Tag-arkiv: euthyrox

Ny formulering af Euthyrox på vej?

Merck har markedsført en ny formulering af Euthyrox i Frankrig og det har en del af stofskiftepatienterne ikke været tilfredse med, idet der tilsyneladende ikke helt har været overensstemmelse mellem effekten af den gamle og den nye formulering. Den grundlæggende ændring af medicinen er en erstatning af laktose med mannitol og citronsyre. En ændring som måske for nogle patienter ville kunne give problemer med optagelsen af levothyroxin – L-T4. Ændringen har ført til et forslag blandt forskere om at anvende bedre og mere præcise test inden der gives markedsføringstilladelse.

Kilde: Didier Concordet · Peggy Gandia · Jean‑Louis Montastruc · Alain Bousquet‑Mélou · Peter Lees · Aude Ferran · Pierre‑Louis Toutai. Levothyrox® New and Old Formulations: Are they Switchable for Millions of Patients? Clinical Pharmacokinetics https://doi.org/10.1007/s40262-019-00747-3

Se endvidere pressemeddelelsen fra Merck: https://www.merckgroup.com/en/news/euthyrox-approval-eu-26-07-2018.html

Kombinationsbehandling af for lavt stofskifte

I 2001 skrev nogle belgiske læger om deres erfaringer med behandling af for lavt stofskifte. Baggrunden var markedsføringen af eutyrox (august 1978). Efter at have fulgt 89 patienter, der fik T4 alene, slog de fast at, de ikke var i stand til at opnå de samme resultater med en enkeltstofbehandling sammenlignet med kombinationsbehandlinger ( enten naturligt stofskiftehormon (fra grisekirtler) eller syntetisk T4 og T3). De udelukker ikke, at patienter der kan omdanne T4 til T3 kan fungere fint på en ren T4 behandling, men de slår fast, at der er en gruppe patienter der ikke kan omdanne T4 og som derfor vil have en dårlig livskvalitet.

Basier VW, Hertoghe J, Eeekhaut W. Thyroid insufficiency. Is Thyroxine the only valuable drug? J Nutr Envir Med 2001;11,159-166.

Jeg fandt henvisningen til artiklen på denne hjemmeside: http://www.altsupportthyroid.org