Tag Archives: Hashimoto’s

Heliobacter Pylori og udvikling af autoimmun sygdom.

En gruppe italienske forskere har set på sammenhængen mellem helio bacter infektion og risikoen for udvikling af autoimmun sygdom og deres artikel fremlægger overbevisende data for at der er en klar sammenhæng.

Heliobacter frigiver desuden et aggressivt stof – CagA+ – der yderligere medvirker til den autoimmune reaktion i de patienter, der er inficerede.

Patienterne udvikler enten for højt eller for lavt stofskifte. De risikerer at få enten Graves eller Hashimotos og en tredje gruppe udvikler uspecifik thyroidit som antages at være et tidligt udviklingsstadie på vej mod Hashimotos eller Graves.

Spørgsmålet er om der skal være et større fokus på denne mave/tarm infektion tidligt i forløbet – så det er muligt at bremse/forhindre udvikling af autoimmun sygdom.

Referencer
  1. Figura, N.; Di Cairano, G.; Moretti, E.; Iacoponi, F.; Santucci, A.; Bernardini, G.; Gonnelli, S.; Giordano, N.; Ponzetto, A. Helicobacter pylori Infection and Autoimmune Thyroid Diseases: The Role of Virulent Strains. Antibiotics 2020, 9, 12.

App til registrering af dine symptomer og laboratorieværdier

BOOST Thyroid er en app til registrering af især Hashimotos symptomer. Den og artiklerne bag er på engelsk.

LINK

Der er desuden en poster om app’en under kongressen 89th Annual Meeting of the American Thyroid Association®, der netop er ved at gå i gang (30. oktober 2019). Titlen på posteren er: DIGITAL TOOLS MAY HELP PHYSICIANS OPTIMIZE PATIENT SYMPTOMS AND INDIVIDUALIZE TSH TARGETS

LINK til posteroversigten (Søg på BOOST)

Hashimotos og ændringer i hjernen

Ved at anvende en avanceret hjernescanner (MR spectroscopy) antyder en gruppe forskere, at der kan ses en sammenhæng mellem lavt fT3 og aktiviteter i hjernen, der har sammenhæng med nedsat kognition. Desuden viser undersøgelserne, at denne effekt bliver værre, jo længere man har haft Hashimotos. (Ref. 1)

Ved at anvende den samme teknik kunne det være interessant, om L-T3 substitution kunne have en effekt – eller om der er andre årsager til at Hashimotos-patienter oplever nedsat kognition.

  1. Bladowska, J., Waliszewska-Prosół, M., Ejma, M. et al. The metabolic alterations within the normal appearing brain in patients with Hashimoto’s thyroiditis are correlated with hormonal changes. Metab Brain Dis (2019) 34: 53. https://doi.org/10.1007/s11011-018-0318-z

Kombinationsbehandling – opdatering

I 2012 udgav ETA (den europæiske stofskifteorganisation) en vejledning i brugen af kombinationsbehandling. Her 7 år efter ser en af forfatterne på, hvad der er blevet opnået siden. (Ref. 1)

Artiklen er delt op i en række afsnit, formuleret som de samme spørgsmål fra den oprindelige vejledning fra 2012, der ser på forskellige vigtige områder af kombinationsbehandling – de væsentligste citater fremhæves under hvert afsnit:

  • Er der et uopfyldt behov hos patienter behandlet med levothyroxin (L-T4)?
    • Siden 2012 (og til 2019) er der ikke offentliggjort studier, der ser på dette problem. Der er foretaget en online undersøgelse over patientpræfererencer, hvor L-T4 rangerer dårligst, Thyroid rangere bedst. Modsat finder forfatteren det bekymrende, at læger i dag er begyndt at behandle i det subkliniske område for for lavt stofskifte – uden dokumentation for positiv effekt.

