Et polsk studie (1) undersøgte om der var fødevarer personer med Hashimotos var overfølsomme overfor. Derefter delte forskerne disse personer i to grupper – en gruppe hvor der blev taget hensyn til hvad personen kunne tåle og samtidig en kaloriereduceret kost og en anden gruppe der kun fik kaloriereduceret kost.
Resultatet var interessant – personerne i den gruppe, der fik reduceret deres kost i overensstemmelse med hvad de kunne tåle, opnåede et signifikant større vægttab end kontrolgruppen. Desuden opnåede de også signifikante positive ændringer i deres stofskiftehormoner.
Konklusionen er blandt andet at en individuelt tilpasset diæt kan medføre bedre resultater. Den bagvedliggende årsag kan eventuelt være dens antiinflammatoriske effekt.
Der kan altså være endnu en vej til at få det bedre!
Ostrowska L, Gier D, Zyśk B. The Influence of Reducing Diets on Changes in Thyroid Parameters in Women Suffering from Obesity and Hashimoto’s Disease. Nutrients. 2021; 13(3):862. https://doi.org/10.3390/nu13030862
Der er offentliggjort et kinesisk studie (1.), hvor forskerne fulgte 3 grupper af patienter – en rask kontrolgruppe, en gruppe der fortsatte på levothyroxin og en gruppe hvor det var nødvendigt at stoppe levothyroxinbehandlingen i en periode op til operation på skjoldbruskkirtlen.
Resultatet er tankevækkende (uden at være overraskende) – men patienterne, der måtte stoppe deres L-T4 behandling fik det markant ringere når der blev målt på angst og depression.
Desuden var der i hjernen en nedsat omsætning af glukose hos de patienter der ikke længere fik L-T4 – endnu et objektivt mål for, at der er noget galt. Forhåbentlig kan disse resultater lede til forsøg på de patienter i Danmark, der har vedvarende stofskiftesymptomer. Der kunne måske findes en sammenhæng til tågehjerne og andre kognitive symptomer og lokalt for lav glukoseomsætning (som følge af for lavt stofskifteniveau i hjernen)?
Forskerne kunne også vise en sammenhæng i den gruppe, der ikke fik L-T4, mellem stofskiftehormonmangel og angst/depression – og påvirkning af en række andre områder i hjernen. Dette får forskerne til at antyde, at det nedsatte stofskifte har en mere udbredt negativ effekt i hjernen.
Wu S-q, Feng F, Zou R-j, Fu H-l, Sun J-w, Jia X-z, Yin Y-f and Wang H (2021) Abnormal Brain Glucose Metabolism in Papillary Thyroid Cancer Patients 4 Weeks After Withdrawal of Levothyroxine: A Cross-Sectional Study Using 18F-FDG PET/CT. Front. Endocrinol. 12:595933. doi: 10.3389/fendo.2021.595933
Der kommer flere spændende studier som tiden går og endokrinologer indser, at det i mange tilfælde ikke er nok med levothyroxin.
Et amerikansk forskerhold samlede 75 personer med for lavt stofskifte, og gav dem stofskiftemedicin, uden de vidste, hvilken type de fik. Mulighederne var levothyroxin, kombination levothyroxin og liothyronin og endelig Thyroid. (1)
Som i en række andre studier gentog resultatet sig – kombinationsbehandling var bedre for mange af deltagerne (Og husk de vidste ikke hvilken medicin de fik). De, der oplevede mangelfuld behandling på levothyroxin, fik det bedre på kombinationsbehandling, særligt på Thyroid. Det må siges at være tankevækkende og som forskerne skriver er det på tide at finde ud af hvorfor. Generelt kan det nævnes at 45% foretrak Thyroid som deres førstevalg, 32% foretrak LT4/T3 som førstevalg, og 23% foretrak monoterapi med levothyroxin. Det er værd at tage med i betragtning, når patienten skal sættes i behandling. At der er kvalitative valgmuligheder.
ENDO 2021. Abstract P51-6. Presented March 20, 2021, Læs referat fra Medscape her
Et nyt dansk oversigtsstudie (1.) gennemgår grundigt, hvilke faktorer læger og ældre patienter skal være opmærksomme på ved stofskiftebehandling.
Generelt kan det fremhæves, at behandling af ældre stofskiftepatienter kan være mere udfordrende end behandling af yngre patienter. I takt med at gruppen af ældre i samfundet øges, kan vi se frem til stadig flere patienter i denne gruppe. Følgesygdomme ses hyppigere i denne gruppe af patienter, et forhold der gør diagnosticering og behandling vanskeligere.
