Tag Archives: depression

Kombinationsbehandling – kloge tanker når T4 ikke slår til

I januar 2018 blev der offentliggjort et review/en gennemgang af vores nuværende viden på området, der redegjorde for hvad endokrinologer og læger kunne gøre, når de ville sætte en patient i kombinationsbehandling. Hvilke overvejelser de bør gøre sig sammen med patienten.

Management of hypothyroidism with combination thyroxine (T4) and triiodothyronine (T3) hormone replacement in clinical practice: a review of suggested guidance
skrevet af Colin Dayan og Vijay Panicker

Deres udgangspunkt er interessant, idet de fremfører at der ikke i kliniske studier ses nogen overlegen effekt af kombinationsbehandling i forhold til ren levothyroxin behandling, slår de fast, at der stadig er en lille gruppe patienter, der ikke har gavn af ren levothyroxin behandling og for hvem det måske vil kunne gavne at forsøge at anvende kombinationsbehandling. Desuden understreger de at denne forsøgsperiode børe varetages af læger med betydelig erfaring med behandling af stofskiftesygdom.

Det slås fast, at anden sygdom skal være udredt og behandlet inden man giver sig i kast med forsøgsbehandling i form at kombination.

Udvælgelse af patienter – overvejelser:

  1. Dokumenter der er tale om en stofskiftesygdom
  2. Vær sikker på at der er blevet anvendt den korrekte dosis levothyroxin
  3. Udeluk anden sygdom
  4. Udeluk psykologisk sygdom (angst, depression)
  5. Patienter med alvorlig hjertekarsygdom og gravide/ammende bør ikke behandles med forsøgsmedicin
  6. Gentest er endnu for uspecifik til at kunne bruges til at finde de patienter der bør udvælges til at indgå i en testbehandling

Herefter gennemgås hvilke præparater der vil kunne komme på tale og i hvilken dosering. Det siger sig selv at det er vanskelig at lægge sig fast på doseringen af syntetisk kombinationsbehandling. På grund af T3’s halveringstid og hurtigt indsættende effekt og dermed følgende meget høje plasmakoncentrationer udgør dette i sig selv et problem.
Der er et afsnit afsat til gennemgang af Thyroid.
Forfatterne gennemgår hvilke aftaler der skal indgås ifht. behandlingsmål og varighed af forsøgsbehandlingen. Hvilke endemål skal der stilles op som succeskriterier? Hvordan sikres patientsikkerheden?

Alt i alt en god og rimelig gennemgang af fordele og ulemper ved kombinationsbehandling. Især set i lyset af, at disse betragtininger er fremkommet ved, at lægerne har lyttet til patienterne og er nået frem til, at der er en gruppe patienter, der har behov for en kombinationsbehandling varetaget af en erfaren læge, med forstand på stofskiftesygdom.

 

Stofskiftebehandling – tid til eftertanke – internationalt

I denne måned – juli 2018 – er der udgivet tre studier, der alle peger på, at det er meget nødvendigt at tage den nuværende behandling af for lavt stofskifte op til revurdering.

Det første studie tager fat på, at undersøge de eksisterende TSH og øvrige stofskiftetals nøjagtighed. Der etableres en nyt begreb – biokemisk for lavt stofskifte – kendetegnet ved at patienten har normale værdier, men stadig føler sig utilstrækkeligt behandlet. En ny målemetode kan afsløre, at der kan være tale om for lavt stofskifte.

Hvor præcis er TSH målingen

Det næste studie tager fat på det ældgamle og ganske uetiske problem, at fordi det er en kvindesygdom, skal behandlingen nok findes i det psykiatriske område. Set i det lys er det godt at stadig flere forskere leder efter målinger, der objektivt kan vise om patienten har for lavt stofskifte.

Er det bare hysteri

Det tredje studie i rækken fremsætter en grundig og kvalificeret kritik af de sammenlignende undersøgelser mellem T4 og kombinationsbehandling med T4/T3. En kritik der antyder, at der ikke gives kombinationsbehandling i et større omfang på grund af konklusioner fra studier, der ikke var designet godt nok til at kunne danne grundlag for så vidtrækkende begrænsninger i brugen af kombinationsbehandling – selv om det i praksis viser sig at rigtigt mange er godt hjulpet uden at få alvorlige bivirkninger. Der må og skal gennemføres kvalificerede undersøgelser til gavn for lægerne og patienterne.

Afspejler sammenlignende stofskiftestudier patientens virkelighed

Hvor stiller det så dansk forskning i stofskiftesygdomme? Hvordan skal vi fortolke, at et så vigtigt instrument som frit T3, stort set er blevet gjort utilgængeligt i Danmark?

Deiodinase (1 og 3) og depressive symptomer

Et nyt polsk studie  har afdækket en meget interessant sammenhæng mellem DIO1 og DIO3 og udvikling af depression. Forskergruppens resultater viste, at hos patienter med depression i forhold til en rask kontrolgruppe, var der et reduceret niveau af DIO1 påvirkning af generne, mens der var et højere nivau af DIO 3 påvirkning af generne i patientgruppen med depression. Gruppen fandt ingen sammenhæng mellem DIO 1 og 3 og andre kliniske parametre. Forskerne fremhæver, at deres resultater peger på en indvirkning af DIO1 og DIO3 på udviklingen af depression.  Forskningsresultaterne vil måske kunne føre til nærmere udforskning af biologiske markører for depression. KILDE

For egen regning – resultaterne kan måske også bruges som objektive målinger hos patienter med for lavt stofskifte, der kan indikere, hvorfor disse patienter hyppigt lider af et nedsat stemningsleje/depressive symptomer?

