>>>: Diverse

Der er grøde i luften

Efter offentliggørelsen af artiklen: Time for a reassessment of the treatment of hypothyroidism (ref. 1) er der på det seneste publiceret flere artikler om kombinationsbehandling og baggrunde for hvorfor gennemførte studier ikke har kunnet vise en overbevisende effekt af kombinationsbehandling i forhold til monoterapi med L-T4.

Det er opløftende at stort set hele den internationale endokrinologiske verden er enige om, at der er en betydende gruppe med vedvarende symptomer på for lavt stofskifte, trods farmakologisk kompenseret stofskifte.

Det er opløftende at stort set hele den internationale endokrinologiske verden er interesserede i at gennemføre nye, grundige og veltilrettelagte undersøgelser af effekten af kombinationsbehandling i forhold til L-T4. I det ligger en erkendelse af at tidligere undersøgelser ikke har været gode nok.

Det er opløftende at stort set hele den internationale endokrinologiske verden er interesserede i, at komme de patienter, der trods farmakologisk kompenseret stofskifte stadig har symptomer, i møde og forsøge at finde årsagen.

  1. Time for a reassessment of the treatment of hypothyroidism. John E. M. Midgley, Anthony D. Toft, Rolf Larisch, Johannes W. Dietrich and Rudolf Hoermann BMC Endocrine Disorders 2019 19:37 https://doi.org/10.1186/s12902-019-0365-4

Viden om behandling af stofskiftesygdom

Det er velkendt, at der er en gruppe stofskiftepatienter, der stadig har symptomer på for lavt stofskifte, selv om de er farmakologisk kompenseret.

Denne mangel på opmærksomhed fra læger og endokrinologer har medført, at der er opstået en lang række støttegrupper på forskellige sociale medier. Disse grupper medvirker til, at patienterne samler viden fra andre patienter, og der kan på den baggrund opstå både positive og negative effekter af denne viden.
Manglen på professionel opmærksomhed forstærkes af, at der ikke er et tilstrækkeligt antal læger med den fornødne viden til rådighed?
Måske er der et stort hul mellem den viden patienter i dag kan finde på nettet og lærebøger/guidelines for behandling?

En forsker har sat sig for at se på dette område og har offentliggjort en artikel om emnet. (Ref. 1) Artiklen ser på forskellige sociale mediers omtale af behandling af stofskiftesygdom, og endelig har forskeren interviewet en gruppe patienter. Artiklen bruger sundhedsaktivisme (health activism), forbundet handling (connective action), og politiseret sygdomsidentitet (politicised illness identity) til at undersøge, hvordan patienter med stofskiftesygdom træffer valg i forhold til deres behandling.

Patienter kan, ifølge forskeren, grupperes baseret på de betydende strategiske temaer, patienten anvender, når han/hun skal træffe beslutninger. Denne gruppering er for både patient og læge vigtige pejlemærker i den dialog, der bør finde sted mellem parterne.
Især når indsigten bidrager til at udvikle dialogen og ikke begrænser den.
Når dialogen udvikles forbedres behandlingen tilsvarende, idet begge parter bidrager, og føler de har en indflydelse på det endelige resultat.

Beslutningen om indstillingen til behandlingen følger en kompleks vej og afgøres i vid udstrækning af om man føler sig velbehandlet og hørt af sin behandler. Et udgangspunkt kan være at man enten stoler på sin behandler og følger dennes råd (conformist) eller udfordrer behandleren og finder nye og alternative behandlingsmuligheder (activist). Inden for disse to grupper kan der være forskellige grader af tilknytning. Man stoler på lægen (expertice consultant) eller man stoler på lægen, men holder sig løbende opdateret via de sociale medier eller hjemmesider, der diskuterer behandling (connected selfhelpers). Modpolen er at man tjekker facts (fact checkers) og bruger dette i sin kommunikation med lægen eller aktivt deltager med sine behandlingsforslag på de sociale medier (embodied activist). Generelt kan det slås fast at hovedparten af de interviewede er grundige i deres informationssøgning og lader sig ikke flytte af en enkelt ny artikel, men søger bred information.