Hjertekomplikationer bliver mere fremherskende, og det stiller store krav til lægens dosering af levothyroxin, så hjertekomplikationer undgås eller i bedste fald minimeres. Omvendt må det ikke overses at behandling med levothyroxin styrker hjertets funktion. Det er derfor ofte en tværfaglig opgave at sikre den optimale behandling.
Det er ikke mindre vanskeligt at sikre en ordentlig behandling af subklinisk for lavt stofskifte. Igen er der mange følgesygdomme at tage hensyn til, ligesom mange af disse tilstande kan gøre sygdomsbilledet utydeligt, så det er svært at stille den helt korrekte diagnose uden et meget omhyggeligt forarbejde. Det er vigtig også at holde sig for øje, at laboratorieværdierne kan variere i forhold til metode og referenceintervaller.
Det er derfor yderst vigtigt, at stille den korrekte diagnose baseret på årsagen til sygdommen inden behandling sættes igang. Det er i denne situation vigtigt at huske på, at der ikke er lægefaglig enighed om denne gruppe af patienter overhovedet skal behandles. Endelig er det vigtigt at tage hensyn til, at ældre patienter generelt kan have svært ved at huske og at følge behandlingen. Dette kan give udfordringer i forhold til overdosering med deraf følgende kliniske problemer.
Alvorlige hjerteproblemer, osteoporose, kognitive problemer og muskelsvækkelse skal tages alvorligt. Så det slås fast at denne gruppe patienter skal følges omhyggeligt og at udvikling af et redskab, der kan registrere symptomer og livskvalitet kunne forbedre behandlingsresultaterne.
Effraimidis G, Watt T and Feldt-Rasmussen U (2021) Levothyroxine Therapy in Elderly Patients With Hypothyroidism. Front. Endocrinol. 12:641560. doi: 10.3389/fendo.2021.641560
Det er velkendt at tirosint kan være med til at hjælpe flere med for lavt stofskifte til at opnå et stabilt TSH niveau.
Et nyt studie (Ref. 1) konkluderer at:
At tirosint bør anvendes til følgende patientgrupper lige fra starten af behandlingen:
De patienter der har svært ved at huske at vente med at indtage mad (og kaffe eller andre drikkevarer) eller medicin 30 – 60 minutter efter indtagelsen af levothyroxin.
Der ikke optager levothyroxine på grund af øget pH i maven.
Der ikke optager levothyroxine efter with malabsorption after fedmekirurgi eller som har problemer med optageglse via tarmen.
Der ikke optager levothyroxine fordi de skal have medicin der interagerer.
Patienter der har cøliaki eller laktoseintolerans.
Patienter der ikke er i stand til at sluge tabletter.
Endelig kan tirosint anvendes hos patienter med et relativt højt TSH >4 mU/ml. I det hele taget lader der til at være en del fordele ved at anvende tirosint i forhold til at opnå et mere stabilt TSH.
Antonelli A, Elia G, Ragusa F, Paparo SR, Cavallini G, Benvenga S, Ferrari SM and Fallahi P (2021) The Stability of TSH, and Thyroid Hormones, in Patients Treated With Tablet, or Liquid Levo-Thyroxine. Front. Endocrinol. 12:633587. doi: 10.3389/fendo.2021.633587
Et dansk registerstudie har kigget på tallene for at få Corona og at dø med Corona når man er i behandling for højt eller lavt stofskifte.
Resultaterne viser, at man ikke har en øget risiko for at få Corona, og at stofskiftesygdom ikke påvirker prognosen negativt.
Thomas H Brix, Laszlo Hegedüs, Jesper Hallas, Lars C Lund, Risk and course of SARS-CoV-2 infection in patients treated for hypothyroidism and hyperthyroidism, The Lancet Diabetes & Endocrinology, 2021, https://doi.org/10.1016/S2213-8587(21)00028-0.
Fremtidige studier blandt patienter med for lavt stofskifte bør fokusere på, hvordan DHEAS niveauet kan medvirke til at give patienten ledsmerter og træthedssymptomer.
Dette er et udpluk fra konklusionen fra et nyt studie (Ref. 1) om DHEAS som biomarkør dels blandt patienter med rheumatoid arthrit (RA), men også mens niveauet er så lavt at det ikke giver anledning til at diagnosticere patienten med RA. Et nedsat ikke sygeligt niveau kunne måske antyde, at der er forhold hos patienten, der skal undersøges nærmere.
En af referencerne til dette studie er en forskningsartikel (Ref. 2), der fremsætter en teori om, at der er en sammenhæng mellem inflammation hos patienten og risikoen for at udvikle/have for lavt stofskifte i leddene, og dermed øge risikoen for udvikling af gigtsygdom.
