T3 – det ekskluderede stofskiftehormon

Information, ,

T3 antages at være det virksomme stofskiftehormon – derfor skal det ikke måles og tages med i betragtning når patientens tilstand skal vurderes.

Denne videnskabelige artikel kan kun komme til at skabe debat over hele verden. Den kalder på at eksisterende viden om monoterapi med L-T4 skal fortolkes meget forsigtigt. (Ref. 1)

L-T4 behandlede hvide kvindelige personer har lavere T3 end sammenlignelige grupper i NHANES befolkningsudersøgelserne.

Artiklen ønsker at påpege vanskeligheden ved at overføre kontrollerede forsøg til den daglige (læge)praksis især for patienter med flere følgesygdomme. Dokumentationen for at L-T4 er tilstrækkelig stammer fra forsøg baseret på en snæver gruppe hvor mange patientgrupper er udelukkede. Det betyder at anbefalingerne skal målrettes til samme snævre gruppe og ikke som det ofte sker bredes ud til at omfatte hele patientgruppen.

Forskerne påpeger at dette er et hverdagsproblem og at det i forhold til behandling af for lavt stofskifte har taget overhånd.

  1. Glavin R, Ness RO, Nguyen A. Hypothyroidism – A Causal Approach to Testing Assumptions against Empirical Results. AMIA Annu Symp Proc. 2021 May 17;2021:257-266. PMID: 34457140; PMCID: PMC8378658.

Det rigtige spørgsmål?

Baggrund, ,

I 2009 oprettede jeg denne blog efter i en periode at have ledt efter information om behandling af stofskiftesygdom. Sonja’s stofskifteforum var interessant at følge og her fandt jeg så bogen Stop The Thyroid Madness (STTM). Disse informationskilder blev grundlaget for stofskiftesygdom.dk.

Vreden over behandlingen som den fremstår i STTM er let at forstå – moren der langsomt sygner hen på levothyroxinbehandling og forfatteren, der selv lever et miserabelt liv på levothyroxin i 17 år. Frustrationen over enkeltstofbehandlingen kan også læses i Sonja’s Stofskifteforum.

Det er et forbløffende langt tidsinterval fra engang i 60’erne til i dag – hvor en betydende gruppe af patienter ikke har opnået at blive symptomfri, trods de er blevet farmakologisk kompenseret. Lægerne har ganske enkelt ikke i dette tidsinterval fundet ud af, hvordan de skal hjælpe denne gruppe.

Så det er værd at spørge: Stiller forskere, specialister, læger og patienter det rigtige spørgsmål?

Det vigtigste spørgsmål til patienten – Hvordan har du det?

I mere end 80% af tilfældene vil svaret være “godt”, blandt de patienter lægen behandler for for lavt stofskifte. Resten må affinde sig med et miserabelt liv på en tilsyneladende evig vandring fra den ene specialist til den anden.

Konflikten skal hyppigt findes i laboratorieværdier, der er i normalområdet og at lægen ikke lytter til patientens svar på “Hvordan har du det?”

Dansk Selskab for Almen Medicin har en god gennemgang af igangsættelse af behandling af for lavt stofskifte.
(Ref. 1). Denne foregår hos praktiserende læge, indtil der opstår tvivl om diagnose eller behandling, så bør patienten henvises til specialist. (Gravide og kvinder med ønske om graviditet med mistænkelige laboratorieværdier skal altid ses af en specialist.)

Så næste spørgsmål er “Hvad er diagnosen”. Her vil lægen arbejde på at udelukke anden sygdom og fokusere på at få slået fast, at det er for lavt stofskifte, der er udgangspunktet. Diagnosen er lægens arbejdshypotese, og bliver herefter det behandlingen rettes mod. Det betyder også, at når der ikke er en diagnose, er der heller ikke en hypotese, og i de tilfælde kommer behandlingen til at sejle uden et fast initialt mål.

Næste spørgsmål er “Hvilken behandling?” I dag vil det være levothyroxin i en eller anden form (og altid det samme fabrikat). Herefter følger en længere indstillingsfase, hvor lægen bestræber sig på, at finde den for dig korrekte dosis.

