Biokemiske markører og behandling med L-T4 (2)

Et usædvanligt interessant studie blev offentliggjort i april 2017. Titlen: “Biochemical Markers Reflecting Thyroid Function in Athyreotic Patients on Levothyroxine Monotherapy”, peger på et vigtigt tema i behandlingen af stofskiftepatienter. At finde valide og uomtvistelige laboratorieværdier der kan hjælpe lægen og patienten med at give og få den allerbedste behandling.

I undersøgelsen blev der også målt på TSH, fT3 og fT4 både før og efter operationen for papillær kræft. De resultater, forskerne nåede frem til, er tankevækkende set ud fra et patientperspektiv, fordi det viser sig – for at opnå de samme fT3 værdier som før operationen – skal patientens TSH være mildt supprimeret.

Den gruppe, der blev behandlet så deres TSH var normalt, havde et lavere fT3 som et udtryk for, at patienterne ikke har T3 nok i deres kredsløb, fordi de ikke længere har en aktiv kirtel, der under normale omstændigheder ville stå for produktionen af de sidste 20% T3. Det skal nævnes at patienternes fT3, selv om det var signifikant lavere, end før de blev opereret, så lå det stadig inden for normalområdet.

Det ser ud til, at det derfor i de opererede patienter er nødvendigt at supprimere TSH mildt, for at opnå fT3 på det niveau personen havde inden operationen. Det er tankevækkende, og der kan måske opnås bedre behandlingsresultater, når lægerne behandler TSH helt ned i bunden af normalområdet.

Det viser sig i undersøgelsen, at selv når patienterne får supprimeret TSH kraftigt, er det blot 3 patienter ud af 58, der har et fT3, der er højere end den øvre grænse for fT3.

Det er interessant at se disse forskere anvende fT3 som en del af de laboratorieundersøgelser, de ønsker at lægge til grund for deres studie. Det ser ud til, at de på baggrund af fT3 værdien før og efter operationen, kan kompensere for den manglende kirtels T3 produktion. Derved kan de også pege på, at fT3 er et yderst nyttigt parameter i behandling af personer med for lavt stofskifte – dvs personer med en skjoldbruskkirtel der ikke fungerer optimalt, måske endda helt er ved at stoppe hormonproduktionen. Samtidig påpeger de også, at TSH skal undertrykkes meget hårdt før fT3 bevæger sig uden for normalområdet.

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (1)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (3)

Biokemiske markører og behandling med L-T4 (4)

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.