I de væv forskerne undersøgte, skete der en ændring i den lokale hormonsammensætning hen imod en øgning af rT3, som er inaktiv. Dette var hyppigere hos patienter med RA sammenlignet med patienter med osteoarthrit. TNF (proinflammatory cytokin) øger DIO3 som inaktiverer T3 til rT3. Så forskerne antyder, at der kan være en sammenhæng mellem skjoldbruskkirtlen og udvikling af RA.
Kan der i fremtiden etableres en sammenhæng mellem træthed, smerter og en lokal mangel på T3 vist ved lavt DHEAS?
Shukla R, Ganeshani M, Agarwal M, Jangir R, Kandel G, Sankanagoudar S, et al. (2021) Dehydroepiandrostenedione sulphate (DHEAS) levels predict high risk of rheumatoid arthritis (RA) in subclinical hypothyroidism. PLoS ONE 16(2): e0246195. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0246195
Pörings, AS., Lowin, T., Dufner, B. et al. A thyroid hormone network exists in synovial fibroblasts of rheumatoid arthritis and osteoarthritis patients. Sci Rep9, 13235 (2019). https://doi.org/10.1038/s41598-019-49743-4
I forbindelse med årsskiftet har en forskergruppe fra Tyskland gennemgået resultaterne af anvendelsen af en model til at få et større indblik i resultaterne af laboratorieværdierne – ikke mindst de frie værdier FT3 og FT4.
Så når lægerne fravælger at tage dem kan de samtidig skære vigtig viden om patienten væk. Det er ikke nødvendigvis en økonomisk fremgangsmåde.
Forskergruppen har samlet en lang række studier, der har anvendt SPINA modellen: Læs mere her (engelsk)
Et amerikansk studie (Ref. 1) publiceret i november 2020 gennemgår studier der har set på effekten af at stoppe levothyroxin behandlingen hos patienter med for lavt stofskifte. Resultatet var overraskende – op mod en tredjedel kunne stoppe behandlingen. Desuden ønskede forskerne at finde ud af, hvad der kunne være med til at give en ide om hvem, der ville være oplagte kandidater til at stoppe behandlingen. Er diagnosen subklinisk for lavt stofskifte er der en højere sandsynlighed for at man kan undvære medicinen, når forskerne sammenligner med diagnosen (overt/klinisk) for lavt stofskifte. Det er nok værd at tage i betragtning hvis man kæmper med symptomer. Desværre var forskerne ikke i stand til at identificere andre indikatorer, fordi studierne ikke var designede til at vise dette.
Dr. Nydia Burgos, Dr. Freddy JK Toloza, Dr. Naykky M Singh Ospina, Dr. Juan P. Brito, Dr. Ramzi G. Salloum, Mr. Leslie C Hassett, and Dr. Spyridoula Maraka.Thyroid. ahead of print http://doi.org/10.1089/thy.2020.0679
En kort oversigtsartikel om den seneste udvikling af viden om Hashimotos er blevet udgivet. (Ref. 1.)
Artiklen gennemgår:
Genetisk disposition (risikofaktorer/sårbarhed) Miljøfaktorer Sygdomsfremkaldende årsager Autoantistoffer – skjoldbruskkirtlen Sammenhænge med for lavt stofskifte
Genetisk disposition (risikofaktorer/sårbarhed)
Der er en lavere risiko for genetisk at udvikle autoimmunsygdom, der fører til Hashimotos, når man sammenligner med f.eks diabetes. Men ligger Hashimotos i familiens gener, er der en tendens til en øget risiko for udvikling af sygdommen. Der er en del forskning i gang med henblik på at komme tættere på en genetisk afklaring, men det kræver voldsomt store studier, som gør det (økonomisk – antal forsøgspersoner) vanskeligt at organisere. Der arbejdes intensivt på at finde gener, der har ændret sig, og som derigennem er årsag til autoimmunitet. Men det kræver et stort arbejde i fremtiden for at gennemføre studier, der klart kan give de rette svar.
Miljøfaktorer
Miljømæssige faktorer omfatter især selen, mikrobiomet og medicin. Der er stor diskussion om selen har berettigelse i behandlingen af Hashimotos, og særligt når Hashimotos har følgeskab af antistoffer (TPO). Generelt er indstillingen blandt lægerne, at der mangler solid dokumentation for en sikker effekt af selen. Et dansk studie afventes med spænding (GRASS/CATALYST). Hvornår på året, man er født, har måske også en vis betydning for risikoen for at udvikle Hashimotos eller anden autoimmun sygdom. Det er uvist, hvad der kan være årsagen, men der spekuleres i infektion, D-vitamin eller en eller anden ukendt faktor for dette mønster. Tarmfloraen, som vi er ved at få et grundigt indblik i, har en betydning for udviklingen af autoimmun sygdom. Der er studier, der viser en sammenhæng mellem ændret tarmflora og udvikling af Hashimotos. Desuden er det vigtigt at se på sammenhængen mellem indtagelse af antibiotika og den følgende ændring af tarmfloraen. Dyrestudier viser at denne ændring kan medføre udvikling af autoimmun sygdom. Det viser sig, at immunmodulerende medicin kan have negativ effekt og medføre en øget risiko for udvikling af autoimmun sygdom. Det fremhæves, at denne negative effekt muligvis ville kunne være med til generelt at sige noget om hvorfor/hvordan thyroiditis udvikles.