Når den er fundet, og du kan svare, at du har det godt, er alt godt, og du skal ses en gang om året for opfølgning.

Men der kan være en betydende gruppe, der stadig har symptomer på for lavt stofskifte. Her er det så et spørgsmål om, hvad lægen foretager sig, når du fortæller lægen, at du ikke har det godt?

  • Dine tal ligger i normalområdet. Vi ses om 12 måneder. (Masseløsningen.)
  • Kan du fortælle mig mere om dine symptomer? Lad os se på, om der kan opnås noget ved, at vi ændrer på dosis. Gad vide hvor dit TSH, T4 og T3 lå inden du blev syg (Ref. 2)? (Den individuelle løsning). Vi ses igen om 3 måneder.
  • Du har det fortsat ikke godt – jeg vil sende dig videre til yderligere udredning.

Det sidste spørgsmål (Gad vide hvor dit TSH, T4 og T3 lå inden du blev syg (Ref. 2)?) burde være fast standard, ligesom forsøget på at finde svaret bør forfølges med alle midler.

  1. https://vejledninger.dsam.dk/thyreose/?mode=visKapitel&cid=806&gotoChapter=809
  2. Li E, Yen PM, Dietrich JW, Leow MK. Profiling retrospective thyroid function data in complete thyroidectomy patients to investigate the HPT axis set point (PREDICT-IT). J Endocrinol Invest. 2021 May;44(5):969-977. doi: 10.1007/s40618-020-01390-7. Epub 2020 Aug 17. PMID: 32808162.

Der mangler viden

Baggrund, , ,

I Danmark er der ifølge EFTERSYN AF TILBUD TIL PATIENTER MED LAVT STOFSKIFTE August 2018 (ref. 1), 67 pr. 100.000 nye tilfælde af for lavt stofskifte om året, dvs 2.000 danskere får hvert år stillet diagnosen hypothyreose (ref. 3) (Opdateret 26.8.2021). I alt er der pr. 2017 152.350 personer i behandling med standardbehandlingen (levothyroxin), 944 fik T3 (liothyronin), 136 fik Thyroid. Tallene er ikke sammenlignelige da T3 og Thyroid først får selvstændigt varenummer nummer i maj 2017.

En undersøgelse hvor 75 patienter er deres egen kontrol blev behandlet med L-T4, kombination L-T4+L-T3 og Thyroid. (ref. 2). Som forventet var der ingen betydende forskelle mellem resultaterne af de enkelte behandlinger – dog opgjorde forskerne resultaterne, så de tog udgangspunkt i den tredjedel af patienter, der når de blev behandlet med L-T4, scorede lavest på forskellige undersøgelsesskalaer.

Her viste det sig, at denne gruppe foretrak og reagerede positivt på kombinationsbehandling. Det er positivt og nu kan vi så blot vente på at andre forskningsgrupper underbygger dette resultat.

Skal vi tage udgangspunkt i dette resultat udviste 20 af de 75 patienter, trods farmakologisk kompenseret stofskifte, det dårligste resultat.
De svarer til ca. 26% af den udvalgte gruppe. Der er en del patienter der ikke har fået lov til at deltage i undersøgelsen og nogle der er sprunget fra under forløbet.

Selv om det ikke er muligt at påstå, at dette vil være omfanget af personer, der vil have gavn af kombinationsbehandling, står der tilbage, at vi i dag på baggrund af ovenstående tal kan anslå at ca. 1 – 2% af de patienter, der behandles for for lavt stofskifte, får kombinationsbehandling her i Danmark.

Det er noget af et spænd og giver anledning til at foreslå en større villighed til at afprøve kombinationsbehandling til den gruppe af patienter, der udviser vedvarende symptomer – eventuelt målt med artiklens skalaer?

Med dette udgangspunkt kunne samarbejdsklimaet mellem patient og læge eventuelt forbedres betydeligt.

