Jeg er faldet over et interessant resume fra en videnskabelig artikel:
Metabolic effects of thyroid hormone derivatives.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18279024
Konklusionerne i artiklen er at alle de 4 forskellige thyroidea hormoner har en stor betydning for omsætningen af fedtstofferne i vores krop. Det er velkendt at man med for lavt stofskifte også kan få for højt kolesterol. Dette kan give endnu et bidrag til debatten om en behandling med syntetisk T4 alene evt. i kombination med syntetisk T3 overhovedet er god nok. Måske kunne det være vigtigt at få lægerne til at indse at der mangler vigtige hormoner ( ex. T2) for at få kroppen til at fungere bedre end på T4/T3 behandling (T2 indgår blandt andet i omdannelsesprocesserne af T4 til T3). Indtil man har fundet ud af at syntetisere en komplet behandling af for lavt stofskifte burde man give patienterne støtte og vejledning i at blive behandlet med naturligt thyroideahormon (ERFA eller Armour eller nogle af de efterhånden mange naturlige produkter fremstillet ud fra griseskjoldbruskkirtler og som indeholder hele spektret af thyroideahormoner).