Sygdomsfremkaldende årsager
Hvad kan være med til at udvikle sygdommen, og hvordan udvikler den sig – det er stadig et debatteret emne – har patienten struma – og så udvikler det sig med tiden til, at skjoldbruskkirtlen sygner hen og patienten har hashimotos thyroiditis? Der er flere forskellige områder, der forskes i: Immunglobulin IgG har påkaldt sig opmærksomhed, fordi det findes mere udbredt i USA i forhold til Europa, og der spekuleres i, om det har sammenhæng til jod eller metodeforskelle. Men det antydes, at når skjoldbruskkirtlen sygner hen, kan det være forårsaget af den fremadskridende sygdom. Regulerende T celler (TREG) er vigtige, fordi de er med til at forebygge autoimmun sygdom. Desværre gør en meget kompliceret sammenhæng mellem Hashimotos og TREG det vanskeligt på nuværende tidspunkt, at sige noget klart om årsagssammenhænge. Når skjoldbruskkirtelvæv ødelægges, kan der frigives celler, der er med til at sætte det autoimmune respons i gang – IL-17 (interleukin 17) er en af disse celletyper, en anden kandidat, der er ved at blive undersøgt, er IL-22. Endelig kan IL-18 også findes hos patienter med Hashimotos og man er af den mening, at disse celler kan forårsage autoimmun sygdom. Der er endelig en anden akse, der tiltrækker sig opmærksomhed PD1/PD ligand-1, idet undertrykkelse af denne akse sættes i forbindelse med udvikling af både Hashimotos og Graves. Så der er udvikling også via det autoimmune perspektiv – kan vi ved at stimulere disse forskellige gener være med til at forhindre udviklingen af stofskiftesygdomme?
Autoantistoffer – skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtel autoantistoffer – undersøgelser peger på at disse ikke en forudsætning for at udvikle Hashimotos. Desuden viser undersøgelser at thyroglobulin(TG) antistoffer forekommer hyppigere end TPO og derfor anvendes TG antistoffer ved diagnosen. TG og TPO autoantistoffer kan desuden sige noget om patientens livskvalitet, hvilket stofskiftehormonerne ikke kan. Et overbevisende studie fandt at efter at skjoldbruskkirtlen var opereret bort faldt TPO og livskvaliteten steg. I kontrolgruppen der blev behandlet med medicin, var der ikke samme fremgang i livskvalitet. Endelig gennemføres der forsøg, hvor betydningen af TSH receptor antistoffer undersøges – der er endnu ikke entydige resultater, men der er en del flere patienter med disse antistoffer, i den gruppe der har øjensymptomer.
Sammenhænge med for lavt stofskifte
Autoimmune følgesygdomme ses i vid udtrækning sammen med Hashimotos thyroiditis. Det gælder for 20 ud af 43 andre autoimmune sygdomme og seks af disse er unikke for HT da de ikke ses blandt Graves patienter. Det er værd at nævne, at der er en vis miljømæssig påvirkning, da pårørendes HT sygdom i visse tilfælde ses hos partneren. I forhold til det vigtigste område – arveligheden – ses der forskellige mønstre hos voksne og blandt børn og unge. Hos voksne er det især led og muskelsygdomme der er fremherskende mens det hos børn/unge især er type 1 diabetes og cøliaki. Hudlidelser udviser ikke et aldersrelateret mønster og vitiligo er den fremherskende lidelse Man undersøger stadig genetiske markører der kan fastslå en sammenhæng mellem type 1 diabetes og Hashimotos og der dukker stadig flere resultater op. Vedvarende symptomer på for lavt stofskifte er et uafklaret spørgsmål, men det tyder på at en del af de reumatologiske symptomer vil kunne forklares ved at begge autoimmune sygdomme findes i den samme patient Dette understreger hvorfor der skal en bred tværfaglig indsats til for at udrede vedvarende symptomer hos patienter i behandling for for lavt stofskifte. Høfeber og Hashimotos følger også hyppigt hinanden. Dette understreger at der er en sammenhæng mellem Th1 og Th2 hos mennesker, som er forskellig fra det, der ses i dyreforsøg.
