En norsk undersøgelse har set på biomarkører i en gruppe kvinder, der var i behandling for for lavt stofskifte og samtidig havde vedvarende symptomer. Ref. 1. Der er i indledningen nogle vigtige betragtninger.
Skjoldbrukskirtlen producerer T4 og T3. T4 betragtes primært som et prohormon som ændres til T3 af deiodinaser. T3 kobler sig til receptorer i cellen, hvorved T3 udøver sin effekt. Generelt antages det at TSH niveauet afspejler effekten af stofskiftehormonernes effekt i det perifere væv og dermed udgør behandlingsmålet for patienter i behandling for for lavt stofskifte.
Det er dog velkendt at 5-10% af patienterne fortsat har vedvarende symptomer på for lavt stofskifte, hvilket har en alvorlig negativ effekt på patienternes livskvalitet. Hvorfor det forholder sig sådan ved man ikke, men rotteforsøg antydede at kombinationsbehandling – LT3+LT4 – sammenlignet med monoterapi med LT4, resulterede i vævsniveuer, der var tættere på normalværdierne.
Derfor debatteres det til stadighed om TSH rent faktisk afspejler de nødvendige T3 niveauer blandt patienter med for lavt stofskifte.
Som det er velkendt, er der en række symptomer, der kendetegner en del patienter med medicinsk kompenseret for lavt stofskifte:
- Træthed
- Dårlig hukommelse
- Kuldeintolerans
Problemet med disse symptomer er, at de ikke er hverken sensitive eller specifikke (de kan dække over alle mulige andre tilstande og sygdomme).
Problemet er, at når der mangler biomarkører, der viser hvor højt det intracellulære T3 niveau er, er det ikke muligt objektivt at vurdere symptomerne i forhold til hvor alvorlig sygdommen er. Desuden har alternative behandlinger (kombinationsbehandling med LT3) ikke vist overbevisende resultater.
På trods af de mange subjektive symptomer skal det ikke glemmes, at der også er fundet objektive symptomer:
- For lavt stofskifte kendetegnes ved nedsat fysisk udholdenhed.
- Dette skyldes en kombination af negative effekter på den stribede muskelmasse og
- nedsat kronotropisk og inotropisk hjertepåvirkning og
- nedsat diastolisk hjertefunktion.
- Nedsat muskelfunktion er forbundet med en nedsat udnyttelse af frie fedtsyrer i musklerne, som får musklerne til at øge udnyttelsen af glykogen, hvilket fører til en nedsat udholdenhed.
- Stofskiftehormonerne regulerer kolesterol- og lipoproteinomsætningen. For lavt stofskifte påvirker fedtomsætningen negativt og resulterer i for højt kolesterol, hvor der ses en nedsat LDL receptor aktivitet og nedsat kontrol i biosyntesen af kolesterol.
- For lavt stofskifte er forbundet med en ufavorabel lipidprofil. Behandling med stofskiftehormon ændrer denne profil positivt.
- Studier har vist at LT3 monoterapi sammenlignet med LT4 monoterapi har en signifikant bedre metabolisk profil.
I den norske undersøgelse understreges flere af disse iagttagelser:
- Blandt patienter med vedvarende symptomer er monoterapi med LT3 bedre til at genskabe kolesterol balancen (homeostasis) end LT4 var. Dette kan være klinisk relevant, idet det kan medføre en reduktion i hjerte/kar sygdom i det lange løb.
- I denne undersøgelse lå niveauerne for SHBG lavere når patienterne blev behandlet med LT4 i forhold til LT3. Nedsat SHBG sættes i forbindelse med en øget risiko for hjerte/kar sygdom.
Forskerne ser desuden på de kendte indvendinger mod LT3 behandling, påvirkning af hjertet og svækkelse af knoglerne. På den korte bane mener de ikke, at der er en øget risiko for skadelige påvirkninger, men de anbefaler at der iværksættes langtidsstudier.
Så der er interessante effekter af LT3 og med en langtidsvirkende formulering på vej (om hvor mange år?) kan vi forvente større fokus på LT3 studier.
