>>>: Grundigere udredning

Ændringer i generne

I juli 2018 blev der offentliggjort et iransk studie der undersøgte sammenhængen mellem ændringer i TSHR rs2268458 og for lavt stofskifte. Ændringer i C-allelen kan være en risikofaktor for at udvikle for lavt stofskifte.

Studiet viste at TC og CC genotyper medvirkede til højt BMI. Hypotesen i studiet er at C allelen hyppigt ses hos personer med for lavtstofskifte og fungerer ved at forstyrre balancen mellem energiforbrug og energioptagelse med overvægt til følge. TC genotypen blev forbundet med højt calcitonin og CYP4501A1 niveauer – efter forskernes mening at calcitonin påvirkes af det lave stofskifte i denne type patienter , eller at der er en specifik effekt på generne der påvirker calcitonin og CYP4501A1. (1.)

I artiklen er der en interessant figur (fig. 6), hvor der er foretaget en opgørelse over, hvordan fordelingen mellem T og C alleler er i forskellige befolkningsgrupper og i dette studie er forholdet T/C i % 95/5 og blandt europæer er forholdet mellem T/C 77/23%. Forskerne antyder at når man har C-allelen har man også en højere risiko for at udvikle for lavt stofskifte.

  1. Journal of University of Babylon for Pure and Applied Sciences, Vol.(26), No.(8): 2018. The Association of TSHRGene rs2268458 Polymorphism with Hypothyroidism in Females of Babylon Province-Iraq, Batool Ibrahim Hussaina Maysaa, Adil Hadib Hussein, Jasim AL-Harbi. LINK

Disse studier af mutationer i vore gener er i sin vorden, men der er meget der tyder på at med præcis viden, kan der også sættes ind med præcis – individuel stofskiftemedicinering.

De situationsafhængige stofskiftetal

Et nyt dansk studie understøtter den antagelse, at under graviditet kan man ikke umiddelbart anvende referenceværdierne, der gælder for normalbefolkningen. Forskernes resultater stammer fra undersøgelser af TSH og fT4 blandt godt 10.000 raske, gravide kvinder i perioden fra 2011 til 2015. Tidligt i graviditeten stiger TSH for senere at falde og blive lavere. Forskerne slår fast at blot ukritisk at anvende referenceværdierne under graviditet vil være for unuanceret. (Ref.1)

Et mere teoretisk studie af Chatzitomaris et al. fra 2017 har en mere teoretisk tilgang til dette emne, man beskriver at der bl.a. under graviditet foregår en tilpasning til den nye situation kroppen er blevet sat i. (Ref. 2)

Desuden ved man også at hos ældre personer ændrer TSH sig også, selv om man på nuværende tidspunkt ikke helt er klar over baggrunden. (Ref. 3)

Alle disse faktorer er medvirkende til at referenceværdier i fremtiden skal tilpasses langt mere specifikt til alder og situationer (sport, graviditet og sygdom), da de kan have en meget stor indflydelse på den individuelles stofskiftemåling. Desuden kan denne viden være med til at individualisere behandlingen af stofskiftepatienten.

  1. Ms. Stine Linding Andersen, Dr. Stig Andersen, Dr. Allan Carlé, Mr. Peter Astrup Christensen, Prof. Aase Handberg, Dr. Jesper Karmisholt, Ms. Louise Knøsgaard, Prof. Søren Risom Kristensen, Dr. Inge Bülow Pedersen, and Prof. Peter Vestergaard.Thyroid.http://doi.org/10.1089/thy.2018.0628
  2. Chatzitomaris A, Hoermann R, Midgley JE, Hering S, Urban A, Dietrich B, Abood A, Klein HH and Dietrich JW (2017) Thyroid. Allostasis–Adaptive Responses of Thyrotropic Feedback Control to Conditions of Strain, Stress, and Developmental Programming. Front. Endocrinol. 8:163. doi: 10.3389/fendo.2017.00163.
  3. Hypothyroidism in the older population. Owain Leng and Salman Razvi Thyroid Research 2019 12:2 https://doi.org/10.1186/s13044-019-0063-3 ©  The Author(s). 2019

Derfor anbefales det ikke at måle frit T3 i Danmark

Sidste år 2018, blev der udgivet en behandlingsvejledning til brug ved behandling af for lavt stofskifte. Der blev nævnt 4 grunde til at T3/frit T3 ikke bør anvendes ved udredningen af patienter med for lavt stofskifte.

Argument 1

idet der ved en række tilstande ses falsk lav s-T3 (f.eks. ved akut/kronisk sygdom eller faste)(1)

Artiklen beskæftiger sig med alvorlig sygdom (NTIS og sepsis) og tager udgangspunkt netop i NTIS. fT4 og fT3 falder ved alvorlig sygdom

it is generally accepted now that free T4 and free T3 levels decrease during severe illness (2)

Det er vigtigt at se i øjnene at ved sygdom reagerer kroppen på en bestemt måde og evt. indgriben med L-T3 ikke gavner den alvorligt syge patient. Så i den situation er det ikke klogt at tage fT3.?. Man må vente til patienten er rask igen.