      Min kommentar: Dette er en vigtig pointe idet behandling i det subkliniske område ( TSH værdier mellem 4 og 10 mU/L) kan medvirke til at give flere problemer end gode løsninger.
  • Er der en biologisk forklaring på de vedvarende symptomer på for lavt stofskifte hos L-T4 behandlede patienter?
    1. Ikke specifikke årsager der kan sættes i forbindelse med sygdommens kroniske natur.
      • Der er blandt patienterne en ringe forståelse af sygdommens karakter ligesom praktiserende læger og sygeplejersker har en mangelfuld faglig indsigt i behandling med L-T4. Det påpeges, at det er meget vigtigt, at der opnås en langt bedre kommunikation mellem læger og patienter. Uddannelse af patienter er et påtrængende behov.
    2. Autoimmune følgesygdomme.
      • Andre autoimmunesygdomme ses sideløbende med Hashimotos i 14% af patienterne og med Graves i 10% af patienterne. Det vides pt. ikke, hvor hyppigt denne sammenhæng til vedvarende symptomer overses.
    3. Stofskiftesygdommens autoimmunitet i sig selv.
      • Denne problemstilling er blevet belyst i et nyt studie af patienter med Hashimotos, hvor det viser sig, at ved at operere skjoldbruskkirtlen væk, øgede lægerne patienternes livskvalitet og nedsatte træthedssymptomerne. Det gjorde L-T4 behandlingen ikke. Antistofferne blev reduceret markant i gruppen, der blev opereret.
    4. Utilstrækkelig dosis af L-T4.
      • Det er vanskeligt hos nogle patienter at opnå tilstrækkelige fT3 værdier uden at undertrykke TSH med L-T4 monoterapi. Men der er ikke entydige sammenhænge mellem ændringer i L-T4 dosis og patienternes velbefindende ligesom det fremhæves, at der ikke findes overbevisende studier, der viser en klar sammenhæng til vedvarende symptomer på for lavt stofskifte og lavt fT3. Når L-T4 dosis stiger falder T3 i serum, men ikke i hypothalamus/hypofysen – og den dosis af L-T4, der kræves for at normalisere serum TSH, er mindre end den dosis, der normaliserer serum T3.

        (Min kommentar – det kunne være interessant at se, hvad der sker, hvis lægen giver fleksible doser af L-T4 og L-T3 med henblik på at at finde patientens oprindelige set-point)
    5. L-T4 behandling er en utilstrækkelig behandling.
      • Langt hovedparten af de patienter er behandles med L-T4 er tilfredse med behandlingen.

        Men der er klare beviser på at L-T4 ikke kan skabe normale stofskifteværdier i alle væv. Mellem 5 og 15% af patienter i behandling med L-T4 har stadig vedvarende symptomer på for lavt stofskifte.

        Blandt patienter med for lavt stofskifte ses genændringer hos 11,3%, der gør at de ikke kan omdanne T4 til T3.
  • Er der bevis for at kombinationsbehandling med L-T4 + L-T3 fungerer bedre for patienten end monoterapi med L-T4.
    • Alle behandlingsvejledninger anbefaler at L-T4 behandling er førstevalgsbehandlingen af for lavt stofskifte.
      Det siger sig selv, når ca. 80% af patienter føler sig velbehandlede på L-T4.


      Der er gennem årene gennemført mange undersøgelser af effekten af kombinationsbehandling, men de har i vid udstrækning været kendetegnet ved betydelige fejl og mangler, men de føjer ikke ny viden til den eksisterende pulje.


      Min kommentar:Det, der er nødvendigt, er at sikre en mere stringent tilgang til undersøgelserne og en langt mere dynamisk administration af L-T4 og L-T3 medicinen, så det kan være muligt at finde frem til patientens oprindelige set-point.
  • Kunne det være at studier af kombinationsbehandling med L-T4 + L-T3 ikke har været anvendt i den rette patientgruppe?
    • Der bør måske fokuseres mere på den gruppe af patienter, der har genændringer, der påvirker omsætningen af T4 til T3 – et lovende studie viste, at havde patienten ingen af genændringerne, foretrak patienterne kombinationsbehandling i 42% af tilfældene. Var en af genændringerne til stede, var der 63%, der foretrak kombinationsbehandling og var begge genændringer til stede foretrak 100% kombinationsbehandling.
  • Hvilke patienter bør sættes i kombinationsbehandling med L-T4 + L-T3?
    • Her nævnes tre faktorer:
      1. At kombinaionsbehandling bruges eksperimentelt og ses ingen effekt i løbet af 3 måneder vendes tilbage til den oprindelige L-T4 behandling.
      2. Fremhævelse af det skred, der er igang i forhold til udskrivning af kombinationsbehandling. At læger lader sig påvirke af patienten i forhold til udskrivning af L-T3.
      3. At der er tegn på at anbefalingerne i ETA’s 2012 vejledning til behandling af for lavt stofskifte ikke følges. Desuden fremhæver forfatteren, at det bør være specialister, der foretager dosisændringer.

