>>>: Diverse

App på engelsk

Et hollandsk studie viser at patienter med for lavt stofskifte kan opnå en bedre livskvalitet ved at anvende BOOST Thyroid app. Ref. 1

Engelsk er en forudsætning for at kunne bruge app’en. Men den er enkel at bruge og så får man en brugbar information hver dag. Det hele kan downloades fra Apples app store.

App’en skal hver dag fodres med informationer om hvordan du har det og hvordan du håndterer din medicin og dine tilskud. Det virker som et stærkt hjælpemiddel og fra undersøgelsen nævnt nedenfor fremgår det blandt andet at patienterne opnår en bedre relation i forhold til behandlingen med lægen. Så det er nok værd at teste den.

  1. Vedrana Högqvist Tabor, Mikael Högqvist Tabor, Sarai Keestra, Jean-Etienne Parrot, and Alexandra Alvergne. Women’s Health Reports.Jul 2021.182-194. http://doi.org/10.1089/whr.2021.0010

For lavt stofskifte og fysisk aktivitet

I en stor hollandsk undersøgelse (ref.1.) så forskerne på, hvordan for lavt stofskifte påvirkede de deltagendes fysiske aktivitet. Når forskerne sammenlignede kontrolpersoner og personer med for lavt stofskifte fremgik det at stofskiftegruppen ikke levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet på trods af at de hyppigere deltager i sportsaktiviteter.

2/3 af stofskiftepatienterne fremhævede at de følte at det for lave stofskifte begrænsede deres fysiske aktivitet. Denne begrænsning var tydeligere i den gruppe af patienter, der havde autoimmun thyroiditis sammenlignet med de personer, der havde for lavt stofskifte af anden årsag, hvilket tyder på, at der er en sygdomspecifik begrænsning i forhold til fysisk aktivitet.

Forskerne peger på at disse resultater bør lede til nærmere undersøgelse af, hvad der ligger til grund for barriererne for fysisk aktivitet.


1. Jeannette A.C. Lankhaar, Ellen Kemler, Hedwig Hofstetter, Dorine
C.M. Collard, Pierre M.J. Zelissen, Janine H. Stubbe & Frank J.G. Backx (2021): Physical
activity, sports participation and exercise-related constraints in adult women with primary
hypothyroidism treated with thyroid hormone replacement therapy, Journal of Sports Sciences,
DOI: 10.1080/02640414.2021.1940696

Stor variation i stofskiftetal

I 2002 udgav Stig Andersen et al. en artikel om T3, T4 og TSH værdierne hos 16 mænd (ref. 1). Et af de væsentligste budskaber i artiklen er understregningen af “index of individuality“, som understreger, at det er svært at generalisere fra referenceværdier til den enkelte patients stofskifteværdier. For at illustrere dette er gennemsnitsværdier for T3, T4 og TSH fra studiet sat ind i et diagram, hvor det tydeligt fremgår at værdierne er meget individuelle:

  1. Stig Andersen, Klaus Michael Pedersen, Niels Henrik Bruun, Peter Laurberg, Narrow Individual Variations in Serum T4 and T3 in Normal Subjects: A Clue to the Understanding of Subclinical Thyroid Disease, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, Volume 87, Issue 3, 1 March 2002, Pages 1068–1072, https://doi.org/10.1210/jcem.87.3.8165

Spændende studie af stofskiftemedicin

Der kommer flere spændende studier som tiden går og endokrinologer indser, at det i mange tilfælde ikke er nok med levothyroxin.

Et amerikansk forskerhold samlede 75 personer med for lavt stofskifte, og gav dem stofskiftemedicin, uden de vidste, hvilken type de fik. Mulighederne var levothyroxin, kombination levothyroxin og liothyronin og endelig Thyroid. (1)

Som i en række andre studier gentog resultatet sig – kombinationsbehandling var bedre for mange af deltagerne (Og husk de vidste ikke hvilken medicin de fik). De, der oplevede mangelfuld behandling på levothyroxin, fik det bedre på kombinationsbehandling, særligt på Thyroid. Det må siges at være tankevækkende og som forskerne skriver er det på tide at finde ud af hvorfor. Generelt kan det nævnes at 45% foretrak Thyroid som deres førstevalg, 32% foretrak LT4/T3 som førstevalg, og 23% foretrak monoterapi med levothyroxin. Det er værd at tage med i betragtning, når patienten skal sættes i behandling. At der er kvalitative valgmuligheder.

  1. ENDO 2021. Abstract P51-6. Presented March 20, 2021, Læs referat fra Medscape her

Stofskiftesygdom og Corona

Et dansk registerstudie har kigget på tallene for at få Corona og at dø med Corona når man er i behandling for højt eller lavt stofskifte.

