Tag-arkiv: lavt stofskifte

Stofskiftesygdom – Sundhedsmagasinet

Efter at have set Sundhedsmagasinets udsendelse om stofskiftesygdom sidder jeg tilbage med fuldstændig den samme fornemmelse, som når jeg læser i debatterne på facebook.

En forbløffelse over hvor lidt patienterne kommer til orde. Udsendelsen afspejlede igen den fremherskende behandlingsmetode i Danmark og Verden. Dine stofskiftetal (TSH) er normalt, så der må være noget andet galt. En stor del af udsendelsen blev desuden afsat til at undersøge, hvor mange kalorier der bruges, når forsøgspersonen udsættes for forskellige grader af motion. Kan disse undersøgelsesmetoder måske sige noget kvalificeret om, hvordan stofskiftepatienter omsætter stofskiftehormoner. Eller fortælle noget om, hvorfor de ikke længere har det optimalt.

Nu er det så vigtigt at stå fast i diskussionen med lægen om hvilket præparat, der er giver den bedste livskvalitet.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er op og ned i tallene om hvilke komplikationer, der kan opstå, når man er overbehandlet med T3. LINK til stofskiftesupport/facebook

Når nu laboratorieværdierne er korrekte, men patienten stadig har det dårligt, så må lægen se at finde frem til de underliggende årsager til denne tilstand. At lægen bliver langt mere aktiv i arbejdet med at finde frem til, hvad der er årsagen til at op til 50% af de behandlede ikke føler sig veltilpas. Så de må i gang med at udrede alternativer til, hvad der SÅ kan være årsagen til, at man ikke har det godt.

Ikke at jeg selv tror, der kommer noget nyt frem og jeg er sikker på at kombinationsbehandling er kommet for at blive i behandlingen af vanskeligt behandlelige stofskiftepatienter.

Et lille lys i mørket kan være at der internationalt er sat en bevægelse i gang for at afdække dette problems omfang – håbet kan så være at det fokus kan være med til at skabe grobund for flere undersøgelser, der kan lede frem til forklaringer på, hvorfor stofskiftepatienter ikke opnår en optimal behandling. LINK

Sundhedsmagasinet

Jeg skrev til sundhedsmagasinet i oktober måned. HER

Jeg sendte denne mail til Sundhedsmagasinet: Til Lillian og Peter, tak for et relevant, rørende og spændende program. I er gode til at tage fat på udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Tak for det. Jeg vil opfordre jer til at tage fat på et bekymrende problem, der ikke nødvendigvis har den store opmærksomhed i den danske sundhedsdebat nemlig behandling af for lavt stofskifte.
Det er velkendt at behandlingen ofte forløber gnidningsfrit, men der er op til 50% der ikke er velbehandlede, når man ser på internationale studier.
For en uge siden blev der publiceret et studie om dette problem (som er internationalt) http://press.endocrine.org/doi/10.1210/jc.2016-2660
. Det der er mit ærinde er at jeg kunne tænke mig at I tager dette patient/læge relationsproblem op med henblik på at få sat fokus på at lægen behandler symptomer og ikke som det er i dag for stofskiftepatienter – laboratorieværdier.  Med venlig hilsen Henrik Glensbo.

Jeg blev sidenhen ringet op og efter en længere samtale med en researcher blev det slået fast at programmet havde lagt sig fast på et andet perspektiv.

Yderligere har jeg også fået kontakt til Torquil Watt, som forsker i udvikling af et spørgeskema om livskvalitet hos stofskiftepatienter. Her fik jeg at vide at spørgeskemaet er under udvikling og ikke på nuværende tidspunkt godt nok til at bedømme stofskiftepatienters livskvalitet. Men Torquil Watt vil forsøge at få færdigudviklet spørgeskemaet.

Alt i alt mente jeg (naivt?) at der for en stor gruppe stofskiftepatienter ikke findes en årsag til at de behandles suboptimalt, fordi lægen har større fokus på laboratorieværdier end på hvordan patienten har det.