Acute surgical stress patients displayed somewhat lower serum T3 levels compared with reference values (2)

Det vil sige, at når patienten bliver opereret, kan man se et fald i T3 niveauerne, når man sammenligner dem med referenceniveauer.

Recent studies, however, have clearly shown that NTIS represents a profound and differential change in thyroid hormone physiology, both at the level of the HPT axis in terms of setpoint regulation and at the organ level in terms of local thyroid hormone metabolism. It should be interpreted in the context of type of illness and of the organ/tissue studied. (2)

Så når man ser på dette studie (Boelen A, et al) som helhed, beskæftiger det sig især med de ændringer, der sker med T3 under sygdom og siger ikke noget om at T3 måling som sådan er uegnet til at bestemme T3. Som læge skal man ved vurderingen af blodprøver, sikre sig, at patienten ikke har været syg eller fastende, da dette kan påvirke fortolkningen af prøveresultatet. Der er utroligt mange referencer til muse- og rotteforsøg.

Umiddelbart virker artiklen på mig, som om det er vigtigt at registrere, hvis der er ændringer i T3/fT3, idet det kan afspejle en uopdaget inflammation i patienten.

Argument 2

mængden af frit T3 i blodet er lille (0,04% af total T3), og måling heraf er kompliceret (1)

Det er muligt, at det er kompliceret, men det er ikke umuligt og ved den korrekte målemetode er det muligt at få valide resultater – bemærk i øvrigt at også fT4 værdien er ukorrekt.

Multiple studies show falsely normal values for T3, FT3 and FT4 by immunoassay that are below the reference interval when measured by (ultrafiltration) LC-MS/MS, a reference method. (3)

Senere i studiet fremhæver forfatterne, at netop denne mere præcise målemetode (LC-MS/MS) bør tages i anvendelse, når patienten fortsat har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte.

Argument 3

Det har været overvejet, om s-T3-måling kunne være bedre i forhold til livskvalitet end måling af T4 eller TSH (1)

Det er værd at understrege, at Hoermann et al.’s konklusion er, at måling af de frie værdier kan være med til at sikre et bedre skøn over patientens faktiske stofskiftestatus. Det er også værd at bemærke, at forskerne i denne artikel i vid udstrækning gør brug af måling af frit T3

FT3 levels were maintained despite a substantial capacity loss by progressively increasing conversion rates of T3 from T4, only collapsing at capacities below <1.5 pmol/s. (4)

the indirect regulatory role of glandular T3 co‐secretion exceeds its quantitative contribution to the thyroid hormone pool. (4)

Stable FT3 concentration is maintained over a moderate capacity decline through TSH‐T3 shunt activation, only decreasing with more severe thyroid failure. (4)

This consolidates the notion of a cascade type of control mechanism involving both thyroid hormones and their interaction rather than a proportional control of thyroid hormone feedback as TSH‐FT4 pairs which form the basis of an individual’s stable setpoint disintegrate in the process. (4)

Progressive loss of system stability thus results in higher variability, thereby considerably increasing the uncertainty of measured TSH values. (4)

… confirmed a breakdown of peripheral autoregulation in various tissues, preventable by T3 addition rather than TSH normalisation with LT4 (4)

Further prospective studies are warranted, which may explain why standard LT4 substitution is ineffective in a substantial minority of dissatisfied patients. (4)
Argument 4

Imidlertid er der ikke fundet sammenhæng mellem måling af s-T3 (frit eller total) og symptomer eller mellem ændringer i symptomer og ændringer i s-T3-værdier, heller ikke hos patienter, som sættes i T3-behandling (1)

A responder was defined semiquantitatively as a patient experiencing a clinically relevant reduction in hypothyroid symptoms and improvement of QOL, which persist for 12 months of therapy, resulting in a wish of continued combination therapy. (5)

After 12 months, 24 patients (65%) were classified as responders, while 13 patients (35%) experienced no beneficial effect from combination therapy, 2 of whom ended their contact with the outpatient clinic before evaluation of thyroid status. (5)

Dette studie er interessant, idet det slår fast, at man ikke kan bruge T3 måling til at sige noget om patientens respons på kombinationsbehandling. Samtidig viser det sig, at 65% af de selekterede patienter har god effekt af kombinationsbehandling.

Dette studie lægger ud med at undersøge 116 patienter. (Der blev sorteret en gruppe på 74 patienter fra). 42 blev sat i kombinationsbehandling, 5 kunne ikke følges, og der var så 37 patienter, der blev evalueret efter 12 måneders behandling. Af dem responderede 24 patienter på L-T4/L-T3 behandling. 13 responderede ikke. Det store spørgsmål er så, hvordan går det med dem, hvilken behandling fik de?

Tilhører de den gruppe af patienter der eventuelt ville have gavn af Thyroid, eller en grundigere udredning for skjult inflammation.

