>>>: Ren T4 behandling får dumpekarakter

Ren T4 behandling får dumpekarakter

Kapitel 1 i “Stop The Thyroid Madness” (Thyroxine T4-Only Treatment Gets a Big Fat “F”)  beskriver, hvordan mange patienter mistrives på ren T4 behandling. Udgangspunktet er forfatterens egen familiehistorie. Hvordan først moderen og siden Janie Bowthorpe selv oplever, at ren T4 behandling holder dem tilbage og deres livskvalitet løbende forringes. I forbindelse med sit arbejde for bedre behandling af personer med for lavt stofskifte, har Janie Bowthorpe samlet en lang række symptomer fra personer, der igennem længere tid har været på ren T4 behandling. Den fylder en side i 2 kolonner i bogen. Desuden fremhæver fortatteren 3 ting:

  1. Uanset hvor godt man har det, så finder man sig i symptomer fra en utilstrækkelig behandling.
  2. At “ha det godt” er en subjektiv oplevelse, og personer på ren T4 behandling har en tendens til, at nedsætte deres forventninger til hvad “at ha det godt” er.
  3. Kroppen er ikke beregnet til kun at leve på et lagerhormon (T4).

Er du på ren T4 behandling eller har du været det? Så må du meget gerne skrive dine symptomer ind i kommentarfeltet. Det kan så blive til et billede på hvordan personer med lavt stofskifte har det i Danmark.

Alternativt kryds de symptomer du har oplevet af i listen til højre på siden