>>>: Diverse

Når hormonerne kommer ud af fase med TSH

Der er i i løbet af 2018 udgivet et studie: Levothyroxine Therapy Achieves Physiological FT3/FT4 Ratios at Higher than Normal TSH Levels: A Novel Justification for T3 Supplementation?

Alle patienter i lægepraksis der fik undersøgt deres TSH, fT3 og fT4, alder og køn blev registreret i studiet med henblik at se på sammenhængen mellem disse laboratorieværdier. Et af resultaterne i undersøgelsen viste at ratio mellem FT3/FT4 blev ved med at stige med stigende TSH.

Vigtigere for stofskiftepatienter – viste det sig at ratio mellem FT3/FT4 var lavere hos de patienter, der fik levothyroxin. Konklusionen er interessant:

Since T3 suppresses TSH better than T4, administration of T3 would likely normalize the FT3/FT4 ratio at a lower, ostensibly more physiological, TSH level. This could be seen as a rationale for add-on T3 therapy.

Måske er det tid til et mere fleksibelt syn på anvendelsen af kombinationsbehandling?

Kan du huske, hvor slem din sygdom var?

Et dansk studie: How Should Thyroid-Related Quality of Life Be Assessed? Recalled Patient-Reported Outcomes Compared to Here-and-Now Measures _  KILDE: Victor Brun Boesen, Ulla Feldt-Rasmussen, Jakob Bue Bjorner, Per Cramon, Mogens Groenvold, Birte Nygaard, Åse Krogh Rasmussen, Tina Vilsbøll, and Torquil Watt.Thyroid.Dec 2018.ahead of printhttp://doi.org/10.1089/thy.2018.0210

Studiet ser på om vi egentlig er i stand til at huske, hvor slemt vi havde det for et stykke tid siden. Det ser ud til, at vi har en tendens til, at huske vore symptomer værre end, de egentligt var. Udsagnet er blevet undersøgt ved i ovennævnte undersøgelse, at sammenligne resultatet af optegnelser af livskvalitet “her og nu” og registrering af livskvaliteten, hvis de samme patienter ser tilbage på, hvordan deres livskvalitet var for 28 dage siden.

Ankelrefleks – hvad er det

Jeg fandt her for nylig en artikel fra Japan, hvor en læge demonstrerede ankelrefleks afslapningstid hos en person med for lavt stofskifte og hos den samme person efter L-T4 behandling. Som jeg tidligere har talt om har Zulewski et al. anvendt denne test til at sige noget om omfanget af perifert for lavt stofskifte ved behandling med L-T4.

Det kan nok være et forsøg værd at prøve denne, og de øvrige hypothyroide tegn fra Zulewskis artikel, af i forhold til at se, om man er velbehandlet.

Link til videoen: https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMicm1713796 

Giver for lavt stofskifte symptomer

Det kan forekomme paradoksalt at en meget gammel sygdom, som for lavt stofskifte ikke har et klart  og veldefineret symptombillede, som alle endokrinologer er enige om præcist definerer for lavt stofskifte. Men det er et faktum at lægerne konstant fastholder, at de symptomer stofskiftepatienter præsenterer lægen for også findes hos raske personer med normalt stofskifte. Hvorefter patienten stilles skakmat på trods af en elendig livskvalitet og parkeres på livslang førtidspension eller stigmatiseres med en tvivlsom psykiatrisk diagnose.

Men og det er et stort men, lægerne står med et forklaringsproblem i forhold til ca. 5 -10% af problemerne, som må siges specifikt at være kendetegnende for for lavt stofskifte. Nogle endokrinologer vil gerne negligere problemet og tilskrive det en psykiatrisk diagnose. Andre endokrinologer forsøger at finde en vej til behandling af symptomerne med anden stofskiftemedicin og supplement med mineraler og vitaminer.

Denne gordiske knude har plaget behandlingen af for lavt stofskifte siden L-T4 blev opfundet og endokrinologerne fik TSH målingerne. Det der nu står tilbage er – set fra mit synspunkt – at når det hjælper en meget lille gruppe mennesker at få tilført T3 enten som syntetisk eller som naturlig stofskiftemedicin – en dyb undren over hvorfor man ikke anvender disse produkter og samtidig holder godt øje med patienterne og får nye erfaringer.

Læser du behandlingsvejledningen udgivet her i 2018 og kigger efter ordet ‘symptomer’ vil du finde, at der er stofskiftesymptomer, men dem har raske også – så de kan ikke bruges til at udrede din sygdom yderligere – og bliver du ved med at klage dig, så er det dit hoved det er galt med. De fleste læger burde vel anstændigvis i det mindste forsøge at give patienten en bedre livskvalitet og ikke blankt afvise patientens symptomer.

