Et usædvanligt interessant studie blev offentliggjort i april 2017. Titlen: “Biochemical Markers Reflecting Thyroid Function in Athyreotic Patients on Levothyroxine Monotherapy”, peger på et vigtigt tema i behandlingen af stofskiftepatienter. At finde valide og uomtvistelige laboratorieværdier der kan hjælpe lægen og patienten med at give og få den allerbedste behandling. KILDE
Undersøgelsen blev gennemført på 133 patienter, der skulle opereres for papillær kræft i skjoldbruskkirtlen (papillary thyroid carcinoma). De blev efterfølgende inddelt i tre grupper, hvor behandlingsmålet var specifikke TSH værdier for hver af grupperne:
- Kraftigt supprimeret (≤0.03 μIU/mL),
- let supprimeret (0.03 < TSH ≤0.3 μIU/mL) og
- normal (0.3 < TSH ≤5 μIU/mL) TSH.
Før og efter operationen blev der undersøgt en række biokemiske markører:
- Vægt
- Puls
- TSH
- fT4
- fT3
- Kolesterolprofiler
- SHBG – (sex hormon binding globulin)
- Knogleomsætningsmarkører
Som det kan tænkes, bliver der fundet en del interessante resultater, hvor forskerne anvender patienten som sin egen kontrol i forhold til værdier før og efter. Det kunne være interessant, at endokrinologerne tog den model til sig – at forholde sig til før og efter resultater alt efter hvilke ændringer endokrinologen foretager sig – for at nå frem til den bedst mulige behandling.
I dette afsnit fokuseres på vægt og puls. Der forekommer kun signifikant ændring i pulsen hos de patienter, der er blevet kraftigt supprimeret med L-T4 behandling. Selv ikke i TSH-nivauet mellem 0,03 og 0,3 μIU/mL påvirkes pulsen. Der forekommer ikke markante ændringer i vægten hos patienterne før og efter operationen. Studiet forløb over et år efter operationen, og det er vigtigt at tage med i betragtning, idet der af gode grunde ikke kan siges noget om langtidseffekten af den igangsatte behandling.
Læs de andre indlæg om artiklen: