Tankevækkende resultater

I et hollandsk studie har forskere lagt data frem, hvor de ønsker at se på, hvilken indflydelse T4 behandling har hos patienter med den genfejl, der medfører at patienten ikke kan omsætte T4 til T3. De undersøgte både forskelle på stofskiftetal og på livskvalitet. Forskerne kunne fastslå at patienterne på T4 behandling havde det dårligere end kontrolgruppen, der bestod af raske personer. De kunne dog ikke se, at genfejlen skulle have nogen betydning.

Når man ser lidt nærmere på data fra studiet så:

  1. er de behandlede personer ældre end kontrolgruppen. Forskellen er signifikant.
  2. finder man at af de T4 behandlede patienter ligger 52% inden for det ønskede TSH interval (TSH <0.4 mIU/L (17%) or >4.0 mIU/L (31%)). I kontrolgruppen ligger 88% indenfor dette interval. Det betyder at 17% har tendens til at have for højt stofskifte og 31% har tendens til at have for lavt stofskifte. Det kan kun betyde at 48% af denne gruppe ikke er velbehandlede.
  3. ligger værdierne for TSH i den T4 behandlede gruppe (2,15 mIU/L) lidt lavere end i kontrolgruppen (2,68mIU/L). Forskellen var ikke signifikant. (Det kunne dog have været interessant at se resultaterne, hvis forskerne havde aldersmatchet grupperne. Så havde man måske set en markant forskel?)
  4. fritT3 ligger signifikant lavere i den behandlede gruppe i fht. kontrolgruppen.
  5. fritT4 ligger signifikant højere i den behandlede gruppe i fht. kontrolgruppen.
  6. de T4 behandlede patienter havde indrapporteret flere andre sygdomme end kontrolgruppen, ligesom de hyppigere tog anden medicin end stofskiftemedicin.
  7. fandt man, at der ikke var mænd nok til at sige noget meningsfuldt om deres livskvalitet sammenlignet med kontrolgruppen, men blandt kvinderne i studiet scorede de kvinder, der var i T4 behandling, lavere på følgende områder:
    1. fysisk funktion
    2. vitalitet
    3. mental sundhed
    4. social funktion
    5. smerter og
    6. generelle sundhedsområder
  8. fandt man ikke forskel mellem de to grupper på følgende to områder:
    1. kognitiv funktion eller
    2. i test af udførende funktioner

LINK TIL UNDERSØGELSEN

Hvad kan vi tage med fra denne undersøgelse?

  • 48% er ikke velbehandlede på T4 medicin (stemmer godt overens med andre studiers resultater)
    • hvad skal der til, for at komme tættere på “normalværdierne”?
      • sikre at man selv er omhyggelig med at tage sin stofskiftemedicin.
      • sikre at man ikke har mave/tarm problemer, der kan være med til at nedsætte optagelsen af medicinen
      • sikre at man ikke tager medicin eller kosttilskud, der hæmmer optagelsen af stofskiftemedicin
      • være vedholdende i fht. at få svar på, hvad der kan være årsagen til, at TSH værdierne ikke ligger inden for normalværdierne.
      • holde sig for øje at stofskiftet var/er en meget individuel balance mellem de forskellige stofskifteværdier. Derfor er det vigtigt, at sikre at man selv fortæller, hvordan man har det. Her kan et livskvalitetsundersøgelsesskema være en konkret hjælp.
    • fT3 og fT4 værdierne i gruppen, der bliver behandlet med T4, er signifikant forskellige fra kontrolgruppens værdier.
      • blandt få af studiets deltagere ligger disse værdier desuden uden for referenceområdet.

Det kunne være interessant at se, om de samme problemer med regulering af TSH gør sig gældende for læserne her på siden, så jeg har fremstillet en lille uvidenskabelig “undersøgelse”: Link til undersøgelse
Det er også mit håb, at vi kan få en debat om T4 behandling og om, der er nogle, der har fundet ud af, hvordan de kunne “normalisere” deres stofskiftetal og derved få det bedre.

 

Skotske undersøgelser af væksten i antallet af voksne og unge med stofskiftesygdom

I forbindelse med en stor befolkningsundersøgelse i Skotland er der udkommet mindst 2 undersøgelser, der fortæller om væksten i antallet af personer med for lavt stofskifte.

Den ene undersøgelser beskæftiger sig med gruppen af voksne og den viser en signifikant vækst i antallet af personer – både blandt kvinder og mænd med for lavt stofskifte i perioden fra 1994 til 2001. Link til kilde

Den anden undersøgelse ser på væksten i antallet af børn og unge med for lavt stofskifte. Konklusionen på denne undersøgelse er, at der er langt flere børn og unge, der har for lavt stofskifte i forhold til, hvad man forventede. Forskerne antyder, at disse tal er en understregning af en generel vækst i autoimmun sygdom blandt børn og unge. Link til kilde

Godt nyt til patienter med Hashimoto’s thyroiditis

Et nyt italiensk studie har set på effekten af Myoinositol plus Selen til behandling af subklinisk for lavt stofskifte hos patienter med Hashimoto’s thyroiditis. Efter behandling af disse patienter konkluderer forskerne, at ved at give Myoinositol og Selen til disse patienter, var de i stand til at få stofskiftetallene til at vende tilbage til normalværdier, ligesom de var i stand til at genoprette patienternes velbefindende blandt patienterne med subklinisk for lavt stofskifte. Link til kilde (Åbner en PDF fil)