  1. https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2018/rationel-farmakoterapi-10,-2018/behandling-af-hypotyreose , Behandling af hypotyreose Birte Nygaard, Medicinsk Afdeling, Herlev Hospital
  2. Boelen A, Kwakkel J, Fliers E. Beyond low plasma T3: local thyroid hormone metabolism during inflammation and infection. Endocr Rev 2011:670-93.
  3. Welsh KJ, Soldin SJ. Diagnosis og endocrine disease: how reliable are free thyroid and total T3 hormone assays? Eur J Endocrinol 2016;175:R255-R263
  4. Hoermann R, Midgley JEM, Larisch R et al. The role of functional thyroid capacity in pituitary thyroid feedback regulation.  Eur J Clin Invest 2018;48:e13003.
  5. Medici BB, la Cour JL, Michaelsson LF et al. Neither baseline nor changes in serum triiodothyronine during levothyroxine/liothyronine combination therapy predict a positive response to this treatment modality in hypothyroid patients with persistent symptoms. Eur Thyroid J 2017;6:89-93

fT3 kan hjælpe lægen

En ny fortolkning af stofskiftetallene

Når man i dag læser artikler om stofskiftebehandling, vil man se at de to tal der trækkes frem i forståelsen af patientens tilstand – TSH og frit T4 – burde fortælle hele sandheden om stofskiftepatientens tilstand. Samtidig er man ikke for interesseret i at lytte til patienter med vedvarende symptomer på for lavt stofskifte – for, det lægen har sikret, er at laboratorietallene ligger inden for normalområdet.

Men der er en vis opblødning på vej i det internationale forskningsmiljø. En af de mere progressive grupper (1) findes i Tyskland, der målrettet har ledt efter årsager til, at den sidste del (omkring 20%) af patienter klager over deres stofskiftebehandling. Gruppen har udviklet et billede af, hvordan de mener, samspillet er mellem de forskellige dele af stofskiftesystemet. Desuden har de arbejdet med at udvikle matematiske modeller for at kunne bringe teori og praksis tættere på hinanden. De har gennem de seneste år udgivet mange velunderbyggede artikler om emnet. De fremhæver igen og igen at L-T4 behandling ikke er i stand til at hjælpe alle patienter. De har også på baggrund af deres matematiske modeller fremsat den hypotese at en del af patienterne ikke kan omsætte T4 effektivt nok til T3 og derfor fortsat har hypothyroide symptomer. Ligesom de har eftervist dette i studier.

Deiodinase –

Når stofskiftesystemet fungerer er det en meget fint afbalanceret mekanisme, med mange dele der enten opjusterer eller nedjusterer T3, alt efter behov. Dette system er overordentligt komplekst. Et af delene i systemet består af mekanismer, der fjerner jod fra T4 og ændrer det til T3. Dette system kontrolleres af TSH og sikrer at der hele tiden overalt i kroppen er det T3 til rådighed, der skal være. Tidligere havde man den teori at T3 blev dannet frit og uden styring perifert ude i vævene, men man hælder nu mere til, at det lokale behov for T3 styres af TSH. Derfor oplever man, at når man giver T4 som medicin til personer med for lavt stofskifte, så er der en del, der ikke oplever at deres symptomer på for lavt stofskifte forsvinder. Forklaringen er deiodinase aktiviteten på L-T4 behandling ikke er i stand til at opnå frit T3 værdier, der kan være med til at fjerne symptomerne. Selv ikke når dosis øges – det virker snarere som om dannelsen af frit T3 blokeres yderligere.

Øgning af levothyroxin behandling

I et lille polsk studie har det vist sig, at virkede for en del af patienterne, at man øgede dosis, men en patient kunne ikke få effekt af dette tiltag. Forfatterne mener, at det eventuelt kan skyldes deiodinase-problemer. (2)

Kombinationsbehandling

Hvordan sikrer man så, at de patienter, der åbenlyst har problemer, bliver fri for symptomer på for lavt stofskifte.

Den enkle model er, at når problemer med optagelse af L-T4 er udelukket, og når patienten har dokumenteret, at han/hun tager medicin efter forskrifterne, så er det på tide at forsøge med kombinationsbehandling.

Den lidt mere omfattende model er at skifte målemetoderne ud med LC-MS/MS for at få et mere retvisende billede af TSH, fT4 og fT3. Det kan også give lægen grundlag for at udregne deiodinase-aktiviteten.

Forskellen mellem manglende L-T4 optagelse og deiodinase aktivitet.

En tommelfingerregel kan være, at se på hvad der egentlig sker med TSH. Stiger TSH stadig efter man i længere tid har taget L-T4 eller har øget dosis, er der muligvis noget galt med optagelsen.

Når TSH ligger fast, men der fortsat er symptomer på for lavt stofskifte (fT3 ligger lavt) kan man mistænke en forringet omsætning af T4 til T3.