Hvor i dette netværk den enkelte befinder sig har også en stor indflydelse på samarbejdet med lægen. Der kan formentlig opstilles et tilsvarende netværk for læger og det kan give et godt samarbejde eller det modsatte mellem lægen og patienten – det godesamarbejde kræver, at parterne anerkender hinanden og de forskellige standpunkter.
Artiklen understreger, at patientens beslutningsgrundlag er langt mere differentieret end blot baseret på stereotyper som aktivist eller conformist. Patienterne bevæger sig langt mere mellem disse yderpunkter.
Sociale medier er med til at udvikle nye måder at se på behandlingen. De sociale medier er med til at udvikle forbunden handling hvor deltagerne diskuterer begreber som medicinsk turisme og valg af læge, ofte som reaktion på et system, der virker som om det ikke reagerer på de informationer lægerne modtager fra patienterne. Det vigtige element her er, at stofskiftepatienter er forskellige, hvorfor generelle konforme behandlingsråd ikke nødvendigvis vil gavne patienten.

Der er i artiklen en model (på engelsk) af de forskellige standpunkter som kan være med til at give et overblik over de holdninger lægen kan blive præsenteret for af patienten.

Jeg har, inspireret af denne model, fremstillet en ramme, hvor det er muligt at finde ud af, hvor man selv befinder sig i det nuværende behandlingsforløb.

  1. Schossböck, J. (2021). Health-Related Decision-Making of People with Thyroid Disease: The Role of Connective Action and Politicisation of Illness Identities. European Journal of Health Communication, 2(2), 21–43. https://doi.org/10.47368/ejhc.2021.202

Kom tættere på patientens set-point

Der er (tilsyneladende) udviklet en pålidelig model til at beregne patientens oprindelige set-point. (Ref.1). Det magiske punkt, hvor patientens oprindelige balance mellem TSH, FT4 og FT3 findes. Det bør tages op ved konsultationer, især hos de patienter, der stadig, trods farmakologisk kompenseret for lavt stofskifte, har symptomer.

  1. Abdurrahman Coşkun, Sverre Sandberg, Ibrahim Unsal, Coskun Cavusoglu, Mustafa Serteser, Meltem Kilercik, Aasne K Aarsand, Personalized Reference Intervals in Laboratory Medicine: A New Model Based on Within-Subject Biological Variation, Clinical Chemistry, Volume 67, Issue 2, February 2021, Pages 374–384, https://doi.org/10.1093/clinchem/hvaa233

Kombinationsbehandling og fortolkninger

Det er slået fast igen og igen, at der ikke umiddelbart er anden forskel på monoterapi med levothyroxin og kombinationsbehandling med levothyroxin/liothyronin end at patienterne i vid udstrækning foretrækker kombinationsbehandling.

En ny metaanalyse (ref. 1) baseret på 18 tidligere studier når frem til samme konklusion, men slår fast at dette kan være et oplæg til diskussion mellem patient og læge af den fremtidige behandling. At kombinationsbehandling kan være en positiv mulighed, der ikke umiddelbart har flere bivirkninger end monoterapi med levothyroxine.

  1. Dr. Juan Manuel Millan-Alanis, Dr. Jose Gerardo Gonzalez-Gonzalez, Dr. Andrea Flores-Rodríguez, Dr. Naykky M Singh Ospina, Dr. Spyridoula Maraka, Dr. Pablo J Moreno-Peña, Dr. Juan P. Brito, Dr. Camilo Daniel Gonzalez-Velazquez, and Dr. Rene Rodriguez-Gutierrez. Thyroid.ahead of print http://doi.org/10.1089/thy.2021.0270

App på engelsk

Et hollandsk studie viser at patienter med for lavt stofskifte kan opnå en bedre livskvalitet ved at anvende BOOST Thyroid app. Ref. 1

Engelsk er en forudsætning for at kunne bruge app’en. Men den er enkel at bruge og så får man en brugbar information hver dag. Det hele kan downloades fra Apples app store.

App’en skal hver dag fodres med informationer om hvordan du har det og hvordan du håndterer din medicin og dine tilskud. Det virker som et stærkt hjælpemiddel og fra undersøgelsen nævnt nedenfor fremgår det blandt andet at patienterne opnår en bedre relation i forhold til behandlingen med lægen. Så det er nok værd at teste den.

  1. Vedrana Högqvist Tabor, Mikael Högqvist Tabor, Sarai Keestra, Jean-Etienne Parrot, and Alexandra Alvergne. Women’s Health Reports.Jul 2021.182-194. http://doi.org/10.1089/whr.2021.0010

For lavt stofskifte og fysisk aktivitet

I en stor hollandsk undersøgelse (ref.1.) så forskerne på, hvordan for lavt stofskifte påvirkede de deltagendes fysiske aktivitet. Når forskerne sammenlignede kontrolpersoner og personer med for lavt stofskifte fremgik det at stofskiftegruppen ikke levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet på trods af at de hyppigere deltager i sportsaktiviteter.