Læs evt. også dette debatindlæg fra en professor om, hvad der kan gøres for kronisk syge patienter.

Der er ingen videnskabelig grund til at stoppe udskrivningen af Thyroid®/ERFA

  1. Hvordan har du det?
    Når du vil beskrive, hvordan du har det, kan du med fordel tage udgangspunkt i de symptomer, Zulewski et al. har listet i deres artikel – de ønskede at finde frem til om patienten havde T3 mangel i vævene på trods af TSH i normalområdet.
    https://www.stofskiftesygdom.dk/et-eftersyn-en-amerikansk-oversigtsartikel-og-zulewski/
    Alternativt kan man bruge listen på denne side fra Dansk Endokrinologisk Selskab: http://www.endocrinology.dk/index.php/2-thyroidea-sygdomme/4-hypotyreose
    Uanset hvilken model du vælger, vil det give et konkret udgangspunkt for en ligeværdig dialog om symptomer og livskvalitet.
  2. Hvilken videnskabelig dokumentation lægger lægen til grund for sin beslutning?
    Bed eventuelt om den. Der er i dag så megen dokumentation for forskellige tilgange til kombinationsbehandling, at det er vanskeligt for lægen at holde sig helt opdateret, men samtale om kilder og deres udsagn er et godt grundlag for en positiv dialog. Dansk Endokrinologisk Selskab siger følgende om patienter der ikke responderer på levothyroxin:
    “Et mindretal, omkring 5-10%, vil have persisterende gener trods biokemisk euthyroidisme [4]. Det er endnu uafklaret om disse personer vil have gavn af kombinationsbehandling med L-T4 og L-T3.”
  3. Har lægen anvendt et andet assay ved målingen af stofskiftehormonerne? Nye undersøgelser af analyseasseys viser, at der er problemer med resultaterne ved for høje og lave værdier og derfor er der en risiko for at for lavt stofskifte ikke opdages (Dansk Endokrinologisk Selskab er klar over dette problem i specielle situationer, men anbefaler endnu ikke at patienter, der stadig har symptomer på for lavt stofskifte bliver undersøgt med en metode, der anvender ultrafiltration – LC-MSMS)
    Læs mere her
  4. Der er et grundliggende problem – compliance – tager patienten medicinen som lægen har foreskrevet? Stofskiftemedicin har det ikke godt sammen med ret meget andet end vand de første 30 – 60 minutter før og efter det er indtaget. Det er et konkret problem for patienten.
    Mange patienter har mave/tarm infektioner/problemer, der påvirker optagelsen af T4 og det er en fejl, hvis patienten ikke er gennemgribende undersøgt på dette område.
  5. Eftersynet – kan læses her
    Når man kigger i teksten, viser det sig, at det er en meget lille procentdel, der modtager kombinationsbehandling i Danmark, og det kan undre, at der ikke er flere læger, der er interesseret  at eksperimentere mere med de muligheder, der findes.
    Læs med her
  6. 2 års behandling med kombinationsbehandling giver ikke komplikationer. Resultaterne fra en nyere amerikansk undersøgelse viser, at det ikke er nødvendigt at være så tilbageholdende som Dansk Endokrinologisk Selskab lægger op til (Citat: Præparater baseret på tørret svine-thyroidea (f.eks Thyroid® ), har et ufysiologisk højt og fikseret T3 / T4 forhold, hvorfor brug af denne præparat-type frarådes.”). Et studie med kombinationsbehandling (også Thyroid®) viser, at der ikke er komplikationer efter behandling i op til 2 år. Læs mere her
  7. Har du for lavt stofskifte og fungerer din skjoldbruskkirtel?
    Ja – så mangler du op til 20% T3 og har en svingende T3 produktion.
    Nej – så mangler du 20% T3.
  8. Hvad er din diagnose?

Uopdagede hjerteproblemer hos patienter med lavt stofskifte

Forkortelsen POTS står for Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom og er en tilstand, hvor almindelige stillingsændringer (liggende til siddende, siddende til stående) ledsages af en uhensigtsmæssigt høj stigning i pulsen og symptomer i form af svimmelhed, ubehag og evt besvimelser i stående stilling. Der er en lang række symptomer fra POTS. Da der er en lang række fælles symptomer med for lavt stofskifte foretog en amerikansk forskergruppe en nærmere udredning af 798 POTS patienter for at se hvor mange der havde samtidigt for lavt stofskifte.

I gruppen var der i alt 125 patienter, der havde både for lavt stofskifte og POTS. Det er nødvendigt, når patienten er velbehandlet for sit lave stofskifte, men stadig har symptomer, at fokusere på udredning for og evt. behandling af POTS.