  1. Midgley, J. E., Larisch, R., Dietrich, J. W., & Hoermann, R. (2015). Variation in the biochemical response to l-thyroxine therapy and relationship with peripheral thyroid hormone conversion efficiency. Endocrine connections, 4(4), 196-205. Published online 2015 Aug 11. doi10.1530/EC-150056
  2. Effect of free triiodothyronine concentration on the quality of life of patients treated with levothyroxine. Pdf version Jerzy Sowiński, Nadia Sawicki, Gutaj Paulina Ziółkowska, Marek Ruchała. Pol Arch Med Wewn 2016;126(4): 293-296. doi: http://dx.doi.org/10.20452/pamw.3392 Published online: April 29, 2016

Kolesterol en markør for manglende T4 til T3 omdannelse

  • Oversigt
    • Kontekst
      • Objektive mål for perifer T3 mangel er sparsomme
    • Mål
      • At finde studier der kan belyse dette tema
    • Metode
      • Med udgangspunkt i Leonid Duntas’ artikel, at læse udvalgte kilder og se på en befolkningsundersøgelse.
    • Resultater
      • Kilderne peger på det faktum, at når personer bliver behandlet med L-T4, ses at TSH reducerer T3 med det resultat at kolesterol og især LDL stiger.
    • Konklusion
      • Kolesterol bør indgå i vurderingen af L-T4 behandlede personer med vedholdende symptomer på perifer T3 mangel.

Kolesterol og T3

Det har været kendt længe, at kolesterol ændres negativt, når patienten har for lavt stofskifte. Dette kan være et alvorligt problem, idet risikoen for hjerte/kar sygdomme øges. Den græske forsker Leonid Duntas har lige publiceret en oversigtsartikel (1.) om sammenhængen mellem for lavt stofskifte og kolesterolændringer. Når man ser på personer med for højt kolesterol i et studie har 5,2% af disse personer også for lavt stofskifte og i andre studier er der en stor variation 1,4% og helt op til 13% har samtidig for lavt stofskifte og for højt kolesterol. Et af spørgsmålene, som man længe har søgt svar på, er, om subklinisk for lavt stofskifte også påvirker kolesterol. Forskerne slår fast, at ændringerne af kolesterol primært sker ved en øget dannelse og en nedsat nedbrydning af kolesterol, hvilket kan medføre oxidativt stress. Processer der forværres, når patienten samtidig har for lavt stofskifte. Det nævnes i artiklen at T3 er involveret i flere vigtige processer i forhold til at reducere kolesterolniveauerne. (Når man ser på personer behandlet med L-T4 antyder disse resultater at TSH har en direkte effekt på perifer omsætning af stofskiftehormoner ved at nedsætte parsonernes T3 og at denne nedgang i T3 kan være med til at forårsage denne dyslipidæmiske profil.

Hvad kan det betyde

Det er interessant, og man kan spekulere på, om det forholder sig sådan, at man kan have normale TSH niveauer, men mangle T3 perifert – med det resultat at kolesterol ikke falder? Desuden er det vist, at T2 også har en positiv indflydelse på kolesterol, og igen når man ikke perifert kan omsætte T4 til T3 og derefter til T2, kan man igen stå i den situation, at der ikke kan foregå de nødvendige nedbrydninger af kolesterol.

Uden skjoldbruskkirtel

En ide der er opstået på baggrund af et studie (2.) fra Japan foretaget på en gruppe patienter, der havde fået bortopereret deres skjoldbruskkirtel. Man havde i undersøgelsen sikret sig patienternes stofskifte- og andre laboratorieværdier inden de blev opereret og derefter fulgte man op over en længere periode efter operationen, hvor patienterne blev behandlet med L-T4. I denne undersøgelse viste det sig, at når TSH var lettere undertrykt var patienterne euthyroide. Men det, der er tankevækkende, er, at i gruppen med normale ikke supprimerede TSH værdier lå LDL kolesterol signifikant højere end værdien, fra før patienterne blev opereret. (Det er tankevækkende at se på tendenserne i kolesterolværdierne – patienters værdier var sundere før operationen.)

TSH, deiodinaseaktivitet og T3

En tysk forskergruppe fremhæver at TSH tilsyneladende regulerer T3 balancen, idet TSH antages direkte at kontrollere deiodinase aktivitet. Hermed stilles der spørgsmålstegn ved om T3 dannes uafhængigt af det øvrige reguleringssystem i det perifere væv. Når man så analyserer på fT3 niveauer hos patienter, der behandles med L-T4, viser det sig, at der findes lavere f-T3 værdier, når TSH er normal. (Se det peruvianske studie om betydningen af øget f-T3 og lipider nedenfor). Hele denne sammenhæng får i øvrigt forskerne bag studiet til at påpege, at TSH ikke kan stå alene i vurderingen af patientens stofskifte (3.)

fT3 stiger og LDL-kolesterol falder

I et studie publiceret i Peru har forskere set på sammenhængen mellem kolesterol og stofskiftehormoner. I dette studie fandt forskerne en sammenhæng mellem fT3 og LDL kolesterol, idet for hver enhedsstigning i fT3 blev LDL kolesterol reduceret med 30.85 mg/dL, hvilket var en signifikant ændring. (4.)

Korrekte værdier

Dette resultat peger på vigtigheden af at kende patientens fT3 og når den ligger lavt og kolesterol måske ligger højt så behandle hormonerne og kolesterol på plads.

Befolkningsundersøgelsen og TSH

Coloradostudiet – et befolkningsstudie fra 2000 har nogle gode figurer, hvor TSH sammenstilles med de forskellige kolesterolniveauer (Se fig. 2). Forskerne konkluderer, at beherskede stigninger i TSH afspejler sig i kolesterolniveauer, der vil kunne påvirke hjerte/kar sundhed.(5.) Dette studie er med til at understrege vigtigheden af, at dit stofskifte skal ligge rigtigt.

