Stor variation i stofskiftetal

I 2002 udgav Stig Andersen et al. en artikel om T3, T4 og TSH værdierne hos 16 mænd (ref. 1). Et af de væsentligste budskaber i artiklen er understregningen af “index of individuality“, som understreger, at det er svært at generalisere fra referenceværdier til den enkelte patients stofskifteværdier. For at illustrere dette er gennemsnitsværdier for T3, T4 og TSH fra studiet sat ind i et diagram, hvor det tydeligt fremgår at værdierne er meget individuelle:

  1. Stig Andersen, Klaus Michael Pedersen, Niels Henrik Bruun, Peter Laurberg, Narrow Individual Variations in Serum T4 and T3 in Normal Subjects: A Clue to the Understanding of Subclinical Thyroid Disease, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, Volume 87, Issue 3, 1 March 2002, Pages 1068–1072, https://doi.org/10.1210/jcem.87.3.8165

L-T4 behandling er ikke tilstrækkelig

Farmakologisk kompenseret (for lavt) stofskifte – et fantastisk godt udtryk – betyder at du har fået medicin (L-T4) for at få dit stofskifte på plads.

Men det er ikke ensbetydende med at dit stofskifte ligger hvor det skal – du kan have vedvarende symptomer på trods af at dit stofskifte er “velbehandlet” .

Ifølge polske forskere (ref. 1 + 2) viser det sig at selv om man har et farmakologisk kompenseret stofskifte, viser det sig at der er vigtige parametre i kroppen der ikke når de niveauer der ses hos raske kontrolpersoner:

  • Nedsat glukosetolerance
  • Nedsat hvile metabolisk rate (RMR – resting metabolic rate)
  • Højere værdier for adrenalin og noradrenalin.

Dette er resultatet af undersøgelse af “velbehandlede” patienter på L-T4 sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Det kan blive et godt argument i diskussionen med lægen om at få undersøgt om der eventuelt mangler noget i begrebet – velbehandlet?

Forskerne spekulerer på om der er stoffer i Thyroid (ERFA, tørret griseskjoldbruskkirtel) som udøver en hidtil (i forskningskredse) overset virkning. Forskerne understreger at i sammenlignende undersøgelser foretrækker patienterne Thyroid – så der er vel en ekstra gevinst ved at anvende Thyroid, for de patienter der fortsat har symptomer, som har et farmakologisk kompenseret stofskifte men alligevel fortsat har symptomer?

Det er interessant også at inddrage Ito Mitsuru’s artikel (1, 2, 3, 4) hvor patienter uden skjoldbruskkirtel på L-T4 behandling skal overbehandles for at opnå de kolesterolværdier de havde inden operationen. Hvilket igen peger på at objektive parametre kan vise at patienter ikke er velbehandlet men blot farmakologisk kompenseret.

Referencer:

  1. Kozacz, A., Assis, G.G.d., Sanocka, U. et al. Standard hypothyroid treatment did not restore proper metabolic response to carbohydrate. Endocrine 71, 96–103 (2021). https://doi.org/10.1007/s12020-020-02334-0
  2. Agnieszka Kozacz, Paulina Grunt, Marta Steczkowska, Tomasz Mikulski, Jan Dąbrowski, Monika Górecka, Urszula Sanocka, Andrzej Wojciech Ziemba, “Thermogenic Effect of Glucose in Hypothyroid Subjects”, International Journal of Endocrinology, vol. 2014, Article ID 308017, 7 pages, 2014. https://doi.org/10.1155/2014/308017

Mere om glukose: Den Store Danske

Glukoseintolerans: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diverse/nedsat-glukosetolerance/

Hashimotos, vægtproblem – find maden du er overfølsom overfor.

Et polsk studie (1) undersøgte om der var fødevarer personer med Hashimotos var overfølsomme overfor. Derefter delte forskerne disse personer i to grupper – en gruppe hvor der blev taget hensyn til hvad personen kunne tåle og samtidig en kaloriereduceret kost og en anden gruppe der kun fik kaloriereduceret kost.

Resultatet var interessant – personerne i den gruppe, der fik reduceret deres kost i overensstemmelse med hvad de kunne tåle, opnåede et signifikant større vægttab end kontrolgruppen. Desuden opnåede de også signifikante positive ændringer i deres stofskiftehormoner.

Konklusionen er blandt andet at en individuelt tilpasset diæt kan medføre bedre resultater. Den bagvedliggende årsag kan eventuelt være dens antiinflammatoriske effekt.

Der kan altså være endnu en vej til at få det bedre!

  1. Ostrowska L, Gier D, Zyśk B. The Influence of Reducing Diets on Changes in Thyroid Parameters in Women Suffering from Obesity and Hashimoto’s Disease. Nutrients. 2021; 13(3):862. https://doi.org/10.3390/nu13030862

Lavt stofskifte og humør

Der er offentliggjort et kinesisk studie (1.), hvor forskerne fulgte 3 grupper af patienter – en rask kontrolgruppe, en gruppe der fortsatte på levothyroxin og en gruppe hvor det var nødvendigt at stoppe levothyroxinbehandlingen i en periode op til operation på skjoldbruskkirtlen.