  1. https://sum.dk/publikationer/2018/september/eftersyn-af-tilbud-til-patienter-med-lavt-stofskifte
  2. Mohamed K M Shakir, Daniel I Brooks, Elizabeth A McAninch, Tatiana De Lourdes Fonseca, Vinh Q Mai, Antonio C Bianco, Thanh D Hoang, Comparative effectiveness of levothyroxine, desiccated thyroid extract, and levothyroxine+Liothyronine in hypothyroidism, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2021;, dgab478, https://doi.org/10.1210/clinem/dgab478
  3. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/skjoldbruskkirtlen/lavt-stofskifte-mistanke/

Viden om behandling af stofskiftesygdom

Diverse, ,

Det er velkendt, at der er en gruppe stofskiftepatienter, der stadig har symptomer på for lavt stofskifte, selv om de er farmakologisk kompenseret.

Denne mangel på opmærksomhed fra læger og endokrinologer har medført, at der er opstået en lang række støttegrupper på forskellige sociale medier. Disse grupper medvirker til, at patienterne samler viden fra andre patienter, og der kan på den baggrund opstå både positive og negative effekter af denne viden.
Manglen på professionel opmærksomhed forstærkes af, at der ikke er et tilstrækkeligt antal læger med den fornødne viden til rådighed?
Måske er der et stort hul mellem den viden patienter i dag kan finde på nettet og lærebøger/guidelines for behandling?

En forsker har sat sig for at se på dette område og har offentliggjort en artikel om emnet. (Ref. 1) Artiklen ser på forskellige sociale mediers omtale af behandling af stofskiftesygdom, og endelig har forskeren interviewet en gruppe patienter. Artiklen bruger sundhedsaktivisme (health activism), forbundet handling (connective action), og politiseret sygdomsidentitet (politicised illness identity) til at undersøge, hvordan patienter med stofskiftesygdom træffer valg i forhold til deres behandling.

Patienter kan, ifølge forskeren, grupperes baseret på de betydende strategiske temaer, patienten anvender, når han/hun skal træffe beslutninger. Denne gruppering er for både patient og læge vigtige pejlemærker i den dialog, der bør finde sted mellem parterne.
Især når indsigten bidrager til at udvikle dialogen og ikke begrænser den.
Når dialogen udvikles forbedres behandlingen tilsvarende, idet begge parter bidrager, og føler de har en indflydelse på det endelige resultat.

Beslutningen om indstillingen til behandlingen følger en kompleks vej og afgøres i vid udstrækning af om man føler sig velbehandlet og hørt af sin behandler. Et udgangspunkt kan være at man enten stoler på sin behandler og følger dennes råd (conformist) eller udfordrer behandleren og finder nye og alternative behandlingsmuligheder (activist). Inden for disse to grupper kan der være forskellige grader af tilknytning. Man stoler på lægen (expertice consultant) eller man stoler på lægen, men holder sig løbende opdateret via de sociale medier eller hjemmesider, der diskuterer behandling (connected selfhelpers). Modpolen er at man tjekker facts (fact checkers) og bruger dette i sin kommunikation med lægen eller aktivt deltager med sine behandlingsforslag på de sociale medier (embodied activist). Generelt kan det slås fast at hovedparten af de interviewede er grundige i deres informationssøgning og lader sig ikke flytte af en enkelt ny artikel, men søger bred information.

Hvor i dette netværk den enkelte befinder sig har også en stor indflydelse på samarbejdet med lægen. Der kan formentlig opstilles et tilsvarende netværk for læger og det kan give et godt samarbejde eller det modsatte mellem lægen og patienten – det godesamarbejde kræver, at parterne anerkender hinanden og de forskellige standpunkter.
Artiklen understreger, at patientens beslutningsgrundlag er langt mere differentieret end blot baseret på stereotyper som aktivist eller conformist. Patienterne bevæger sig langt mere mellem disse yderpunkter.
Sociale medier er med til at udvikle nye måder at se på behandlingen. De sociale medier er med til at udvikle forbunden handling hvor deltagerne diskuterer begreber som medicinsk turisme og valg af læge, ofte som reaktion på et system, der virker som om det ikke reagerer på de informationer lægerne modtager fra patienterne. Det vigtige element her er, at stofskiftepatienter er forskellige, hvorfor generelle konforme behandlingsråd ikke nødvendigvis vil gavne patienten.

Der er i artiklen en model (på engelsk) af de forskellige standpunkter som kan være med til at give et overblik over de holdninger lægen kan blive præsenteret for af patienten.