Målemetodeusikkerhed

I forbindelse med disse problemstillinger kan det forekomme underligt at de laboratoriemålinger, der i dag anvendes, ikke er præcise. Især ser det ud til, at de kan være med til at misklassificere kvinder som værende hypothyroide, uden de er det – det er utilfredsstillende. Desuden fremhæver denne amerikanske forskergruppe, at TSH ikke bør stå alene i bedømmelse af stofskiftefunktionen – gruppen foreslår en grundigere tilgang idet fT4, fT3 og Total T3 bør måles og de bør måles med de nyeste og sikreste metoder, nemlig LCMS/MS. (6.) Når denne metode anvendes ser man en større overensstemmelse mellem laboratorieværdierne og patientens tilstand.

Afsluttende kommentarer

Set i lyset af disse sammenhænge burde læger kunne anvende kolesterolværdierne, som en del af vurderingen af, om en patient har behov for kombinationsbehandling.
Får du kolesterolbehandling og er du samtidig på L-T4 behandling er det måske værd at undersøge, om kombinationsbehandling kan være med til at reducere kolesterolbehandlingen?
Og så et godt citat: Ikke før serum T3 niveauer er i overensstemmelse med patientens tilfredshed eller velbefindende, kan dette spørgsmål besvares og moderart TSH-undertrykkende doser af L-T4 kan anbefales for at opnå euthyroid status. (7.)

  • Kilder
    1. Review ARTICLE: Front. Endocrinol., 03 September 2018 | https://doi.org/10.3389/fendo.2018.0051 – A Renewed Focus on the Association Between Thyroid Hormones and Lipid Metabolism – Leonidas H. Duntas and Gabriela Brenta
    2. Mitsuru Ito, Akira Miyauchi, Mako Hisakado, Waka Yoshioka, Akane Ide, Takumi Kudo, Eijun Nishihara, Minoru Kihara, Yasuhiro Ito, Kaoru Kobayashi, Akihiro Miya, Shuji Fukata, Mitsushige Nishikawa, Hirotoshi Nakamura, and Nobuyuki Amino. Thyroid.Apr 2017. ahead of print http://doi.org/10.1089/thy.2016.0426
    3. (3.) Homeostatic Control of the Thyroid–Pituitary Axis: Perspectives for Diagnosis and Treatment. Rudolf Hoermann, John E. M. Midgley, Rolf Larisch and Johannes W. Dietrich.
    4. Association between free thyroid hormones values and the lipid profile in middle-aged women with chronic symptoms. Mirella Guarnizo-Poma, Socorro Paico-Palacios, Betzi Pantoja-Torres, Herbert Lazaro-Alcantara, Diego Urrunaga-Pastor, Vicente A. Benites-Zapata, Insulin Resistance and Metabolic Syndrome Research Group – https://doi.org/10.1016/j.dsx.2018.03.023
    5. Canaris GJ, Manowitz NR, Mayor G, Ridgway EC. The Colorado Thyroid Disease Prevalence Study. Arch Intern Med. 2000;160(4):526–534. doi:10.1001/archinte.160.4.526
    6. Sheikh SI, Parikh TP, Kushchayeva Y, Stolze B, Masika LS, Ozarda Y, et al. TSH Should not be used as a Single Marker of Thyroid Function. Annals Thyroid Res. 2018; 4(2): 151-154.
    7. TSH-suppressive doses of levothyroxine are required to achieve preoperative native serum triiodothyronine levels in patients who have undergone total thyroidectomy. Authors: Mitsuru Ito, Akira Miyauchi, Shinji Morita, Takumi Kudo, Eijun Nishihara, Minoru Kihara, Yuuki Takamura, Yasuhiro Ito, Kaoru Kobayashi, Akihiro Miya, Sumihisa Kubota and Nobuyuki Amino. European Society of Endocrinology 2012 DOI:https://doi.org/10.1530/EJE-11-1029

Diæt – kan det hjælpe

En amerikansk forsker – Angela Leung – har set på de videnskabelige data, der er for indtag af forskellige fødevarer, der kan afhjælpe stofskiftesygdom. Angela Leung fremhæver, at data er stærkest for tilpas men ikke excessive doser af jod er gavnligt, og hos patienter med Graves kan supplerende selen være gavnligt. Ellers er der ikke mange data, der støtter, at man kan spise sig til eller fra et bedre stofskifte.

Jod bør man få nok af, men hverken for meget eller for lidt, da det er forbundet med risiko for udvikling af både for lavt og for højt stofskifte.

Korsblomstrede grøntsager er forbundet med goitrogen aktivitet. De indeholder glucosinolater, som er med til at producere sulforaphan og phenetyl- og indolytiske isothiocyanater, der menes at have anticancer effekter. Bagsiden af medaljen er, at glucosinolater danner metabolitten thiocyanat, der blokerer dannelsen af stofskiftehormoner. Der skal store daglige mængder til før de giver alvorlige problemer. Men det ville være rart med valide undersøgelser.