2/3 af stofskiftepatienterne fremhævede at de følte at det for lave stofskifte begrænsede deres fysiske aktivitet. Denne begrænsning var tydeligere i den gruppe af patienter, der havde autoimmun thyroiditis sammenlignet med de personer, der havde for lavt stofskifte af anden årsag, hvilket tyder på, at der er en sygdomspecifik begrænsning i forhold til fysisk aktivitet.

Forskerne peger på at disse resultater bør lede til nærmere undersøgelse af, hvad der ligger til grund for barriererne for fysisk aktivitet.


1. Jeannette A.C. Lankhaar, Ellen Kemler, Hedwig Hofstetter, Dorine
C.M. Collard, Pierre M.J. Zelissen, Janine H. Stubbe & Frank J.G. Backx (2021): Physical
activity, sports participation and exercise-related constraints in adult women with primary
hypothyroidism treated with thyroid hormone replacement therapy, Journal of Sports Sciences,
DOI: 10.1080/02640414.2021.1940696

Stor variation i stofskiftetal

I 2002 udgav Stig Andersen et al. en artikel om T3, T4 og TSH værdierne hos 16 mænd (ref. 1). Et af de væsentligste budskaber i artiklen er understregningen af “index of individuality“, som understreger, at det er svært at generalisere fra referenceværdier til den enkelte patients stofskifteværdier. For at illustrere dette er gennemsnitsværdier for T3, T4 og TSH fra studiet sat ind i et diagram, hvor det tydeligt fremgår at værdierne er meget individuelle:

  1. Stig Andersen, Klaus Michael Pedersen, Niels Henrik Bruun, Peter Laurberg, Narrow Individual Variations in Serum T4 and T3 in Normal Subjects: A Clue to the Understanding of Subclinical Thyroid Disease, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, Volume 87, Issue 3, 1 March 2002, Pages 1068–1072, https://doi.org/10.1210/jcem.87.3.8165

Spændende studie af stofskiftemedicin

Der kommer flere spændende studier som tiden går og endokrinologer indser, at det i mange tilfælde ikke er nok med levothyroxin.

Et amerikansk forskerhold samlede 75 personer med for lavt stofskifte, og gav dem stofskiftemedicin, uden de vidste, hvilken type de fik. Mulighederne var levothyroxin, kombination levothyroxin og liothyronin og endelig Thyroid. (1)

Som i en række andre studier gentog resultatet sig – kombinationsbehandling var bedre for mange af deltagerne (Og husk de vidste ikke hvilken medicin de fik). De, der oplevede mangelfuld behandling på levothyroxin, fik det bedre på kombinationsbehandling, særligt på Thyroid. Det må siges at være tankevækkende og som forskerne skriver er det på tide at finde ud af hvorfor. Generelt kan det nævnes at 45% foretrak Thyroid som deres førstevalg, 32% foretrak LT4/T3 som førstevalg, og 23% foretrak monoterapi med levothyroxin. Det er værd at tage med i betragtning, når patienten skal sættes i behandling. At der er kvalitative valgmuligheder.

  1. ENDO 2021. Abstract P51-6. Presented March 20, 2021, Læs referat fra Medscape her

Stofskiftesygdom og Corona

Et dansk registerstudie har kigget på tallene for at få Corona og at dø med Corona når man er i behandling for højt eller lavt stofskifte.

Resultaterne viser, at man ikke har en øget risiko for at få Corona, og at stofskiftesygdom ikke påvirker prognosen negativt.

Thomas H Brix, Laszlo Hegedüs, Jesper Hallas, Lars C Lund, Risk and course of SARS-CoV-2 infection in patients treated for hypothyroidism and hyperthyroidism, The Lancet Diabetes & Endocrinology, 2021,
https://doi.org/10.1016/S2213-8587(21)00028-0.

Derfor kan de være klogt at lægerne måler de frie stofskifteværdier og TSH.

I forbindelse med årsskiftet har en forskergruppe fra Tyskland gennemgået resultaterne af anvendelsen af en model til at få et større indblik i resultaterne af laboratorieværdierne – ikke mindst de frie værdier FT3 og FT4.

Så når lægerne fravælger at tage dem kan de samtidig skære vigtig viden om patienten væk. Det er ikke nødvendigvis en økonomisk fremgangsmåde.

Forskergruppen har samlet en lang række studier, der har anvendt SPINA modellen: Læs mere her (engelsk)

Der kan findes mere om SPINA-THYR her