Jeg har, inspireret af denne model, fremstillet en ramme, hvor det er muligt at finde ud af, hvor man selv befinder sig i det nuværende behandlingsforløb.

  1. Schossböck, J. (2021). Health-Related Decision-Making of People with Thyroid Disease: The Role of Connective Action and Politicisation of Illness Identities. European Journal of Health Communication, 2(2), 21–43. https://doi.org/10.47368/ejhc.2021.202

Kommunikation

Grundigere udredning,

Formiddag på 4eren sendte tirsdag d. 10.08.2021 en udsendelse om patientens opfattelse af hvad der sker, når lægen giver patienten diagnosen. Det er velkendt at patienten ikke altid står tilbage med et klart billede af konsekvenserne af beskeden. Med det resultat at behandlingen ikke bliver optimal. Det har region Syddanmark valgt at gøre noget ved. Derfor skal sundhedspersonalet gennem et større efteruddannelsesprojekt.

I radioudsendelsen gav Juliane Dinesen, læge og kommunikationsrådgiver og medansvarlig for indholdet i efferudannelsensprojektet i Region Syddanmark, 8 gode råd til at etablere en god samtale:

Det handler om at forberede sig
Skriv en liste
Prioriter
Fælles dagsorden
Vær åben og ærlig
Fælles plan (Hvad sker der fremover, hvad kan vi blive enige om)
Opsummering
Spørg

Udsendelsen giver ekstra information om de enkelte afsnit, men jeg synes disse punkter er gode at tage udgangspunkt i når samtalen med lægen skal finde sted.

Et andet punkt, der blev talt om og som kan fylde meget i samtalen, er Google. Juliane Dinesen fremhævede at det hyppigt var et tema at patienten tidligt i forløbet havde en fastlåst mening om sin sygdom, som kunne medføre unødvendig bekymring. Men det blev også sagt at viden om diagnosen er vigtig – så Google er et godt redskab brugt kritisk.

Tilbage står så om der er tid til en så grundig samtale? Ja, det er der helt sikkert, for det er den “Korte lange vej” til målet – Grundig instruktion og træning tidligt i behandlingsforløbet sparer patient og læge for mange misforståelser senere. Det modsatte er selvfølgelig den “lange korte vej”, hvor sjusk medfører at der igen og igen skal bruges meget tid på at rette op på fejltagelser og misopfattede beskeder.

Kom tættere på patientens set-point

Diverse

Der er (tilsyneladende) udviklet en pålidelig model til at beregne patientens oprindelige set-point. (Ref.1). Det magiske punkt, hvor patientens oprindelige balance mellem TSH, FT4 og FT3 findes. Det bør tages op ved konsultationer, især hos de patienter, der stadig, trods farmakologisk kompenseret for lavt stofskifte, har symptomer.

  1. Abdurrahman Coşkun, Sverre Sandberg, Ibrahim Unsal, Coskun Cavusoglu, Mustafa Serteser, Meltem Kilercik, Aasne K Aarsand, Personalized Reference Intervals in Laboratory Medicine: A New Model Based on Within-Subject Biological Variation, Clinical Chemistry, Volume 67, Issue 2, February 2021, Pages 374–384, https://doi.org/10.1093/clinchem/hvaa233

Kombinationsbehandling og fortolkninger

Diverse

Det er slået fast igen og igen, at der ikke umiddelbart er anden forskel på monoterapi med levothyroxin og kombinationsbehandling med levothyroxin/liothyronin end at patienterne i vid udstrækning foretrækker kombinationsbehandling.

En ny metaanalyse (ref. 1) baseret på 18 tidligere studier når frem til samme konklusion, men slår fast at dette kan være et oplæg til diskussion mellem patient og læge af den fremtidige behandling. At kombinationsbehandling kan være en positiv mulighed, der ikke umiddelbart har flere bivirkninger end monoterapi med levothyroxine.