I forhold til soya så gælder de samme regler idet rimeligt dagligt indtag af soyaholdige fødevarer ikke vil medføre skadelige påvirkninger af stofskiftet eller indtaget af L-T4. Der er dog et problem for børn, der har behov for soyabaserede mælkeerstatning.

KILDE

Kombinationsbehandling eller ej?

I en statusartikel i Ugeskrift For Læger i 2018 skriver en række danske endokrinologer om, hvad der på nuværende tidspunkt vides om behandling af for lavt stofskifte med kombinationsbehandling. Hovedoverskrifterne er:

  • HISTORISK SET – HVORFOR DENNE INTERESSE FOR TRIJODTHYRONINBEHANDLING?
  • HVAD TALER IMOD BEHANDLINGSEFFEKT AF AT KOMBINERE SYNTETISKE TRIJODTHYRONINPRÆPARATER MED SYNTETISKE THYROXINPRÆPARATER?
  • HVAD TALER FOR BEHANDLINGSEFFEKT AF AT KOMBINERE SYNTETISKE TRIJODTHYRONINPRÆPARATER MED SYNTETISKE THYROXINPRÆPARATER?
  • MULIGE ÅRSAGSMEKANISMER FOR BEHANDLINGSEFFEKT AF SUPPLERENDE BEHANDLING MED SYNTETISKE TRIJODTHYRONINPRÆPARATER
  • EVIDENS FOR ANVENDELSE AF UDTRÆK FRA THYROIDEAKIRTLER FRA DYR
  • KONSEKVENS VED KOMBINATIONSBEHANDLING MED SYNTETISKE TRIJODTHYRONINPRÆPARATER OG SYNTETISKE THYROXINPRÆPARATER
  • MÅLING AF FRIT TRIJODTHYRONIN I BLODET
  • ANBEFALINGER OG GUIDELINES
  • KONKLUSION

Artiklen gennemgår en del af den nuværende viden om disse forskellige forhold.

I gennemgangen af hvad der taler for og imod kombinationsbehandling slås det fast, at der for begge synspunkter mangler slagkraftig dokumentation. Det fremhæves, at patienterne foretrækker kombinationsbehandling.

Ved gennemgangen af årsagsmekanismer påpeges det, at der sker en forskydning af forholdet mellem TSH og ratio mellem T3/T4. Desuden påpeges det, at man generelt er ved at finde ud af om:

  • L-T4 medicinering medfører en nedregulering af deiodinaseaktivitet
  • om det er en genfejl, der påvirker deiodinaseaktiviteten og
  • patienter, der var i behandling med L-T4, havde lavere livskvalitet end dem, der ikke var i behandling med L-T4 (kilde)
  • Samtidig havde denne gruppe større effekt af kombina-tionsbehandling med L-T3 (kilde)

Der mangler stadig studier, der opfylder kravene – indtil da må mange patienter leve med at have symptomer på for lavt stofskifte, selv om de efter deres laboratorietal er euthyroide.

Anvendelse af tørrede grisekirtler bliver hurtigt afvist i denne statusartikel alene på baggrund af den ufysiologisk høje T3/T4 ratio.

Der er en del årsager til at endokrinologer er tilbageholdende i forhold til at ville anvende kombinationsbehandling:

  • Overdosering
    • Atrieflimren/tidlig død
    • Osteoporose/hoftefraktur
    • Demens
    • Risiko for udvikling af brystkræft

Men i et studie hvor der blev givet rent T3, så man ingen af disse komplikationer, men alene en risiko for øget brug af antipsykotika.

Konklusionen i statusartiklen:

De foreliggende data tyder på, at kombinationsbehandling med L-T4 og L-T3 kan have klinisk effekt hos en lille undergruppe af patienter, skønsmæssigt 5-10%, og kan anvendes uden risiko, hvis overbehandling undgås.

Hvem er interesserede i at udføre de nødvendige klinisk kontrollerede forsøg, der kræves? (Fund raising?)

I 2017 blev der udgivet en interessant artikel, som burde være citeret i denne sammenhæng – titlen var

Biochemical Markers Reflecting Thyroid Function
in Athyreotic Patients on Levothyroxine Monotherapy

THYROID
Volume 27, Number 4, 2017
Mary Ann Liebert, Inc.
DOI: 10.1089/thy.2016.0426

In conclusion, the serum biochemical markers of thyroid
function in patients on LT4 following total thyroidectomy
demonstrated, apparently for the first time, that in humans,
the patients with mildly suppressed TSH levels were closest
to euthyroid, whereas those with normal TSH levels were
mildly hypothyroid, and those with strongly suppressed TSH
levels were mildly hyperthyroid. These data may provide
novel information on the management of patients following
total thyroidectomy for thyroid cancer or benign thyroid
disease.

Dette studie viser, at der er en forskydning i T3 og T4 værdierne i forhold til deres preoperative T3 og T4 værdier (patienterne blev opereret for cancer i deres skjoldbruskkirtel). Hvilket kunne indikere at en fuldt fungerende skjoldbruskkirtel leverer hormoner i et omfang, det ikke er muligt at genskabe på L-T4 behandling (som det bliver demonstreret i diverse rotteforsøg.)