      Min kommentar: Det ser ud til på baggrund af informationer i dette afsnit, at det halter med samarbejdet mellem læge og patient.

  • Hvad er den passende dosis af kombinationsbehandling med L-T4 + L-T3?
    • Forfatteren gennemgår en række forskellige studier, der forholder sig til forholdet mellem L-T4 og L-T3, og der er flere forskellige bud på forholdet mellem dem.
      De starter ved et forhold på 13:1, når lægen skal substituere L-T4 kan det ske i forholdet 3:1 (30 μg T4 kan udskiftes med 10 μg T3 uden at påvirke TSH). Dernæst foreslås et forhold på 20:1, endelig henvises til en undersøgelse hvor 17:1 var valgt og 65% af patienterne responderede. (Så det siges altså at lægen kan vælge i området 13:1 til 20:1)


      Min kommentar: Det er på tide at flytte behandlingsmålene fra fastlåste forhold opnået som et gennemsnit for en større eller mindre gruppe patienter. I stedet bør lægen eksperimentere med en dynamisk kombination i et forsøg på, at nå frem til patientens set-point.
  • Hvilke præparater kan anvendes til kombinationsbehandling med L-T4 + L-T3 og hvordan kan anvendelsen følges?
    • Forfatteren slår fast, at det er bedst at anvende L-T4 og L-T3 seperat. Dette fordi det er bedst at dele L- T3 dosen i 2-3 dele over døgnet for at undgå uhensigtsmæssigt høje plasmakoncentrationer efter indtagelsen af medicinen. Det nævnes, at der nu er en 5μg tablet i handelen, hvilket gør det enklere at ramme en hensigtsmæssig dosis. Thyroid anbefales ikke i behandlingsvejledninger ved behandling af for lavt stofskifte, men foretrækkes af patienter. Dette faktum bør der ses nærmere på i fremtiden.
  • Fremtidige forskningsområder i forbindelse med kombinationsbehandling med L-T4 + L-T3.
    • Forfatteren foreslår flere studier med fokus på, hvad der er årsagen til at antallet af patienter, der er utilfredse med stofskiftebehandlingen, stiger, og hvad lægerne kan gøre. Desuden beklager forfatteren at der ikke er blevet iværksat/offentliggjort nogle af de forslag til undersøgelser ETA behandlingsvejledningen fra 2012 lagde op til.
Referencer:
  1. Wiersinga, W.M. T4 + T3 combination therapy: any progress? Endocrine (2019) 66: 70. https://doi.org/10.1007/s12020-019-02052-2
  2. S.J. Peterson, A.R. Cappola, M.R. Castro, C.M. Dayan, A.P. Farwell, J.V. Hennessey et al. An online survey of hypothyroid patients demonstrates prominent dissatisfaction. Thyroid 28, 707–721 (2018)

