Tag-arkiv: laboratorieværdier

Når du mangler T3

Et studie fra Kroatien har undersøgt forskellige grupper af patienter med for lavt stofskifte. En gruppe der havde for lavt stofskifte (150 deltagere) og patienter der ikke længere havde en fungerende skjoldbruskkirtel (110 deltagere). Desuden havde de en kontrolgruppe bestående af raske mennesker (210 deltagere). De ønskede at undersøge den feedback kontrol, der foregår mellem TSH og T4 og T3 hos levothyroxin-behandlede patienter.

I studiet viste det sig, at der i stofskiftepatienterne skete nogle signifikante ændringer i forhold til stofskifteforholdene hos de raske personer. I gruppen med for lavt stofskifte (med delvist fungerende skjoldbruskkirtel) ændrede TSH værdierne sig mod højere værdier, mens TSH i patienterne i gruppen uden fungerende skjoldbruskkirtel  ændrede sig mod lavere værdier. I gruppen med delvist fungerende skjoldbruskkirtel så man højere T4 værdier og højere TSH værdier. Desuden kunne forskerne kun normalisere TSH hos 5% af personerne med for lavt stofskifte og hos 10% af personerne uden fungerende skjoldbruskkirtel, når T4 samtidig blev for højt (hyperthyroxinemia). T3 var lavere i begge patientgrupper, ligesomT3 ikke blev påvirket af en højere levothyroxin dosis. I gruppen uden  fungerende skjoldbruskkirtel blev T3 heller ikke påvirket af en højere koncentration af T4 i blodet.

Forskerne konkluderer, at deres resultater indikerer at nedsat T3 koncentration i blodet er en væsentlig grund til nedsat TSH- skjoldbruskkirtelhormon feedback kontrol hos patienter, der behandles med levothyroxin.

KILDE: https://doi.org/10.1016/j.ando.2017.11.003

Kompleksiteten i behandlingen af for lavt stofskifte fremgår også af denne tyske forskergruppes mange både teoretiske og kliniske studier, senest afspejlet i gennemgangen og kritikken af det ældre datamaterialer, der fortsat danner grundlag for behandlingen:

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Dette kan så yderligere holdes op imod ny kritik af de målemetoder diagnostiseringen hviler på. Kritikken går her på, at der er mange patienter, der kan gå rundt med et uopdaget biokemisk for lavt stofskifte:

Hvor præcis er TSH målingen

Disse studier og de komplicerede samspil mellem TSH og T3 og T4 kan være med til at sætte et stadig større spørgsmålstegn ved den begrænsning i brug af de forskellige hormonmålinger. Denne praksis kan kun vække undren – men det er glædeligt at der internationalt er stadig større fokus på andre tilgange.

Stofskiftebehandling – tid til eftertanke – internationalt

I denne måned – juli 2018 – er der udgivet tre studier, der alle peger på, at det er meget nødvendigt at tage den nuværende behandling af for lavt stofskifte op til revurdering.

Det første studie tager fat på, at undersøge de eksisterende TSH og øvrige stofskiftetals nøjagtighed. Der etableres en nyt begreb – biokemisk for lavt stofskifte – kendetegnet ved at patienten har normale værdier, men stadig føler sig utilstrækkeligt behandlet. En ny målemetode kan afsløre, at der kan være tale om for lavt stofskifte.

Hvor præcis er TSH målingen

Det næste studie tager fat på det ældgamle og ganske uetiske problem, at fordi det er en kvindesygdom, skal behandlingen nok findes i det psykiatriske område. Set i det lys er det godt at stadig flere forskere leder efter målinger, der objektivt kan vise om patienten har for lavt stofskifte.

Er det bare hysteri

Det tredje studie i rækken fremsætter en grundig og kvalificeret kritik af de sammenlignende undersøgelser mellem T4 og kombinationsbehandling med T4/T3. En kritik der antyder, at der ikke gives kombinationsbehandling i et større omfang på grund af konklusioner fra studier, der ikke var designet godt nok til at kunne danne grundlag for så vidtrækkende begrænsninger i brugen af kombinationsbehandling – selv om det i praksis viser sig at rigtigt mange er godt hjulpet uden at få alvorlige bivirkninger. Der må og skal gennemføres kvalificerede undersøgelser til gavn for lægerne og patienterne.

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Hvor stiller det så dansk forskning i stofskiftesygdomme? Hvordan skal vi fortolke, at et så vigtigt instrument som frit T3, stort set er blevet gjort utilgængeligt i Danmark?