Et andet interessant studie der kunne have været refereret er dette:

Effects of Long-Term Combination LT4 and LT3 Therapy for Improving Hypothyroidism and Overall Quality of Life
Anam Tariq, DO, Yijin Wert, MS, Pramil Cheriyath, MD, Renu Joshi, MD Pages: 363-369 DOI: 10.14423/SMJ.0000000000000823 Volume: 111 Issue: 6 June, 2018

Konklusionen på dette studie er:

This is the only retrospective study reported to use long-term (mean 27 months) thyroid replacements with combination therapy and to compare between the two forms of therapy: synthetic and natural. For patients undergoing either therapy, we did not identify additional risks of atrial fibrillation, cardiovascular disease, or mortality in patients of all ages with hypothyroidism.

På den seneste ATA kongres – 2018 blev der forelagt en interessant poster, som i den ophedede danske debat om behandling af patienter med Thyroid – kunne mane til eftertanke:

Endelig kunne der være grund til at grave lidt dybere i baggrunden for denne posters konklusioner (Dette får forskerne til at antage, at jo mindre aktivt skjoldbruskkirtelvæv patienten havde tilbage, desto lavere var deres D2 aktivitet, hvilket medførte en nedsat evne til at omsætte T4 til T3):

For at slutte af med noget positivt bliver det interessant at følge udviklingen i de forskellige nedbrydningsprodukter af T3, det vil sige – T2, T1AM og formentlig flere. Hvilke effekter har de, som man endnu kun er ved at ane betydningen af – hvordan påvirker nedbrydningsprodukterne de komplicerede feed-back og feed-forward mekanismer, der foregår i reguleringen af stofskiftehormonerne?

Er traditionelle stofskiftemålinger for usikre

Der er publiceret et interessant nyt amerikansk studie der (igen) sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden af de traditionelt anvendte immunoassays.
Sheikh SI, Parikh TP, Kushchayeva Y, Stolze B, Masika LS, Ozarda Y, et al. TSH Should not be used as a Single Marker of Thyroid Function. Annals Thyroid Res. 2018; 4(2): 151-154.

De måler ganske enkelt forkert, sammenlignet med moderne målemetoder baseret på LCMS/MS (Væskekromatografi-massespektrometri) målemetoder. Stadig flere studier drager de almindeligt anvendte immonoassay resultater i tvivl. Der er for store måleusikkerheder.

Den, der bliver vurderet på et usikkert grundlag, er patienten.

Forskerne tager fat i det faktum, at der er signifikante forskelle i koncentrationerne på TSH mellem forskellige personer (intraindividuelle TSH koncentrationer). Desuden er de opmærksomme på, at der forekommer ændringer både i løbet af et døgn og mellem kønnene. Forskerne mener i det hele taget at når man ser på det samlede billede bliver TSH generelt et usikkert måleværktøj.

Bl.a. fremhæves det i artiklen at der kan være op til 1.0 μIU/mL forskel på grund af forskelle i specificiteten i de anvendte immunassays ovf. human TSH. Der gives i artiklen flere eksempler på hvorfor endokrinologer og læger bør samle mere viden om, hvor det samlede stofskiftehormonbillede af de plagede patienter ligger.

På baggrund af deres data påstår de, at der en misklassifikation på 16% i gruppen af kvinder og bruges modellen på den store amerikanske befolkningsundersøgelse NHANES anslår forskerne at der er 6% der ikke er korrekt diagnostiserede.

De slår på baggrund af egen og andres undersøgelser fast at:

The frequent use of TSH alone to screen for thyroid
dysfunction should be discontinued.
Det understøttes af holdningen til at anvende et bredere udvalg af laboratoriemålinger især de frie værdier og anvendelse af LCMS/MS hos patienter med et TSH over 10 μIU/mL. Baggrunden for at anvende LCMS/MS metoden er den høje grad af immunoassaymåleusikkerhed også af de øvrige stofskiftehormoner.
Artiklen slutter med følgende opsummering:
In summary, TSH alone should not serve as the gold standard for the measurement of thyroid status. More accurate assessment is afforded through additional mass spectrometric measurement of thyroid hormones in combination with physician assessment of the patient’s clinical condition
Der er ikke tvivl om at hele stofskiftebehandlingsområdet trænger til en kritisk gennemgang også når man tænker på denne artikel der også er offentliggjort for nylig:

 

Kombinationsbehandling – kloge tanker når T4 ikke slår til

I januar 2018 blev der offentliggjort et review/en gennemgang af vores nuværende viden på området, der redegjorde for hvad endokrinologer og læger kunne gøre, når de ville sætte en patient i kombinationsbehandling. Hvilke overvejelser de bør gøre sig sammen med patienten.