  1. Dr. Juan Manuel Millan-Alanis, Dr. Jose Gerardo Gonzalez-Gonzalez, Dr. Andrea Flores-Rodríguez, Dr. Naykky M Singh Ospina, Dr. Spyridoula Maraka, Dr. Pablo J Moreno-Peña, Dr. Juan P. Brito, Dr. Camilo Daniel Gonzalez-Velazquez, and Dr. Rene Rodriguez-Gutierrez. Thyroid.ahead of print http://doi.org/10.1089/thy.2021.0270

App på engelsk

Diverse

Et hollandsk studie viser at patienter med for lavt stofskifte kan opnå en bedre livskvalitet ved at anvende BOOST Thyroid app. Ref. 1

Engelsk er en forudsætning for at kunne bruge app’en. Men den er enkel at bruge og så får man en brugbar information hver dag. Det hele kan downloades fra Apples app store.

App’en skal hver dag fodres med informationer om hvordan du har det og hvordan du håndterer din medicin og dine tilskud. Det virker som et stærkt hjælpemiddel og fra undersøgelsen nævnt nedenfor fremgår det blandt andet at patienterne opnår en bedre relation i forhold til behandlingen med lægen. Så det er nok værd at teste den.

  1. Vedrana Högqvist Tabor, Mikael Högqvist Tabor, Sarai Keestra, Jean-Etienne Parrot, and Alexandra Alvergne. Women’s Health Reports.Jul 2021.182-194. http://doi.org/10.1089/whr.2021.0010

Monoterapi eller kombinationsbehandling

Information, , ,

Et amerikansk studie undersøgte i hvilket omfang monoterapi med LT4 levothyroxin eller kombinatonsbehandling kunne forbedre behandlingen.

Det er velkendt at mange studier ikke har kunnet vise nogen betydende forskel mellem monoterapi eller kombinationsbehandling. Forskerne sammenlignede igen LT4, LT4 plus LT3 (Liothyronin) eller Thyroid (tørrede skjoldbruskkirtler fra grise) og de så især på den gruppe af LT4 behandlede patienter der fortsat trods farmakologisk kompenseret for lavt stofskifte havde symptomer på for lavt stofskifte.

Studiet konkluderer, at resultaterne var de samme blandt de forskellige behandlingsgrupper. Men de patienter der havde flest vedvarende symptomer foretrak og reagerede positivt på kombinationsbehandling enten LT4 plus LT3 eller Thyroid.

  1. Mohamed K M Shakir, Daniel I Brooks, Elizabeth A McAninch, Tatiana De Lourdes Fonseca, Vinh Q Mai, Antonio C Bianco, Thanh D Hoang, Comparative effectiveness of levothyroxine, desiccated thyroid extract, and levothyroxine+Liothyronine in hypothyroidism, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2021;, dgab478, https://doi.org/10.1210/clinem/dgab478

Det er endnu et skridt i retning af en mere liberal holdning til kombinationsbehandling i det mindste blandt internationale endokrinologer.

For lavt stofskifte og fysisk aktivitet

Diverse

I en stor hollandsk undersøgelse (ref.1.) så forskerne på, hvordan for lavt stofskifte påvirkede de deltagendes fysiske aktivitet. Når forskerne sammenlignede kontrolpersoner og personer med for lavt stofskifte fremgik det at stofskiftegruppen ikke levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet på trods af at de hyppigere deltager i sportsaktiviteter.

2/3 af stofskiftepatienterne fremhævede at de følte at det for lave stofskifte begrænsede deres fysiske aktivitet. Denne begrænsning var tydeligere i den gruppe af patienter, der havde autoimmun thyroiditis sammenlignet med de personer, der havde for lavt stofskifte af anden årsag, hvilket tyder på, at der er en sygdomspecifik begrænsning i forhold til fysisk aktivitet.

Forskerne peger på at disse resultater bør lede til nærmere undersøgelse af, hvad der ligger til grund for barriererne for fysisk aktivitet.


1. Jeannette A.C. Lankhaar, Ellen Kemler, Hedwig Hofstetter, Dorine
C.M. Collard, Pierre M.J. Zelissen, Janine H. Stubbe & Frank J.G. Backx (2021): Physical
activity, sports participation and exercise-related constraints in adult women with primary
hypothyroidism treated with thyroid hormone replacement therapy, Journal of Sports Sciences,
DOI: 10.1080/02640414.2021.1940696