Tag Archives: behandling

En tredjedel af T4 behandlede patienter har ikke normale TSH niveauer

Et engelsk registerstudie gennemgik  journaler for patienter behandlet for for lavt stofskifte i perioden 2004 til 2009.

Resultatet af undersøgelsen og den efterfølgende tætte opfølgning og dosisjustering ikke var tilstrækkeligt til at sikre normale TSH niveauer hos omkring 1/3 af patienterne.

Så det er ikke altid nok at forsøge at justere hyppigt for at opnå en ordentlig livskvalitet og god behandling af patienterne i T4 behandling. Der skal mere til – i denne undersøgelse peger forfatterne bl.a. på om patienterne er omhyggelige nok med at tage deres medicin, om der er problemer hos patienterne med at optage T4 og om der eventuelt er interaktioner med andre typer medicin patienten tager. Endelig foreslår de at for nogle patienter kunne det være en ide at ændre indtagelsen af T4 fra før morgenmaden til efter aftensmaden. Læs artiklen (O.E. Okosieme et.al)

Der er nogle læger, der kan sætte ord på problemet

Treatment of hypothyroidism is a complex and imperfect science, and levothyroxine therapy is never quite right for a significant (10–20 %) minority of patients. Læs citatet her

Citatet stammer fra en bog: Management of Thyroid Nodules and Differentiated Thyroid Cancer.

Det forekommer underligt, at så mange læger og endokrinologer ikke kan indse, at der er et stort problem med at sikre en ordentlig behandling af op mod 20% af patienter, der har for lavt stofskifte.

Se patienten ikke TSH

Citat fra Stofskiftesupports Facebook-side:

“Vi sagde det for 2 år siden, da vi holdt tale. Vi sagde det til folketingets sundhedsudvalg – ja, faktisk har vi sagt det mange gange og til mange mennesker. Men budskabet lader ikke helt til at ha’ ramt alle og slet ikke de vigtigste ører, nemlig lægernes.” Joan Desirée Thaisen Lowe

Det har været konflikten mellem patienter og endokrinologer/læger siden T4 blev opfundet og de nye målemetoder for TSH blev introduceret. Netop der blev lægerne døve for patienternes symptomer og klager. Lægerne kunne nu “dokumentere”, at patienten var “velbehandlet”, og der måtte være andre årsager til problemerne (og da langt de fleste stofskiftepatienter er kvinder, blev lægernes diagnose ofte, når der stadig var problemer, psykiske problemer).

Det tankevækkende er, at det er et verdensomspændende problem. Det er ikke kun et lokalt dansk problem.

Patienter er individuelle mennesker og ikke præfabrikerede maskiner. Det er formentlig her konflikten opstår for lægerne og de vil helst ikke tabe ansigt. Et nyligt eksempel på hvor følsomme stofskiftepatienter er for ændringer i deres medicin, var omformuleringen af Eltroxin. Her blev stofskiftepatienter – igen på verdensplan – sendt på jagt efter et effektivt, troværdigt og sikkert alternativ. Kopimedicin giver også meget store variationer i patienternes effekt af stofskiftemedicinen til ærgrelse også for læger. Kilde

Det er tankevækkende at lægerne behandler patienten ud fra en gennemsnitsbetragtning. Så gennemsnitlig at det ikke er nødvendigt at lytte til patienten når TSH ligger mellem 0,4-4,5.

Jeg skal være den første til at indrømme, at kompleksiteten i udredningen af stofskiftesygdom er voldsomt omfattende, så omfattende at det må være nemt at tabe overblikket. Selv om det skulle være lige netop her, den lægelige udfordring burde ligge (der er heldigvis flere læger, hvem det går deres professionelle ære for nær, når patienten ikke er optimalt behandlet.) Tænk bare på hvor mange forskellige årsager, der kan være til at en patient kan have stofskifteproblemer. Mulighederne for kombinationer af TSH, T4, T3, fT4, fT3 og hvornår er disse kombinationer optimale for den enkelte patient. Det kunne være en lægelig udfordring at eksperimentere med at finjustere den enkelte patients stofskifteværdier, hvilke tal har den største betydning for patientens velbefindende – indrømmet det er en lang vej bl.a. på grund af T4s lange halveringstid. Men indsatsen ville komme igen i form af tilfredse patienter.

Der ud over er der alle værdierne for jod, vitaminer og mineraler, som meget sjældent bliver taget med i undersøgelsen, på trods af man godt kunne have en mistanke om at mange måske på grund af stressmetabolisme omsætter flere af disse vigtige næringsstoffer – det er ikke noget jeg har dokumentation om men det er en tanke der har slået ned i mig ofte.

Endelig, som om alt det øvrige ikke kan gøre billedet af den enkelte patient kompliceret nok, kommer hele problemstillingen til om evt. belastede binyrer.

Jeg mener der er nok af muligheder for grundigere udredningsforløb, til fordel for den enkelte stofskiftepatient. Resultatet kunne blive mere effektive samfundsborgere, der ikke skal være plaget af mange invaliderende symptomer. Heldigvis lader det til at der også internationalt er ved at blive sat fokus på den svært behandlelige stofskiftepatient. Læs mere