Der er ingen videnskabelig grund til at stoppe udskrivningen af Thyroid®/ERFA

  1. Hvordan har du det?
    Når du vil beskrive, hvordan du har det, kan du med fordel tage udgangspunkt i de symptomer, Zulewski et al. har listet i deres artikel – de ønskede at finde frem til om patienten havde T3 mangel i vævene på trods af TSH i normalområdet.
    https://www.stofskiftesygdom.dk/et-eftersyn-en-amerikansk-oversigtsartikel-og-zulewski/
    Alternativt kan man bruge listen på denne side fra Dansk Endokrinologisk Selskab: http://www.endocrinology.dk/index.php/2-thyroidea-sygdomme/4-hypotyreose
    Uanset hvilken model du vælger, vil det give et konkret udgangspunkt for en ligeværdig dialog om symptomer og livskvalitet.
  2. Hvilken videnskabelig dokumentation lægger lægen til grund for sin beslutning?
    Bed eventuelt om den. Der er i dag så megen dokumentation for forskellige tilgange til kombinationsbehandling, at det er vanskeligt for lægen at holde sig helt opdateret, men samtale om kilder og deres udsagn er et godt grundlag for en positiv dialog. Dansk Endokrinologisk Selskab siger følgende om patienter der ikke responderer på levothyroxin:
    “Et mindretal, omkring 5-10%, vil have persisterende gener trods biokemisk euthyroidisme [4]. Det er endnu uafklaret om disse personer vil have gavn af kombinationsbehandling med L-T4 og L-T3.”
  3. Har lægen anvendt et andet assay ved målingen af stofskiftehormonerne? Nye undersøgelser af analyseasseys viser, at der er problemer med resultaterne ved for høje og lave værdier og derfor er der en risiko for at for lavt stofskifte ikke opdages (Dansk Endokrinologisk Selskab er klar over dette problem i specielle situationer, men anbefaler endnu ikke at patienter, der stadig har symptomer på for lavt stofskifte bliver undersøgt med en metode, der anvender ultrafiltration – LC-MSMS)
    Læs mere her
  4. Der er et grundliggende problem – compliance – tager patienten medicinen som lægen har foreskrevet? Stofskiftemedicin har det ikke godt sammen med ret meget andet end vand de første 30 – 60 minutter før og efter det er indtaget. Det er et konkret problem for patienten.
    Mange patienter har mave/tarm infektioner/problemer, der påvirker optagelsen af T4 og det er en fejl, hvis patienten ikke er gennemgribende undersøgt på dette område.
  5. Eftersynet – kan læses her
    Når man kigger i teksten, viser det sig, at det er en meget lille procentdel, der modtager kombinationsbehandling i Danmark, og det kan undre, at der ikke er flere læger, der er interesseret  at eksperimentere mere med de muligheder, der findes.
    Læs med her
  6. 2 års behandling med kombinationsbehandling giver ikke komplikationer. Resultaterne fra en nyere amerikansk undersøgelse viser, at det ikke er nødvendigt at være så tilbageholdende som Dansk Endokrinologisk Selskab lægger op til (Citat: Præparater baseret på tørret svine-thyroidea (f.eks Thyroid® ), har et ufysiologisk højt og fikseret T3 / T4 forhold, hvorfor brug af denne præparat-type frarådes.”). Et studie med kombinationsbehandling (også Thyroid®) viser, at der ikke er komplikationer efter behandling i op til 2 år. Læs mere her
  7. Har du for lavt stofskifte og fungerer din skjoldbruskkirtel?
    Ja – så mangler du op til 20% T3 og har en svingende T3 produktion.
    Nej – så mangler du 20% T3.
  8. Hvad er din diagnose?

Hashimoto’s og diæt

Et italiensk studie fra september 2016: “Effects of low-carbohydrate diet therapy in overweight subjects with autoimmune thyroiditis: possible synergism with ChREBP” fokuserer på muligheden for via diæt at reducere vægt og auto-antistoffer.

Deres konklusion er:

En diæt baseret på reduktion af kulhydrater og uden goitrogene fødevarer fører ikke bare til vægttab men også et fald i fedtmassen og et signifikat fald i (advarsels- “sentinel”) autoantistoffer hos personer med hashimoto’s thyroidit.

I konklusionen tager de også fat på at gøre opmærksom på miljøbelastende stoffer, der også kan påvirke skjoldbruskkirtlen negativt.

Endelig fremhæver de at den beskrevne diæt kan bruges i behandlingen af patienter med autoimmun thyroid sygdom idet den vil kunne være med til at reducere inflammationen generelt og særligt i skjoldbruskkirtlen og som følge heraf antistof niveauerne.

Studiet antyder, at der er et kompliceret samspil, som påvirker metabolismen og derfor har gruppen måske fat i en behandling, der er effektiv overfor en gruppe af patienter med hashimoto’s.

Et vigtigt bidrag fra artiklen kan blive den opdeling af hashimoto’s – de understreger:

  • 1) type 1 autoimmune thyroiditis (euthyroidism and presence of anti-thyroglobulin and anti-peroxidase Abs) and
  • 2) type 2 autoimmune thyroiditis or chronic Hashimoto’s disease (hypothyroidism with anti-thyroglobulin, anti-peroxidase, and anti-microsomal Abs).

Som det fremgår er der tydelig forskel i opdelingen af disse to typer af hashimoto’s.