Derfor kan det nytte at undersøge patienter med Graves og Hashimotos grundigere

Jeg er i den forløbne uge stødt på 2 interessante artikler, der falder sammen med DRs behandling af bogen “21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” (boganmeldelse). Den første artikel tager fat på en patienthistorie, hvoraf det fremgår, at forfatteren har 4 forskellige maveinfektioner, der hver især kunne forværre hendes Hashimoto stofskiftesygdom. I forbindelse med behandlingen af tarminfektionerne oplever forfatteren, at symptomerne på Hashimotos aftager.  Desuden kobler hun de symptomer, der opstår sideløbende: cøliaki og forskellige fødevareallergier, med hendes tarmsygdomme. Tarminfektionerne gør hendes tarm utæt og derved begynder hendes immunsystem  at overreagere på fødevarer, hun tidligere kunne tåle. Desuden mistænker hun den autoimmune reaktion på hendes skjoldbruskkirtel at stamme fra de samme tarminfektioner. I efterforløbet gør forfatterne opmærksom på, hvor vigtig kosten er for hendes fremtidige velbefindende. Link til artiklen.
I artiklen henviser forfatteren også til forskellige studier, der dels fortæller om hvor hyppige tarminfektioner er hos patienter med Hashimotos, og  dels et studie der sammenligner resultatet af ikke behandling og behandling af tarminfektionen.
Den anden artikel er skrevet af en gruppe italienske forskere og er publiceret i 2013 (Link til symposiet)
Det, der gør dette indlæg interessant, er den helt stringente fremgangsmåde forskerne anvender under igangsættelsen af T4 behandlingen. Konklusionen er, at skal patienten have en højere dosis af T4, end den de fastlægger på baggrund af enten BMI eller lean body mass. Når patienten så har behov for en højere dosis end beregnet, gennemgår forskerne en række forskellige årsager sammen med patienten og bruger bl.a. en del tid på at udrede, om patienten lider af en lang række forskellige tarmsygdomme. Den grundlæggende tese er, at er der tarmsygdom til stede, så vil der være en overhængende risiko for at T4 ikke optages ordentligt.
Det giver yderligere muligheder for at finde frem til de grundlæggende årsager til at stofskiftesygdommen er utilstrækkeligt behandlet. Det altoverskyggende problem er blot, at få lægerne overbevist om, at det er nødvendigt – eller i det hele taget at det er en mulighed.
Uanset hvad så viser disse studier, at der er mange muligheder for, at man dels er utilstrækkeligt behandlet, og at der kan være rigtigt mange gode grunde til at vælge en antiinflammatorisk kost.
Er I stødt på gode links, der kan supplere disse informationer, vil jeg gerne modtage dem.

 

Det er vigtigt at informere patienten korrekt

For nylig lagde jeg et link til en interessant artikel forfattet af bl.a. A. Bianco. Konklusionen på studiet var i grove træk, at der er en del patienter, der ikke vil opleve normale laboratorieværdier ved behandling med ren T4. I et interview med Medscape fremhæver A. Bianco igen:

“I betragtning af hvor udbredt anvendelsen af T4 er, har disse vedholdende symptomer alvorlig klinisk betydning. Læger skal diskutere dette med patienten og forklare de begrænsninger, der er ved T4 behandling, i stedet for at sige at alt vil blive normalt. Dette er i særdeleshed vigtigt, når patienten lider af anden stofskiftesygdom og overvejer behandling, der betyder evt. total fjernelse af skjoldbruskkirtlen eller brug af radioaktiv jod, hvilket for begge indgrebs vedkommende vil medføre for lavt stofskifte.”

Link til kilde

Diabetes type 1 og anden autoimmun sygdom

En ulykke kommer sjældent alene. Desværre. Omkring 24% af de patienter, der har Type 1 diabetes, udvikler senere i livet for lavt stofskifte. Forskerne bag undersøgelsen fastslår at diabetespatienterne oplever at få en skjoldbruskkirtel, der er mindre aktiv – som bl.a. kan føre til forstoppelse, træthed, vægtøgning, depression og lavere puls. Desuden bliver det nævnt, at læger bør være mere på tæerne overfor de patienter, de har med en autoimmunsygdom, idet de er i risikogruppe for at udvikle flere.

Link til referat af artikel

Link til artikel

Forsøg med langtidsvirkende T3 medicin

Italienske og amerikanske forskere har udviklet en ny T3 medicin, der skal undersøges af patienter der er euthyroide (har normale stofskiftelaboratorieværdier) på T4 behandling. Stoffet tages som en tablet og giver i de få og små forsøg der er gennemført en jævn plasmakoncentration i 48 timer! Spændende nyheder. Stoffet benævnes indtil videre 3,5,3′-Triiodothyronine Sulfate (T3S).

Link til kilde

Spændende udvikling i hollandsk stofskiftebehandling

I et indlæg i European Thyroid Journal har formanden for den hollandske Forening af Graves patienter og en farmaceut samlet oplysninger om forbruget af T4 og T3 medicin. Det har været muligt at følge forbrugsudviklingen over en periode på 6 år. Udvikling viser, at patienterne i Holland i stadig højere grad behandles af deres praktiserende læge og – at der er stadig flere, der sættes i kombinationsbehandling. Ud over de konklusioner forfatterne kommer frem til, kunne man også overveje om den praktiserende læge har mulighed for at lytte lidt mere til patienten, og derfor er mere interesseret i at finde løsninger.

Hvad er dine erfaringer?

Link til den oprindelige kilde