Tag-arkiv: knoglebrud

Skjoldbruskkirtelkræft – ny undersøgelsesmetode under udvikling

Amerikanske forskere er i gang med en validering af en metode til be- eller afkræftelse af, om en patient har skjoldbruskkirtelkræft. I dag er det sådan, at man i de fleste tilfælde kan stille diagnosen, baseret på en biopsi fra skjoldbruskkirtlen, men ved 15- 30% af disse biopsier er man i tvivl, og derfor er man nødt til at foretage en operation for med sikkerhed at kunne stille diagnosen. Operationen omfatter hel eller delvis fjernelse af skjoldbruskkirtlen. Den nye metode går ud på, at man på baggrund af genetisk materiale i cellerne, der er udtaget ved biopsi, ved hjælp af meget avanceret teknologi, er i stand til at differentiere sundt væv fra kræftvæv. Fordelen ved denne metode er, at man ikke er tvunget til at operere patienten, og evt. påføre denne en livslang behandling med stofskiftemedicin. Kilde

Hoftefraktur og stofskifte dysfunktion

Man undersøgte stofskiftefunktionen hos ca. 3500 ældre amerikanere, der boede på plejehjem. Man ønskede at se, om der var en sammenhæng mellem stofskiftestatus og hoftefrakturer. Det viste sig, at både marginalt for højt og marginalt for lavt stofskifte medførte en øget risiko for hoftefraktur hos mænd, men ikke hos kvinder. Arch Intern Medicine 2010;170(21):1876-1883

Ren T4 (levothyroxin) behandling og risiko for sygdom

En gruppe forskere fra Skotland har gennemgået lægejournaler for mere end 17.000 personer, der er i behandling med T4. De har set på data fra 1993 til 2001.

Personerne blev delt op i tre grupper:

  1. Undertrykt TSH ≤ 0.03 mU/liter
  2. Lavt TSH 0.04–0.4 mU/liter til normalt TSH 0.4–4.0 mU/liter
  3. Forhøjet  TSH >4.0 mU/liter

Personerne i gruppe 1 og 3 havde en højere risiko for at få hjerte-karsygdom, forstyrret hjerterytme og frakturer, mens man for de personer, der havde et TSH som nævnt i punkt 2, ikke fandt en øget risiko.
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Vol. 95, No. 1 186-193

Stofskifte og knogleskørhed – osteoporose

Et nyt dansk studie har set på, hvad der sker med knogletætheden, når man er en premenopausal kvinde, der har Graves (for højt stofskifte). Ubehandlet for højt stofskifte nedsætter knogletætheden og øger dermed risikoen for knogleskørhed. Det samme kan ske, når man er overbehandlet med stofskiftehormon.

Kvinderne med Graves blev undersøgt inden de blev sat i behandling med stofskiftemedicin (thiamazole) i 18 måneder. I løbet af de 18 måneders behandling blev knogletætheden normaliseret. Derefter blev behandlingen stoppet og personerne fulgt i 18 måneder og her så man at knogletætheden faldt igen.

Det var formålet med undersøgelsen, at finde ud af om der er en sammenhæng mellem stofskiftehormoner og/eller stofskifte antistoffer på knogletætheden hos kvinder før overgangsalderen. Her antyder resultaterne en klinisk relevant effekt af skjoldbruskkirtlens hormoner på reguleringen af knoglerne også hos kvinder med Graves før menopausen. Desuden viser resultaterne en mulig direkte påvirkning af knoglerne via TRAb (TSH receptor antibodies/antistoffer). Nutrition & Metabolism 2010, 7:72

Der er en sammenhæng mellem stofskiftehormoner og risiko for knogleskørhed hos kvinder efter overgangsalderen

Høje værdier af frit thyroideahormon T4 blev i en undersøgelse i Europa sat i forbindelse med lavere knogletæthed i hoften. Højt frit T4 blev også sat i forbindelse med et øget knogletab i hoften. Risikoen for knoglebrud i hoften blev øget med 20% når fT4 og fT3 værdierne var forøget. Et højere TSH så derimod ud til at beskytte mod knoglefrakturer. Der var tilsyneladende en god effekt af højere fT4 og fT3 værdier på puls, gribestyrke og balance. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Vol. 95, No. 7 3173-3181