Kombinationsbehandling virker godt uden at give problemer

Et nyt amerikansk studie har haft fokus på de personer, der ikke har gavn af monoterapi med levothyroxin. De personer der ikke blev symptomfri blev tilbudt enten en kombination af levothyroxin (T4) og liothyronin (T3) eller naturligt stofskiftemedicin (Thyroid). Studiet er gennemført over en periode på ca 2 år, så det er solide data studiet fremlægger.

Sammenlignet med patienter der var på LT4 monoterapi, 89,5% af dem der fik kombinationsbehandling med syntetiske produkter havde terapeutiske TSH værdier. Ligeledes havde 96,5% af dem der fik naturlige stofskiftehormoner terapeutiske TSH værdier. Mindre end 5% af  patienterne havde forhøjede fT3 værdier.  Ingen af de patienter, der havde unormalt lave TSH værdier eller forhøjede fT3 eller fT4 niveauer, var blevet indlagt på grund af arrytmier eller thyrotoxicose. I forhold til livskvalitet viste det sig at mere end 92% svarede at de havde det “fremragende”, “meget godt” eller “godt” når de blev spurgt til deres helbred efter at være skiftet fra LT4 monoterapi til en form for kombinationsbehandling.

Link til artiklen

Dette er et første skridt på vejen mod en bedre stofskiftebehandling i fremtiden. Vi må håbe, der kommer flere studier af denne slags, så alle stofskiftepatienter kan blive behandlet bedst muligt.

TSH og flydende eller gelbaseret Levothyroxin

Med henblik på at skabe et overblik over de forskellige formuleringer af levothyroxin, deres optagelse og virkninger har en gruppe italienske forskere samlet en række relevante artikler, hvor patienter har været behandlet med tabletbaseret levothyroxin, og på grund af utilfredsstillende resultater er blevet sat i behandling med enten flydende eller gelbaseret levothyroxin. LINK til undersøgelsen.

Det nævnes at fordelene ved den flydende/gelbaserede formulering er, at der ikke er de samme restriktioner forbundet med indtagelsen. At spise mad, indtage anden medicin. Desuden virker den også bedre hos patienterne med evt. mavesygdomme, der ellers påvirker optagelsen af den tabletbaserede levothyroxin.

Litteraturgennemgangen viste, at der var et signifikant mindre TSH niveau hos patienterne behandlet med flydende/gelbaseret levothyroxin.

Forskernes udgangspunkt er, at det er vanskeligt at dosere levothyroxin og sikre, at der ikke forekommer enten for højt eller for lavt stofskifte, og de dermed forbundne bivirkninger – ligeledes er det vigtigt at undgå bivirkningerne fra eventuelt subklinisk for lavt eller for højt stofskifte. Det er et reelt og kendt fænomen – (Kilde 5 i artiklen fortæller at blandt de patienter, der tog stofskiftemedicin havde 42,7% unormale serum TSH – 28,3% var underbehandlet og 14,4% var overbehandlet) – se flere henvisninger nedenfor.

Desuden fortæller forskerne, at der er en ikke ubetydelig gruppe, der kræver en dosisøgning på mellem 30-40% for at opnå et passende niveau. Der kan være en del årsager til dette – den udskrevne dosis, hvornår medicinen tages og hvor flink patienten er til at huske sin medicin. Desuden skal det slås fast, at der også er andre væsentlige årsager til et utilfredsstillende TSH niveau – mave/tarm lidelser, indtage mad og anden medicn for tæt på indtagelse af L-T4 – ligesom det kan være forbundet med store omkostninger at få bragt patientens TSH niveau på plads.

Som beskrevet ovenfor var en af de vigtigste resultater at patienterne havde et signifikant lavere TSH niveau, hvilket er en fordel hvis man skal se på andre studier om det emne.

Yderligere information:

En tredjedel af T4 behandlede patienter har ikke normale TSH niveauer

Tankevækkende resultater

Levothyroxin gel kapsler (Tirosint)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (2)

Et usædvanligt interessant studie blev offentliggjort i april 2017. Titlen: “Biochemical Markers Reflecting Thyroid Function in Athyreotic Patients on Levothyroxine Monotherapy”, peger på et vigtigt tema i behandlingen af stofskiftepatienter. At finde valide og uomtvistelige laboratorieværdier der kan hjælpe lægen og patienten med at give og få den allerbedste behandling.

