Radiojod-behandling – amerikansk patientinformation er på vej

Den amerikanske lægesammenslutning ATA (American Thyroid Association) er ved at lægge sidste hånd på en patientinformation om radiojodbehandling. Med informationsmaterialet ønsker man, at skabe ensartet information og sikre, at alle patienter forstår og endelig samtykker i denne irreversible behandling.

Netop fordi patienten skal træffe et endegyldigt valg, er det vigtigt at patienten til fulde forstå konsekvenserne af behandlingen. Det kræver mere end bare en flygtig bemærkning fra lægens side – det kræver også skriftlig information og (nu er det i Amerika) en underskrift på, at man har forstået alvoren af behandlingen.

Et særligt vanskeligt område er behandling af kvinder i den kønsmodne alder. Her er det bl.a. særligt vigtigt, at lægen er omhyggelig med at finde ud af, om patienten er gravid eller ammer. Fra en undersøgelse blandt amerikanske læger, der behandler stofskifte, viste det sig, at der er meget stor variation i hvor grundigt de undersøger disse forhold, inden de giver behandlingen.

Strålingsfaren efter radiojod-behandling er også et faktum – som man ikke skal overse. Der er nogle gode og enkle retningslinjer og følger man dem, er risikoen for de mennesker, man omgås i det daglige, minimale. Jo højere dosis af radioaktivt jod man modtager, desto mere omhyggelig skal man være med at holde god afstand til andre de første dage efter behandlingen. Særligt er det vigtigt, at man holder god afstand til børn, da man ved, at de er mere sårbare.

Disse forskelllige omstændigheder, og at der ses direkte modstridende oplysninger givet til amerikanske patienter, der skal i behandling med radiojod, har fået ATA til at skrive en standardvejledning – man forventer, at den snart vil udkomme. Kilde

Hvad ville du gerne have vidst, inden du fik behandling med radiojod – send din kommentar

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.