finde den individuelle persons helt unikke sammensætning af TSH, fT4 og fT3.

Underligt at det er så svært at forstå.

Referencer:
  1. Hoermann R, Midgley JEM, Larisch R and Dietrich JW (2019) Functional and Symptomatic Individuality in the Response to Levothyroxine Treatment. Front. Endocrinol. 10:664. doi: 10.3389/fendo.2019.00664
  2. Time for a reassessment of the treatment of hypothyroidism. John E. M. Midgley, Anthony D. Toft, Rolf Larisch, Johannes W. Dietrich and Rudolf Hoermann BMC Endocrine Disorders 2019 19:37 https://doi.org/10.1186/s12902-019-0365-4
  3. Hoermann R, Midgley JEM, Larisch R, Dietrich JW. Individualised requirements for optimum treatment of hypothyroidism: complex needs, limited options. Drugs in Context 2019; 8: DOI: 10.7573/dic.212597

Samarbejde. Argument 6.

Grundigere udredning, , , , , , ,

Metaanalyser af effekten af kombinationsbehandling viser ingen effekt. Årsagen skal findes i opbygningen af undersøgelserne, ofte er der mange grupper (athyrotiske, Hashimotos og andre med lavt stofskifte) af sygdommen med i undersøgelsen. Det kan give et mudret billede og skjule både behandlingssucces eller behandlingsfejl. Derfor anbefales det, at bygge nye undersøgelser op, så de afspejler behandlingseffekt både på gruppeniveau og på det individuelle niveau. Ref. 1.

Det viser sig, at vi nu har nået et nyt niveau af indsigt på det statistiske område. Så hvad vi før troede var rigtigt, viser sig at være forkert fortolket. Hvilket betyder at tidligere tiders studier skal fortolkes med meget stor forsigtighed eller helt omfortolkes.

Studierne har forskellige skønhedsfejl:

  • vurdering af livskvalitet bygger på forskellige og mindre egnede metoder, (der er nu udviklet et nyt instrument, som kan være en mulighed ved vurderingen i fremtidige studier).
  • Index of individuality – et udtryk for en ringe overensstemmelse mellem gruppereferenceintervaller og personlige laboratorieværdier. Dette tages der ikke hensyn til.
  • Simpsons paradoks kan opstå, når resultater fra forskellige patientgrupper blandes (Hashimotos, kræftopererede og jodbehandlede Graves). Her er det vigtigt, at der redegøres for behandlingseffekten for hver af grupperne. (Illustration af Simpsons paradoks)

En af grundene til at blande patientgrupper kan være at skaffe patienter nok til at opnå statistisk sikre resultater. Men det burde være logisk at dette giver utilfredsstillende resultater for alle tre grupper af patienter. (Læs eventuelt videre i ref. 2.)

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Middelmådige studier danner grundlag for en middelmådig behandling af patienter med vedvarende symptomer på for lavt stofskifte. Dette er ikke blot et dansk, men et internationalt fænomen. Stadig flere studier baseret på nye og professionelle metoder vil forhåbentlig kunne øge interessen for en individuel behandling i denne patientgruppe fremover.

På andre områder indenfor lægevidenskaben er man et stykke videre, idet man har indset, at det kan være et stort problem, når læger generaliserer baseret på gruppereferenceintervaller, når der beviseligt er et snævert personligt referenceinterval.

Dette er endnu et godt argument for, at patientens vedvarende symptomer på for lavt stofskifte tages med i samarbejdet om udarbejdelsen af en realistisk behandlingsplan.

Referencer:

  1. Time for a reassessment of the treatment of hypothyroidism. John E. M. Midgley, Anthony D. Toft, Rolf Larisch, Johannes W. Dietrich and Rudolf Hoermann BMC Endocrine Disorders 2019 19:37 https://doi.org/10.1186/s12902-019-0365-4
  2. Rudolf Hoermann, John E. M. Midgley, Rolf Larisch, and Johannes W. Dietrich, “Lessons from Randomised Clinical Trials for Triiodothyronine Treatment of Hypothyroidism: Have They Achieved Their Objectives?,” Journal of Thyroid Research, vol. 2018, Article ID 3239197, 9 pages, 2018. https://doi.org/10.1155/2018/3239197.

Kan du huske, hvor slem din sygdom var?

Diverse, ,

Et dansk studie: How Should Thyroid-Related Quality of Life Be Assessed? Recalled Patient-Reported Outcomes Compared to Here-and-Now Measures _  KILDE: Victor Brun Boesen, Ulla Feldt-Rasmussen, Jakob Bue Bjorner, Per Cramon, Mogens Groenvold, Birte Nygaard, Åse Krogh Rasmussen, Tina Vilsbøll, and Torquil Watt.Thyroid.Dec 2018.ahead of printhttp://doi.org/10.1089/thy.2018.0210

Studiet ser på om vi egentlig er i stand til at huske, hvor slemt vi havde det for et stykke tid siden. Det ser ud til, at vi har en tendens til, at huske vore symptomer værre end, de egentligt var. Udsagnet er blevet undersøgt ved i ovennævnte undersøgelse, at sammenligne resultatet af optegnelser af livskvalitet “her og nu” og registrering af livskvaliteten, hvis de samme patienter ser tilbage på, hvordan deres livskvalitet var for 28 dage siden.