Management of hypothyroidism with combination thyroxine (T4) and triiodothyronine (T3) hormone replacement in clinical practice: a review of suggested guidance
skrevet af Colin Dayan og Vijay Panicker

Deres udgangspunkt er interessant, idet de fremfører at der ikke i kliniske studier ses nogen overlegen effekt af kombinationsbehandling i forhold til ren levothyroxin behandling, slår de fast, at der stadig er en lille gruppe patienter, der ikke har gavn af ren levothyroxin behandling og for hvem det måske vil kunne gavne at forsøge at anvende kombinationsbehandling. Desuden understreger de at denne forsøgsperiode børe varetages af læger med betydelig erfaring med behandling af stofskiftesygdom.

Det slås fast, at anden sygdom skal være udredt og behandlet inden man giver sig i kast med forsøgsbehandling i form at kombination.

Udvælgelse af patienter – overvejelser:

  1. Dokumenter der er tale om en stofskiftesygdom
  2. Vær sikker på at der er blevet anvendt den korrekte dosis levothyroxin
  3. Udeluk anden sygdom
  4. Udeluk psykologisk sygdom (angst, depression)
  5. Patienter med alvorlig hjertekarsygdom og gravide/ammende bør ikke behandles med forsøgsmedicin
  6. Gentest er endnu for uspecifik til at kunne bruges til at finde de patienter der bør udvælges til at indgå i en testbehandling

Herefter gennemgås hvilke præparater der vil kunne komme på tale og i hvilken dosering. Det siger sig selv at det er vanskelig at lægge sig fast på doseringen af syntetisk kombinationsbehandling. På grund af T3’s halveringstid og hurtigt indsættende effekt og dermed følgende meget høje plasmakoncentrationer udgør dette i sig selv et problem.
Der er et afsnit afsat til gennemgang af Thyroid.
Forfatterne gennemgår hvilke aftaler der skal indgås ifht. behandlingsmål og varighed af forsøgsbehandlingen. Hvilke endemål skal der stilles op som succeskriterier? Hvordan sikres patientsikkerheden?

Alt i alt en god og rimelig gennemgang af fordele og ulemper ved kombinationsbehandling. Især set i lyset af, at disse betragtininger er fremkommet ved, at lægerne har lyttet til patienterne og er nået frem til, at der er en gruppe patienter, der har behov for en kombinationsbehandling varetaget af en erfaren læge, med forstand på stofskiftesygdom.

 

TSH – og husk at lytte til patienten

Der er ingen tvivl om, at TSH  har betydet meget for diagnostiseringen af stofskiftesygdom. Både godt og skidt. Skidt fordi det har flyttet fokus fra patienten til laboratoriesedlen, som den eneste sandhed om patientens tilstand.

Overraskelsen kommer så lidt senere for omkring 20 år siden, hvor en skarpsindig amerikansk endokrinolog ikke kan få tallene til at passe. Der er noget galt med laboratorieværdierne og patienternes reaktioner på levothyroxin.

Løsningen kommer relativt kort tid efter, idet andre specialister begynder at kigge på måleusikkerheder med de traditionelle og FDA godkendte målemetoder, der viser sig at have meget store udsving. Det kan være svært at sammenligne tallene fra et laboratorie til et andet og mellem de forskellige målemetoder.

Dette forværres af det faktum at usikkerhederne er størst i yderområderne netop der, hvor lægen træffer beslutningen om behandlingen. De publicerer i 2016 en artikel:  “How reliable are free thyroid and total T3 hormone assays?” og deres resultater er ikke til at tage fejl af. De foreslår nemlig:

” at stofskiftehormonerne undersøges ved hjælp af en analysemetode, der forkortes LC-MSMS (ultrafiltration – liquid chromatography-tandem mass spectrometry) hos de patienter, der fortsat oplever symptomer på for lavt stofskifte ved behandling med levothyroxin som monoterapi. Det kunne være med til at finde de omtrent 20% af patienter, der ville kunne have gavn af kombinationsterapi me liothyronin (T3).”

Senere i artiklen fremsætter de følgende påstand:

“De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA er delvis ansvarlige for dette, da de har godkendt de analysemetoder, der anvendes ved målingen af alle tre værdier og samtidig undlod at undersøge om de resultater disse analysemetoder gav, var i overensstemmelse med TSH eller patientens kliniske tilstand.”

De refererer herefter til en af deres egne artikler publiceret 3 måneder tidligere (LINK).

I 2018 udgiver de så endnu en artikel om usikkerheden ved analysemetoderne af stofskiftehormomer. Jeg har omtalt denne artikel tidligere:

Hvor præcis er TSH målingen

Der er også udgivet en oversigtsartikel om stofskiftemålemetoder i det 21. århundrede: Thyroid hormone testing in the 21st century

Et kort citat fra denne artikel: “Immunoassaays bruges normalt på grund af at de er nemme at anvende og er lige ved hånden, men de har en begrænsning i deres nøjagtighed. Ultrafiltration er meget mere specifik men kræver langt mere arbejde og har høje omkostninger til udstyr” (“Immunoassays are most commonly used due to their ease and availability, but are limited in their accuracy. MS assays are much more specific, but are laborious with a high machine cost.”)

Der er nu rejst begrundet tvivl om analysemetodernes nøjagtighed – er det så tidspunktet, hvor lægerne både tager de nødvendige laboratorieværdier OG lytter til patienten?

For at sikre en optimal behandling.