Resultatet er tankevækkende (uden at være overraskende) – men patienterne, der måtte stoppe deres L-T4 behandling fik det markant ringere når der blev målt på angst og depression.

Desuden var der i hjernen en nedsat omsætning af glukose hos de patienter der ikke længere fik L-T4 – endnu et objektivt mål for, at der er noget galt. Forhåbentlig kan disse resultater lede til forsøg på de patienter i Danmark, der har vedvarende stofskiftesymptomer. Der kunne måske findes en sammenhæng til tågehjerne og andre kognitive symptomer og lokalt for lav glukoseomsætning (som følge af for lavt stofskifteniveau i hjernen)?

Forskerne kunne også vise en sammenhæng i den gruppe, der ikke fik L-T4, mellem stofskiftehormonmangel og angst/depression – og påvirkning af en række andre områder i hjernen. Dette får forskerne til at antyde, at det nedsatte stofskifte har en mere udbredt negativ effekt i hjernen.

  1. Wu S-q, Feng F, Zou R-j, Fu H-l, Sun J-w, Jia X-z, Yin Y-f and Wang H (2021) Abnormal Brain Glucose Metabolism in Papillary Thyroid Cancer Patients 4 Weeks After Withdrawal of Levothyroxine: A Cross-Sectional Study Using 18F-FDG PET/CT. Front. Endocrinol. 12:595933. doi: 10.3389/fendo.2021.595933

Spændende studie af stofskiftemedicin

Der kommer flere spændende studier som tiden går og endokrinologer indser, at det i mange tilfælde ikke er nok med levothyroxin.

Et amerikansk forskerhold samlede 75 personer med for lavt stofskifte, og gav dem stofskiftemedicin, uden de vidste, hvilken type de fik. Mulighederne var levothyroxin, kombination levothyroxin og liothyronin og endelig Thyroid. (1)

Som i en række andre studier gentog resultatet sig – kombinationsbehandling var bedre for mange af deltagerne (Og husk de vidste ikke hvilken medicin de fik). De, der oplevede mangelfuld behandling på levothyroxin, fik det bedre på kombinationsbehandling, særligt på Thyroid. Det må siges at være tankevækkende og som forskerne skriver er det på tide at finde ud af hvorfor. Generelt kan det nævnes at 45% foretrak Thyroid som deres førstevalg, 32% foretrak LT4/T3 som førstevalg, og 23% foretrak monoterapi med levothyroxin. Det er værd at tage med i betragtning, når patienten skal sættes i behandling. At der er kvalitative valgmuligheder.

  1. ENDO 2021. Abstract P51-6. Presented March 20, 2021, Læs referat fra Medscape her

Stofskiftebehandling af ældre

Et nyt dansk oversigtsstudie (1.) gennemgår grundigt, hvilke faktorer læger og ældre patienter skal være opmærksomme på ved stofskiftebehandling.

Generelt kan det fremhæves, at behandling af ældre stofskiftepatienter kan være mere udfordrende end behandling af yngre patienter. I takt med at gruppen af ældre i samfundet øges, kan vi se frem til stadig flere patienter i denne gruppe. Følgesygdomme ses hyppigere i denne gruppe af patienter, et forhold der gør diagnosticering og behandling vanskeligere.

Hjertekomplikationer bliver mere fremherskende, og det stiller store krav til lægens dosering af levothyroxin, så hjertekomplikationer undgås eller i bedste fald minimeres. Omvendt må det ikke overses at behandling med levothyroxin styrker hjertets funktion. Det er derfor ofte en tværfaglig opgave at sikre den optimale behandling.

Det er ikke mindre vanskeligt at sikre en ordentlig behandling af subklinisk for lavt stofskifte. Igen er der mange følgesygdomme at tage hensyn til, ligesom mange af disse tilstande kan gøre sygdomsbilledet utydeligt, så det er svært at stille den helt korrekte diagnose uden et meget omhyggeligt forarbejde. Det er vigtig også at holde sig for øje, at laboratorieværdierne kan variere i forhold til metode og referenceintervaller.

Det er derfor yderst vigtigt, at stille den korrekte diagnose baseret på årsagen til sygdommen inden behandling sættes igang. Det er i denne situation vigtigt at huske på, at der ikke er lægefaglig enighed om denne gruppe af patienter overhovedet skal behandles. Endelig er det vigtigt at tage hensyn til, at ældre patienter generelt kan have svært ved at huske og at følge behandlingen. Dette kan give udfordringer i forhold til overdosering med deraf følgende kliniske problemer.

Alvorlige hjerteproblemer, osteoporose, kognitive problemer og muskelsvækkelse skal tages alvorligt. Så det slås fast at denne gruppe patienter skal følges omhyggeligt og at udvikling af et redskab, der kan registrere symptomer og livskvalitet kunne forbedre behandlingsresultaterne.