Interview med lægen bag banebrydende studie – Antonio C. Bianco

Det er forløsende ord som bliver skrevet i dagens udgave af Science Daily. Efter offentliggørelsen af artiklen:

Sarah J. Peterson, Elizabeth A. McAninch, Antonio C. Bianco. Is a Normal TSH Synonymous with “Euthyroidism” in Levothyroxine Monotherapy? The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2016; jc.2016-2660 DOI: 10.1210/jc.2016-2660

kommer der yderligere præciseringer af studiets resultater:

  • Ny forskning giver disse patienter – som ofte føler sig overladt til sig selv og glemt – bevis for at deres vedvarende symptomer ikke kun eksisterer i deres hoveder.
  • Mens målet for den medicinske behandling er, at få patienten til at føle sig rask, så ser man, at symptomer alene, ikke anvendes til at vurdere om behandlingen er tilstrækkelig.
    Det bruger lægerne i dag TSH til.
    Med andre ord, så justeres dosis af levothyroxin (T4) efter TSH niveau, og ikke efter om patienten føler sig velbehandlet.
  • Der er behov for langt bedre behandling af for lavt stofskifte.
  • Indtil der er bedre behandlingsmuligheder opfordrer han læger til at ændre deres information om behandlingen af for lavt stofskifte til deres patienter. Lægen bør fortælle deres stofskiftepatienter at:
    • jeg vil normalisere dit TSH, men
      • du vil fremover have en højere risiko for at tage på
      • opleve depression
      • 0g træthed.
      • Det vil også være sandsynligt, at dit kolesterol vil øges.
      • Denne samtale er særlig vigtig for patienter, der overvejer kirurgisk at få fjernet skjoldbruskkirtlen.

Følgende citat er nærmest ikke til at oversætte uden, at forvrænge dets betydning i beskrivelsen af forholdet mellem patient og læge:

Because he and his colleagues specialize in thyroid disorders, Bianco tends to see a lot of these patients. “What they’re looking for is someone to believe what they’re saying,” he said. “When I say, ‘I understand and I believe you,’ many of my patients start crying. These patients have been suffering and physicians have been dismissing them.”

Forsøg på oversættelse: (Idet han og hans kollegaer er uddannet i behandling af stofskiftesygdomme, er det forståeligt at Bianco får henvist mange patienter med for lavt stofskifte. “Det, de (patienterne) leder efter, er nogen, der tror på, hvad de siger,” siger han. “Når jeg siger, “Jeg forstår og tror på dig” begynder mange af patienterne at græde. Disse patienter har lidt og læger har afskrevet dem.”)

Link til KILDE

 

Hvem kan have gavn af kombinationsterapi?

Combination Treatment with T4 and T3: Toward Personalized Replacement Therapy in Hypothyroidism?

Dette er titlen på et studie, der vurderer den tidligere offentliggjorte dokumentation for monoterapi vs. kombinationsterapi i behandlingen af for lavt stofskifte. Som overskriften antyder er den klart i modsætning til et tidligere review (omtalt her).

Forfatterne har gennemført en meget grundig analyse af den tilgængelige litteratur og har et afsnit der hedder “Hvem kan have gavn af at få kombinationsbehandling” hvor de fremhæver 4 grupper der vil kunne have gavn af kombinationsbehandling:

  • 1) Patienter med for lavt stofskifte pga en underliggende autoimmun tilstand.
    patients with hypothyroidism due to an underlying autoimmune condition
  • 2) Patienter der har fået opereret skjoldbrukskirtlen væk, eller patienter der pga. radiojodbehandling ikke længere har egen produktion af T4 og T3
  • 3) Patienter med en genfejl der medfører, at patienten ikke kan omdanne T4 til T3 ude i vævene.
  • 4) Patienter med for lavtstofskifte der også har depression. De kan have glæde af den antidepressive effekt af T3.

Link til kilde

T3 og mental sundhed

Betydningen af at have T3 nok i hjernen, dokumenteres bl.a. i et studie, hvor forskere undersøgte 159 patienter med bipolar depression. Denne gruppe patienter har maniske symptomer i perioder og i andre vil de være depressive. Patienterne, der indgik i studiet, blev behandlet med en gennemsnitlig dosis på 90,4 mikrogram T3 ( interval 13 – 188 mikrogram). Patienterne var tidligere blevet forsøgt behandlet med i gennemsnit 14 forskellige stoffer – uden held. Efter behandling med T3 havde ingen af de undersøgte tilbagefald til mani og kun 16 fik bivirkninger, der medførte, at de måtte stoppe behandlingen. 84% oplevede en forbedring og 33% blev raske. Undersøgelsens konklusion er, at man skal overveje at bruge T3 ved behandling af patienter med bipolar depression – når de ikke reagerer på anden medicin. Kilde