Resultaterne viser, at man ikke har en øget risiko for at få Corona, og at stofskiftesygdom ikke påvirker prognosen negativt.

Thomas H Brix, Laszlo Hegedüs, Jesper Hallas, Lars C Lund, Risk and course of SARS-CoV-2 infection in patients treated for hypothyroidism and hyperthyroidism, The Lancet Diabetes & Endocrinology, 2021,
https://doi.org/10.1016/S2213-8587(21)00028-0.

Derfor kan de være klogt at lægerne måler de frie stofskifteværdier og TSH.

I forbindelse med årsskiftet har en forskergruppe fra Tyskland gennemgået resultaterne af anvendelsen af en model til at få et større indblik i resultaterne af laboratorieværdierne – ikke mindst de frie værdier FT3 og FT4.

Så når lægerne fravælger at tage dem kan de samtidig skære vigtig viden om patienten væk. Det er ikke nødvendigvis en økonomisk fremgangsmåde.

Forskergruppen har samlet en lang række studier, der har anvendt SPINA modellen: Læs mere her (engelsk)

Der kan findes mere om SPINA-THYR her

For mange får LT-4 behandling

Et amerikansk studie (Ref. 1) publiceret i november 2020 gennemgår studier der har set på effekten af at stoppe levothyroxin behandlingen hos patienter med for lavt stofskifte. Resultatet var overraskende – op mod en tredjedel kunne stoppe behandlingen. Desuden ønskede forskerne at finde ud af, hvad der kunne være med til at give en ide om hvem, der ville være oplagte kandidater til at stoppe behandlingen. Er diagnosen subklinisk for lavt stofskifte er der en højere sandsynlighed for at man kan undvære medicinen, når forskerne sammenligner med diagnosen (overt/klinisk) for lavt stofskifte. Det er nok værd at tage i betragtning hvis man kæmper med symptomer. Desværre var forskerne ikke i stand til at identificere andre indikatorer, fordi studierne ikke var designede til at vise dette.

  1. Dr. Nydia Burgos, Dr. Freddy JK Toloza, Dr. Naykky M Singh Ospina, Dr. Juan P. Brito, Dr. Ramzi G. Salloum, Mr. Leslie C Hassett, and Dr. Spyridoula Maraka.Thyroid. ahead of print http://doi.org/10.1089/thy.2020.0679

Store mængder af sucralose påvirker stofskiftehormoner

Forskere har undersøgt hvilken påvirkning sucralose havde på 30 raske kvinder (Ref. 1). TSH steg, fT3 faldt, tT3 faldt og tT4 faldt. fT4 viste ingen signifikant ændring. Stoffet har E-nummer E955.

  1. Effect of sucralose on the blood content of thyroid hormones. O. Oliynyk1,2*, A. Slifirczyk1, Y. Oliynyk3, B. Pereviznyk3 Ukr.Biochem.J. 2020; Volume 92, Issue 5, Sep-Oct, pp. 106-110. doi: https://doi.org/10.15407/ubj92.05.106

På vej mod markedsføring

BiancoLab.org har søgt de første patienter til afprøvning af deres T3 formulering med forlænget halveringstid. Det viste sig på Twitter forleden dag.

Det er lovende for de patienter der ønsker at undgå de bivirkninger der opstår som følge af den hurtigt indsættende effekt.

Oversigtsartikel om tirosint

Flydende levothyroxin Tirosint-SOL kan anvendes til patienter med for lavt stofskifte eller patienter der har behov for at få deres TSH undertrykt som led i behandling af skjoldbruskkirtelkræft.

Tirosint viste effekt enten indtaget 30 minutter før eller sammen med morgenmaden.

Behandling med Tirosint-SOL var særligt effektiv i patienter med for lavt stofskifte der samtidig led af problemer med optagelse af levothyroxin ved:

  • indtagelse af andre vitaminer og mineraler
  • indtagelse af anden medicin
  • mavetarm sygdomme (og dermed optagelses problemer)
  • operationer der begrænser mavens volumen (bariatrisk operation)

Tirosint-SOL er en sikker og effektiv behandling af børn og ældre og formentlig også af gravide. (Ref. 1)

  1. Expert opinion on liquid L-thyroxine usage in hypothyroid patients and new liquid thyroxine formulation — Tirosint SOL [Opinia ekspertów dotycząca stosowania płynnej postaci lewotyroksyny oraz nowego preparatu Tirosint SOL u chorych na niedoczynność tarczycy] Małgorzata Gietka-Czernel, Alicja Hubalewska-Dydejczyk, Beata Kos-Kudła, Andrzej Lewiński, Marek Ruchała, Anhelli Syrenicz, Wojciech Zgliczyński DOI: 10.5603/EP.a2020.0065 · Endokrynologia Polska 2020;71(5):441-465