I undersøgelsen blev der også målt på TSH, fT3 og fT4 både før og efter operationen for papillær kræft. De resultater, forskerne nåede frem til, er tankevækkende set ud fra et patientperspektiv, fordi det viser sig – for at opnå de samme fT3 værdier som før operationen – skal patientens TSH være mildt supprimeret.

Den gruppe, der blev behandlet så deres TSH var normalt, havde et lavere fT3 som et udtryk for, at patienterne ikke har T3 nok i deres kredsløb, fordi de ikke længere har en aktiv kirtel, der under normale omstændigheder ville stå for produktionen af de sidste 20% T3. Det skal nævnes at patienternes fT3, selv om det var signifikant lavere, end før de blev opereret, så lå det stadig inden for normalområdet.

Det ser ud til, at det derfor i de opererede patienter er nødvendigt at supprimere TSH mildt, for at opnå fT3 på det niveau personen havde inden operationen. Det er tankevækkende, og der kan måske opnås bedre behandlingsresultater, når lægerne behandler TSH helt ned i bunden af normalområdet.

Det viser sig i undersøgelsen, at selv når patienterne får supprimeret TSH kraftigt, er det blot 3 patienter ud af 58, der har et fT3, der er højere end den øvre grænse for fT3.

Det er interessant at se disse forskere anvende fT3 som en del af de laboratorieundersøgelser, de ønsker at lægge til grund for deres studie. Det ser ud til, at de på baggrund af fT3 værdien før og efter operationen, kan kompensere for den manglende kirtels T3 produktion. Derved kan de også pege på, at fT3 er et yderst nyttigt parameter i behandling af personer med for lavt stofskifte – dvs personer med en skjoldbruskkirtel der ikke fungerer optimalt, måske endda helt er ved at stoppe hormonproduktionen. Samtidig påpeger de også, at TSH skal undertrykkes meget hårdt før fT3 bevæger sig uden for normalområdet.

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (1)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (3)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (4)

 

TSH – hvor ligger du og hvor ligger doktoren?

Vi er alle forskellige. Det er vores TSH  set-point (der hvor vores krop har det bedst) også. MEN det er svært med en befolkningsgruppes set-point (0,4 – 4.0) og så det personlige set-point (som ligger i et snævert interval ml. 0,5-2,0). Dette er et endimentionalt udgangspunkt, det bliver mere kompliceret, når vi inddrager flere laboratorieværdier.

TSH - hvor ligger du og hvor ligger doktoren
Det er de færreste patienter, der kender deres eget personlige TSH set point, fordi det er ikke blevet målt, inden de er kommet i behandling, er blevet opereret eller er blevet behandlet med radioaktivt jod.

Del gerne indlægget – det er sagen der tæller….

Igen slås det fast – af internationale specialister – at T4 behandling ikke giver tilstrækkelige T3 niveauer.

Forskeren –  Jacqueline Jonklaas slår i en oversigtsartikel fast at gruppe af patienter, der behandles med T4, ikke føler sig velbehandlede på trods af normale TSH værdier. Det er et positivt skridt i den rigtige retning.

Der er gjort mange forsøg på at rette op på en relativ T3 mangel ved at give syntetisk T3 til disse parienter. Men det har ikke givet de ønskede resultater.

Men studierne af kombinationsbehandling viser dog at patienterne foretrækker kombinations behandling og at de tilsyneladende fortæller om, at de har færre negative symptomer på kombinationsbehandling.

Dr. Joonklaas slår fast at de 14 gennemførte studier ikke har været gennemført med en T3 formulering eller et dosisregime, der giver stabile T3 niveauer i blodet. (Det er velkendt at fordi T3 har en meget kort halvveringstid skal medicinen gives i hyppige og lave doser og det medfører at det er yderst vanskeligt for patienterne at gennemføre denne type behandling – de formår ikke at holde styr på de mange doser i løbet af dagen). Desuden påpeges det i gennemgangen at studierne ikke er store nok til at kunne sige noget meningsfuldt om behandlingerne.

Derfor er det vigtigt i fremtidige studier at finde medicin der kan give et stabilt tilstrækkeligt højt T3 niveau og det er nødvendigt med studier der er designet til at vise forskel mellem grupperne der deltager. KILDE

Hvordan har du det?