Derfor kan det nytte at undersøge patienter med Graves og Hashimotos grundigere

Jeg er i den forløbne uge stødt på 2 interessante artikler, der falder sammen med DRs behandling af bogen “21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” (boganmeldelse). Den første artikel tager fat på en patienthistorie, hvoraf det fremgår, at forfatteren har 4 forskellige maveinfektioner, der hver især kunne forværre hendes Hashimoto stofskiftesygdom. I forbindelse med behandlingen af tarminfektionerne oplever forfatteren, at symptomerne på Hashimotos aftager.  Desuden kobler hun de symptomer, der opstår sideløbende: cøliaki og forskellige fødevareallergier, med hendes tarmsygdomme. Tarminfektionerne gør hendes tarm utæt og derved begynder hendes immunsystem  at overreagere på fødevarer, hun tidligere kunne tåle. Desuden mistænker hun den autoimmune reaktion på hendes skjoldbruskkirtel at stamme fra de samme tarminfektioner. I efterforløbet gør forfatterne opmærksom på, hvor vigtig kosten er for hendes fremtidige velbefindende. Link til artiklen.
I artiklen henviser forfatteren også til forskellige studier, der dels fortæller om hvor hyppige tarminfektioner er hos patienter med Hashimotos, og  dels et studie der sammenligner resultatet af ikke behandling og behandling af tarminfektionen.
Den anden artikel er skrevet af en gruppe italienske forskere og er publiceret i 2013 (Link til symposiet)
Det, der gør dette indlæg interessant, er den helt stringente fremgangsmåde forskerne anvender under igangsættelsen af T4 behandlingen. Konklusionen er, at skal patienten have en højere dosis af T4, end den de fastlægger på baggrund af enten BMI eller lean body mass. Når patienten så har behov for en højere dosis end beregnet, gennemgår forskerne en række forskellige årsager sammen med patienten og bruger bl.a. en del tid på at udrede, om patienten lider af en lang række forskellige tarmsygdomme. Den grundlæggende tese er, at er der tarmsygdom til stede, så vil der være en overhængende risiko for at T4 ikke optages ordentligt.
Det giver yderligere muligheder for at finde frem til de grundlæggende årsager til at stofskiftesygdommen er utilstrækkeligt behandlet. Det altoverskyggende problem er blot, at få lægerne overbevist om, at det er nødvendigt – eller i det hele taget at det er en mulighed.
Uanset hvad så viser disse studier, at der er mange muligheder for, at man dels er utilstrækkeligt behandlet, og at der kan være rigtigt mange gode grunde til at vælge en antiinflammatorisk kost.
Er I stødt på gode links, der kan supplere disse informationer, vil jeg gerne modtage dem.

 

Det er vigtigt at informere patienten korrekt

For nylig lagde jeg et link til en interessant artikel forfattet af bl.a. A. Bianco. Konklusionen på studiet var i grove træk, at der er en del patienter, der ikke vil opleve normale laboratorieværdier ved behandling med ren T4. I et interview med Medscape fremhæver A. Bianco igen:

“I betragtning af hvor udbredt anvendelsen af T4 er, har disse vedholdende symptomer alvorlig klinisk betydning. Læger skal diskutere dette med patienten og forklare de begrænsninger, der er ved T4 behandling, i stedet for at sige at alt vil blive normalt. Dette er i særdeleshed vigtigt, når patienten lider af anden stofskiftesygdom og overvejer behandling, der betyder evt. total fjernelse af skjoldbruskkirtlen eller brug af radioaktiv jod, hvilket for begge indgrebs vedkommende vil medføre for lavt stofskifte.”

Link til kilde

Forsøg med langtidsvirkende T3 medicin

Italienske og amerikanske forskere har udviklet en ny T3 medicin, der skal undersøges af patienter der er euthyroide (har normale stofskiftelaboratorieværdier) på T4 behandling. Stoffet tages som en tablet og giver i de få og små forsøg der er gennemført en jævn plasmakoncentration i 48 timer! Spændende nyheder. Stoffet benævnes indtil videre 3,5,3′-Triiodothyronine Sulfate (T3S).