Kilde:

Poster 223
Disorders of Thyroid Function Friday Poster Clinical
HYPOTHYROIDISM IN POSTURAL ORTHOSTATIC TACHYCARDIA SYNDROME (POTS) PATIENTS
Chaudhary W., Nasri M.A., Almardini W., Chaudhary N., Mistry H., Alam S.B., Joy N., Munez K., Alam S., Ahmad H., Suleman A.Research, The Heartbeat Clinic, Mckinney, TX

 

Stofskiftesygdom – øget risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet

I september 2014  blev der offentliggjort et dansk studie, der viste, at stofskiftepatienter har en langt højere risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet end raske personer i en kontrolgruppe. Især det første år, efter diagnonsen er stillet, er patienten særlig sårbar. Senere i forløbet virker det som om risikoen er mindre for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet – hypotesen er at stofskiftebehandlingen forbedrer patienternes helbred. De patienter, der er mest udsatte for at miste kontakten til arbejdsmarkedet, er patienterne der har for højt stofskifte som udgangspunkt. (Patienterne er grupperet efter deres stofskiftediagnose, på det tidspunkt sygdommen blev opdaget). KILDE

Studiet peger på, at stofskiftesygdom er en sygdom, der griber voldsomt ind i den ramtes hverdag. Det er en sygdom forbundet med en betydelig forringet livskvalitet.

Samtidig er det en sygdom, hvor lægerne påstår, at de har fundet den helt rette behandling alene baseret på syntetisk medicin – levothyroxin.

Endelig er det et stort samfundsøkonomisk problem at en meget stor befolkningsgruppe sætte udenfor arbejdsmarkedet på grund af et medicinsk snævertsyn.

Det er himmelråbende besynderligt at læger ikke for længst vælger at følge internationale behandlingsalgoritmer:

  • Vælg en dosis LT4 der virkelig sætter TSH ned i den nederste del af normalområdet.
  • Virker dette ikke så forsøg med LT3 i kombination med LT4
  • Endelig når alt er forsøgt så forsøg med Thyroid

Det siger sig selv, at hele vejen igennem dette forløb udredes patienten grundigt for at sikre, at der ikke er andre muligheder for problemer.

Desuden uddannes patienten løbende i sin egen sygdom, så fejlmedicinering etc. undgås. Det har igen og igen vist sig, at når lægen engagerer sig i patienten og dennes problemer, opnåes det bedst mulige resultat. En viden de fleste endokrinologer burde have med fra diabetesambulatoriet. Så at stofskiftesygdom er en besværlig sygdom at udrede og behandle hos ca. 20% af patienterne er ikke patientens skyld – men samspillets skyld – samspillet mellem læge og patient.

TSH og flydende eller gelbaseret Levothyroxin

Med henblik på at skabe et overblik over de forskellige formuleringer af levothyroxin, deres optagelse og virkninger har en gruppe italienske forskere samlet en række relevante artikler, hvor patienter har været behandlet med tabletbaseret levothyroxin, og på grund af utilfredsstillende resultater er blevet sat i behandling med enten flydende eller gelbaseret levothyroxin. LINK til undersøgelsen.

Det nævnes at fordelene ved den flydende/gelbaserede formulering er, at der ikke er de samme restriktioner forbundet med indtagelsen. At spise mad, indtage anden medicin. Desuden virker den også bedre hos patienterne med evt. mavesygdomme, der ellers påvirker optagelsen af den tabletbaserede levothyroxin.

Litteraturgennemgangen viste, at der var et signifikant mindre TSH niveau hos patienterne behandlet med flydende/gelbaseret levothyroxin.

Forskernes udgangspunkt er, at det er vanskeligt at dosere levothyroxin og sikre, at der ikke forekommer enten for højt eller for lavt stofskifte, og de dermed forbundne bivirkninger – ligeledes er det vigtigt at undgå bivirkningerne fra eventuelt subklinisk for lavt eller for højt stofskifte. Det er et reelt og kendt fænomen – (Kilde 5 i artiklen fortæller at blandt de patienter, der tog stofskiftemedicin havde 42,7% unormale serum TSH – 28,3% var underbehandlet og 14,4% var overbehandlet) – se flere henvisninger nedenfor.

Desuden fortæller forskerne, at der er en ikke ubetydelig gruppe, der kræver en dosisøgning på mellem 30-40% for at opnå et passende niveau. Der kan være en del årsager til dette – den udskrevne dosis, hvornår medicinen tages og hvor flink patienten er til at huske sin medicin. Desuden skal det slås fast, at der også er andre væsentlige årsager til et utilfredsstillende TSH niveau – mave/tarm lidelser, indtage mad og anden medicn for tæt på indtagelse af L-T4 – ligesom det kan være forbundet med store omkostninger at få bragt patientens TSH niveau på plads.