Kombinationsbehandling virker godt uden at give problemer

Et nyt amerikansk studie har haft fokus på de personer, der ikke har gavn af monoterapi med levothyroxin. De personer der ikke blev symptomfri blev tilbudt enten en kombination af levothyroxin (T4) og liothyronin (T3) eller naturligt stofskiftemedicin (Thyroid). Studiet er gennemført over en periode på ca 2 år, så det er solide data studiet fremlægger.

Sammenlignet med patienter der var på LT4 monoterapi, 89,5% af dem der fik kombinationsbehandling med syntetiske produkter havde terapeutiske TSH værdier. Ligeledes havde 96,5% af dem der fik naturlige stofskiftehormoner terapeutiske TSH værdier. Mindre end 5% af  patienterne havde forhøjede fT3 værdier.  Ingen af de patienter, der havde unormalt lave TSH værdier eller forhøjede fT3 eller fT4 niveauer, var blevet indlagt på grund af arrytmier eller thyrotoxicose. I forhold til livskvalitet viste det sig at mere end 92% svarede at de havde det “fremragende”, “meget godt” eller “godt” når de blev spurgt til deres helbred efter at være skiftet fra LT4 monoterapi til en form for kombinationsbehandling.

Link til artiklen

Dette er et første skridt på vejen mod en bedre stofskiftebehandling i fremtiden. Vi må håbe, der kommer flere studier af denne slags, så alle stofskiftepatienter kan blive behandlet bedst muligt.

Symptomer har sammenhæng med lavt fT3

Patienter uden fungerende skjoldbruskkirtel på L-T4 behandling oplever i visse tilfælde vedholdende symptomer. I en tysk undersøgelse kan man se en specifik sammenhæng til lave fT-3 koncentrationer.

I undersøgelsen behandler man patienterne så TSH kommer til at ligge under referenceniveauet og så fT-3 kommer til at ligge i den øvre halvdel af referenceområdet.

Forfatterne til undersøgelsen konkluderer:

Dette understreger den vigtige rolle fT-3 spiller i den kliniske beslutning om den tilstrækkelige dosis, især hos patienter uden fungerende skjoldbruskkirtel. (This supports an important role of FT3 for clinical decision making on dose adequacy, particularly in symptomatic athyreotic patients.)

KILDE

 

Stofskiftesygdom – øget risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet

I september 2014  blev der offentliggjort et dansk studie, der viste, at stofskiftepatienter har en langt højere risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet end raske personer i en kontrolgruppe. Især det første år, efter diagnonsen er stillet, er patienten særlig sårbar. Senere i forløbet virker det som om risikoen er mindre for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet – hypotesen er at stofskiftebehandlingen forbedrer patienternes helbred. De patienter, der er mest udsatte for at miste kontakten til arbejdsmarkedet, er patienterne der har for højt stofskifte som udgangspunkt. (Patienterne er grupperet efter deres stofskiftediagnose, på det tidspunkt sygdommen blev opdaget). KILDE

Studiet peger på, at stofskiftesygdom er en sygdom, der griber voldsomt ind i den ramtes hverdag. Det er en sygdom forbundet med en betydelig forringet livskvalitet.

Samtidig er det en sygdom, hvor lægerne påstår, at de har fundet den helt rette behandling alene baseret på syntetisk medicin – levothyroxin.

Endelig er det et stort samfundsøkonomisk problem at en meget stor befolkningsgruppe sætte udenfor arbejdsmarkedet på grund af et medicinsk snævertsyn.

Det er himmelråbende besynderligt at læger ikke for længst vælger at følge internationale behandlingsalgoritmer:

  • Vælg en dosis LT4 der virkelig sætter TSH ned i den nederste del af normalområdet.
  • Virker dette ikke så forsøg med LT3 i kombination med LT4
  • Endelig når alt er forsøgt så forsøg med Thyroid

Det siger sig selv, at hele vejen igennem dette forløb udredes patienten grundigt for at sikre, at der ikke er andre muligheder for problemer.

Desuden uddannes patienten løbende i sin egen sygdom, så fejlmedicinering etc. undgås. Det har igen og igen vist sig, at når lægen engagerer sig i patienten og dennes problemer, opnåes det bedst mulige resultat. En viden de fleste endokrinologer burde have med fra diabetesambulatoriet. Så at stofskiftesygdom er en besværlig sygdom at udrede og behandle hos ca. 20% af patienterne er ikke patientens skyld – men samspillets skyld – samspillet mellem læge og patient.