  1. Effraimidis G, Watt T and Feldt-Rasmussen U (2021) Levothyroxine Therapy in Elderly Patients With Hypothyroidism. Front. Endocrinol. 12:641560. doi: 10.3389/fendo.2021.641560

Mere om tirosint

Det er velkendt at tirosint kan være med til at hjælpe flere med for lavt stofskifte til at opnå et stabilt TSH niveau.

Et nyt studie (Ref. 1) konkluderer at:

At tirosint bør anvendes til følgende patientgrupper lige fra starten af behandlingen:

  • De patienter der har svært ved at huske at vente med at indtage mad (og kaffe eller andre drikkevarer) eller medicin 30 – 60 minutter efter indtagelsen af levothyroxin.
  • Der ikke optager levothyroxine på grund af øget pH i maven.
  • Der ikke optager levothyroxine efter with malabsorption after fedmekirurgi eller som har problemer med optageglse via tarmen.
  • Der ikke optager levothyroxine fordi de skal have medicin der interagerer.
  • Patienter der har cøliaki eller laktoseintolerans.
  • Patienter der ikke er i stand til at sluge tabletter.

Endelig kan tirosint anvendes hos patienter med et relativt højt TSH >4
mU/ml. I det hele taget lader der til at være en del fordele ved at anvende tirosint i forhold til at opnå et mere stabilt TSH.

  1. Antonelli A, Elia G, Ragusa F, Paparo SR, Cavallini G, Benvenga S, Ferrari SM and Fallahi P (2021) The Stability of TSH, and Thyroid Hormones, in Patients Treated With Tablet, or Liquid Levo-Thyroxine. Front. Endocrinol. 12:633587. doi: 10.3389/fendo.2021.633587

Stofskiftesygdom og Corona

Et dansk registerstudie har kigget på tallene for at få Corona og at dø med Corona når man er i behandling for højt eller lavt stofskifte.

Resultaterne viser, at man ikke har en øget risiko for at få Corona, og at stofskiftesygdom ikke påvirker prognosen negativt.

Thomas H Brix, Laszlo Hegedüs, Jesper Hallas, Lars C Lund, Risk and course of SARS-CoV-2 infection in patients treated for hypothyroidism and hyperthyroidism, The Lancet Diabetes & Endocrinology, 2021,
https://doi.org/10.1016/S2213-8587(21)00028-0.

Livskvalitet, smerte, træthed og en biomarkør?

Fremtidige studier blandt patienter med for lavt stofskifte bør fokusere på, hvordan DHEAS niveauet kan medvirke til at give patienten ledsmerter og træthedssymptomer.

Dette er et udpluk fra konklusionen fra et nyt studie (Ref. 1) om DHEAS som biomarkør dels blandt patienter med rheumatoid arthrit (RA), men også mens niveauet er så lavt at det ikke giver anledning til at diagnosticere patienten med RA. Et nedsat ikke sygeligt niveau kunne måske antyde, at der er forhold hos patienten, der skal undersøges nærmere.

En af referencerne til dette studie er en forskningsartikel (Ref. 2), der fremsætter en teori om, at der er en sammenhæng mellem inflammation hos patienten og risikoen for at udvikle/have for lavt stofskifte i leddene, og dermed øge risikoen for udvikling af gigtsygdom.

I de væv forskerne undersøgte, skete der en ændring i den lokale hormonsammensætning hen imod en øgning af rT3, som er inaktiv. Dette var hyppigere hos patienter med RA sammenlignet med patienter med osteoarthrit. TNF (proinflammatory cytokin) øger DIO3 som inaktiverer T3 til rT3. Så forskerne antyder, at der kan være en sammenhæng mellem skjoldbruskkirtlen og udvikling af RA.

Kan der i fremtiden etableres en sammenhæng mellem træthed, smerter og en lokal mangel på T3 vist ved lavt DHEAS?

  1. Shukla R, Ganeshani M, Agarwal M, Jangir R, Kandel G, Sankanagoudar S, et al. (2021) Dehydroepiandrostenedione sulphate (DHEAS) levels predict high risk of rheumatoid arthritis (RA) in subclinical hypothyroidism. PLoS ONE 16(2): e0246195. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0246195
  2. Pörings, AS., Lowin, T., Dufner, B. et al. A thyroid hormone network exists in synovial fibroblasts of rheumatoid arthritis and osteoarthritis patients. Sci Rep 9, 13235 (2019). https://doi.org/10.1038/s41598-019-49743-4

Derfor kan de være klogt at lægerne måler de frie stofskifteværdier og TSH.

I forbindelse med årsskiftet har en forskergruppe fra Tyskland gennemgået resultaterne af anvendelsen af en model til at få et større indblik i resultaterne af laboratorieværdierne – ikke mindst de frie værdier FT3 og FT4.

Så når lægerne fravælger at tage dem kan de samtidig skære vigtig viden om patienten væk. Det er ikke nødvendigvis en økonomisk fremgangsmåde.

Forskergruppen har samlet en lang række studier, der har anvendt SPINA modellen: Læs mere her (engelsk)

Der kan findes mere om SPINA-THYR her