Link til kilde

Interview med lægen bag banebrydende studie – Antonio C. Bianco

Det er forløsende ord som bliver skrevet i dagens udgave af Science Daily. Efter offentliggørelsen af artiklen:

Sarah J. Peterson, Elizabeth A. McAninch, Antonio C. Bianco. Is a Normal TSH Synonymous with “Euthyroidism” in Levothyroxine Monotherapy? The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2016; jc.2016-2660 DOI: 10.1210/jc.2016-2660

kommer der yderligere præciseringer af studiets resultater:

  • Ny forskning giver disse patienter – som ofte føler sig overladt til sig selv og glemt – bevis for at deres vedvarende symptomer ikke kun eksisterer i deres hoveder.
  • Mens målet for den medicinske behandling er, at få patienten til at føle sig rask, så ser man, at symptomer alene, ikke anvendes til at vurdere om behandlingen er tilstrækkelig.
    Det bruger lægerne i dag TSH til.
    Med andre ord, så justeres dosis af levothyroxin (T4) efter TSH niveau, og ikke efter om patienten føler sig velbehandlet.
  • Der er behov for langt bedre behandling af for lavt stofskifte.
  • Indtil der er bedre behandlingsmuligheder opfordrer han læger til at ændre deres information om behandlingen af for lavt stofskifte til deres patienter. Lægen bør fortælle deres stofskiftepatienter at:
    • jeg vil normalisere dit TSH, men
      • du vil fremover have en højere risiko for at tage på
      • opleve depression
      • 0g træthed.
      • Det vil også være sandsynligt, at dit kolesterol vil øges.
      • Denne samtale er særlig vigtig for patienter, der overvejer kirurgisk at få fjernet skjoldbruskkirtlen.

Følgende citat er nærmest ikke til at oversætte uden, at forvrænge dets betydning i beskrivelsen af forholdet mellem patient og læge:

Because he and his colleagues specialize in thyroid disorders, Bianco tends to see a lot of these patients. “What they’re looking for is someone to believe what they’re saying,” he said. “When I say, ‘I understand and I believe you,’ many of my patients start crying. These patients have been suffering and physicians have been dismissing them.”

Forsøg på oversættelse: (Idet han og hans kollegaer er uddannet i behandling af stofskiftesygdomme, er det forståeligt at Bianco får henvist mange patienter med for lavt stofskifte. “Det, de (patienterne) leder efter, er nogen, der tror på, hvad de siger,” siger han. “Når jeg siger, “Jeg forstår og tror på dig” begynder mange af patienterne at græde. Disse patienter har lidt og læger har afskrevet dem.”)

Link til KILDE

 

Nu sker der noget!

Et nyt amerikansk studie, der er baseret på data fra NHANES undersøgelsen, konkluderer: “Konceptet om at patienter, der bliver behandlet alene med T4 skulle blive euthyroide på denne behandling, bør genovervejes og livskvalitetsundersøgelser skal opprioriteres i forbindelse med forskning i for lavt stofskifte og i lægernes guidelines om sygdommen.”

Det er helt nye toner og baserer sig på opdagelsen af, at der er flere laboratorieværdier der er markant forskellige mellem gruppen, der behandles med T4 og en matchet kontrolgruppe.

Flere fakta fra undersøgelsen:

Deltagere med normalt TSH på T4 alene har lavere ratio mellem T3:T4. Deltagere behandlet med T4 havde højere BMI på trods af at de rapporterede et lavere kalorieindtag, de rapporterede, at de havde et lavere fysisk aktivitetsniveau, de tager hyppigere statiner (for regulering af blodfedt), de tager hyppigere beta-blokkere og antidepressiva.

Forskerne bag rapporten tager en del forbehold, men deres konklusion peger på at det nu er tid til at betragte behandlingen – af for lavt stofskifte – i et nyt lys.

Det er i øvrigt tankevækkende at se på værdierne i de tabeller, der er med i artiklen. Selv om værdierne ikke er signifikant forskellige, kan man godt se, at for personerne behandlet med T4, er værdierne enten højere eller lavere end kontrolgruppens tal. Dette er endnu et fingerpeg om, at T4 ikke er den mirakelkur endokrinologer verden over udråber den til.

Link til artikel: Kilde