 

Dette er en foreløbig version af et skema, jeg gerne vil kunne gøre tilgængeligt for alle interesserede. Målet er, at brugere skal kunne sende data pr. mail til sig selv og på den måde holde styr på fakta. Det har været målet, at finde få men relevante informationer. Nu er jeg spændt på jeres reaktioner. Tak til alle der har kommenteret allerede!

Det er muligt via browseren Google Chrome, at få adgang til Sheets (kræver muligvis oprettelse af en Google Konto). Men resultaterne kan kopieres ind i Sheets og give en god oversigt over udvikling af symptomer og laboratorieværdier.

Google Sheets er et regneark, hvor du kan kopiere data ind. Det skal lige manipuleres lidt, idet man lige skal vælge punktet: “Data”, så: “Opdel tekst i kolonnner”, så (nederst tv) “Separator: Tilpasset” og (skriv kolon) :

 

Støt udvikling af stofskiftesygdom.dk

Se patienten ikke TSH

Citat fra Stofskiftesupports Facebook-side:

“Vi sagde det for 2 år siden, da vi holdt tale. Vi sagde det til folketingets sundhedsudvalg – ja, faktisk har vi sagt det mange gange og til mange mennesker. Men budskabet lader ikke helt til at ha’ ramt alle og slet ikke de vigtigste ører, nemlig lægernes.” Joan Desirée Thaisen Lowe

Det har været konflikten mellem patienter og endokrinologer/læger siden T4 blev opfundet og de nye målemetoder for TSH blev introduceret. Netop der blev lægerne døve for patienternes symptomer og klager. Lægerne kunne nu “dokumentere”, at patienten var “velbehandlet”, og der måtte være andre årsager til problemerne (og da langt de fleste stofskiftepatienter er kvinder, blev lægernes diagnose ofte, når der stadig var problemer, psykiske problemer).

Det tankevækkende er, at det er et verdensomspændende problem. Det er ikke kun et lokalt dansk problem.

Patienter er individuelle mennesker og ikke præfabrikerede maskiner. Det er formentlig her konflikten opstår for lægerne og de vil helst ikke tabe ansigt. Et nyligt eksempel på hvor følsomme stofskiftepatienter er for ændringer i deres medicin, var omformuleringen af Eltroxin. Her blev stofskiftepatienter – igen på verdensplan – sendt på jagt efter et effektivt, troværdigt og sikkert alternativ. Kopimedicin giver også meget store variationer i patienternes effekt af stofskiftemedicinen til ærgrelse også for læger. Kilde

Det er tankevækkende at lægerne behandler patienten ud fra en gennemsnitsbetragtning. Så gennemsnitlig at det ikke er nødvendigt at lytte til patienten når TSH ligger mellem 0,4-4,5.

Jeg skal være den første til at indrømme, at kompleksiteten i udredningen af stofskiftesygdom er voldsomt omfattende, så omfattende at det må være nemt at tabe overblikket. Selv om det skulle være lige netop her, den lægelige udfordring burde ligge (der er heldigvis flere læger, hvem det går deres professionelle ære for nær, når patienten ikke er optimalt behandlet.) Tænk bare på hvor mange forskellige årsager, der kan være til at en patient kan have stofskifteproblemer. Mulighederne for kombinationer af TSH, T4, T3, fT4, fT3 og hvornår er disse kombinationer optimale for den enkelte patient. Det kunne være en lægelig udfordring at eksperimentere med at finjustere den enkelte patients stofskifteværdier, hvilke tal har den største betydning for patientens velbefindende – indrømmet det er en lang vej bl.a. på grund af T4s lange halveringstid. Men indsatsen ville komme igen i form af tilfredse patienter.

Der ud over er der alle værdierne for jod, vitaminer og mineraler, som meget sjældent bliver taget med i undersøgelsen, på trods af man godt kunne have en mistanke om at mange måske på grund af stressmetabolisme omsætter flere af disse vigtige næringsstoffer – det er ikke noget jeg har dokumentation om men det er en tanke der har slået ned i mig ofte.

Endelig, som om alt det øvrige ikke kan gøre billedet af den enkelte patient kompliceret nok, kommer hele problemstillingen til om evt. belastede binyrer.

Jeg mener der er nok af muligheder for grundigere udredningsforløb, til fordel for den enkelte stofskiftepatient. Resultatet kunne blive mere effektive samfundsborgere, der ikke skal være plaget af mange invaliderende symptomer. Heldigvis lader det til at der også internationalt er ved at blive sat fokus på den svært behandlelige stofskiftepatient. Læs mere