Som beskrevet ovenfor var en af de vigtigste resultater at patienterne havde et signifikant lavere TSH niveau, hvilket er en fordel hvis man skal se på andre studier om det emne.

Yderligere information:

En tredjedel af T4 behandlede patienter har ikke normale TSH niveauer

Tankevækkende resultater

Levothyroxin gel kapsler (Tirosint)

Thyroaminer – nye vigtige stofskiftehormoner – genopdaget!

Thyroaminer (især T1AM) er humane stofskiftehormoner, der minder om de tre humane hormoner vi kender – T4, T3 og T2. Men de findes i så små mængder at de siden de blev fundet først engang i 50’erne ikke fik yderligere opmærksomhed, måske fordi de forekommer i meget små mængder, så det var teknologisk svært at finde dem. Ny teknologi har gjort det enklere at finde dem og begynde at forske i dem. Og fordi de har effekt i hjernen, på vore fedtstoffer og på vores blodsukker er de blevet meget interessante (det skal nok vise sig om nogle år, at de også bliver interessante for stofskiftepatienter) og der forskes rigtigt meget i udvikling af syntetisk medicin, der efterligner disse nye stoffer. Dette vil helt sikkert blive vigtigt for stofskiftepatienter idet skævheder i dette nye hormon også kan give symptomer fra de tre områder. Vi kan håbe på at forskere snart begynder at se på sammenhængen mellem manglende effekt af L-T4 behandling og evt. variation i disse “nye” hormoner og ad den vej gøre os alle klogere på, hvad der kan gøres for at hjælpe den del af stofskiftepatienterne, der ikke er optimalt behandlet.

Temanummer af Molecular and Cellular Endocrinology

New Insights into the Potential Roles of 3-Iodothyronamine (T1AM) and Newly Developed Thyronamine-Like TAAR1 Agonists in Neuroprotection

Update on 3-iodothyronamine and its neurological and metabolic actions

Torpor: The Rise and Fall of 3-Monoiodothyronamine from Brain to Gut—From Gut to Brain?

 

TSH niveau vurderet ud fra depressive symptomer

 

En nyligt offentliggjort artikel forsøger at nå frem til en mere realistisk TSH værdi, baseret på vurdering af depressive symptomer.

Ved at kigge på de depressive symptomer i relation til værdien af TSH, når forskerne frem til, at når TSH ligger over 2.5 mU/L er der en øget risiko for at udvikle depressive symptomer.

Selve artiklen har desuden flere interessante betragtninger og baggrundsinformation. Det er velkendt at stofskiftehormoner spiller en stor rolle for hjernens udvikling og generelle funktion.

Der er en række psykologiske kernesymptomer, der knytter sig til for lavt stofskifte: glemsomhed, træthed, manglende koncentration (mental slowness) og  følelsesmæssig ustabilitet. Alle symptomer med en markant indflydelse på livskvaliteten.

Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem for lavt stofskifte og depressionssymptomer, idet behandling med levothyroxin kan forbedre symptomerne. Dette har så ført til, at mange læger har indset, at der er en del personer med for lavt stofskifte, der kan lide af for lavt stofskifte lokalt i hjernen forårsaget af blokeret deiodinase II og/eller nedsat transport af T4 til hjernen fordi det kan være svært at få gennem blod/hjernebarrieren. Der ud over ses der et kompliceret samspil mellem serotonin og aksen mellem hypothalamus/hypofyse/skjoldbruskkirtel, hvilket har gjort det til et interessant tema i behandling af depression.

Generelt er der en debat om hvor TSH bør ligge og der kommer jævnligt artikler om at normalområdet er alt for bredt. I den almindelige befolkning har 95% en TSH værdi under  2.5 mU/L – og det ser ud til at gennemsnittet for TSH ligger i et snævert område mellemm 1,18 og 1,4 mU/L. Personer med en TSH over 2.5 mU/L bør undersøges for problemer med skjoldbruskkirtlen.

Endelig skriver forfatterne til artiklen: Det er ikke ligegyldigt hvor i normalområdet, den enkelte patients TSH behandles hen.

Til slut slår de fast, at patienter behandlet med T4 stadig kan have depressive symptomer, selv om de ligger i normalområdet. Derfor foreslår de en ny øvre TSH værdi. Ligger patienten over denne værdi bør lægerne vurdere og behandle de depressive symptomer.