International stofskiftedag 25. maj

maj 24th, 2011

I anledning af den internationale stofskiftedag har Thyreoidea Landsforeningen sat en informationskampagne i gang om stofskiftesygdom. Målet med kampagnen er at få pressen til at fokusere på stofskiftesygdom og -behandling.

Set i lyset af at op mod 500.000 personer i Danmark rammes af stofskiftesygdom, er der et stort behov for oplysning om sygdommen.

Døgnvariationer i TSH og fT3

maj 1st, 2011

I en artikel fra 2008 af forskerne W. Russell, R. F. Harrison, N. Smith, K. Darzy, S. Shalet, A. P. Weetman and R. J. Ross, har de undersøgt døgnvariationer af TSH og frit T3. Undersøgelsen viser, at TSH topper lidt før frit T3 – i tidsrummet lige omkring midnat og ligger lavest lige omkring kl. 15 om eftermiddagen. Dette kunne give inspiration til, hvordan man kan dosere sin stofskiftemedicin. En del personer nævner på fora om stofskiftemedicin, at de har gavn af at tage deres medicin til natten – hvad er dine erfaringer? Du skal være mere end velkommen til at fortælle om dine erfaringer med doseringstidspunkter. Kilde (du finder kurverne, der viser døgnvariationerne på de sidste 5 sider i artiklen)

TSH værdier blandt kinesere i Hong Kong

april 26th, 2011

Den øvre referenceværdi for TSH er betydningsfuld, når det gælder om at identificere patienter med subklinisk for lavt stofskifte. Det er vigtigt at kunne identificere denne gruppe, fordi tilstanden medfører en øget risiko for at udvikle for lavt stofskifte og alvorlige hjerte/kar lidelser. En forskergruppe i Hong Kong ville forsøge at fastlægge værdierne for TSH blandt ikke gravide kinesere. De personer, der deltog, blev fundet vha spørgeskemaer og blodprøver. I alt 212 personer indgik i studiet – af disse havde 109 antistoffer mod thyroglobulin eller thyroid peroxidase. På baggrund af dette materiale forslår gruppen at TSH referenceintervallet er 0,68-3,7 mIU/l. FT4 bør for mænd i Hong Kong være 13,5-21,3 pmol/l og for kvinder 12.6–19.7 pmol/l. Forskerne foreslår, at man fremover anvender mere dynamiske værdier end den absolutte referenceværdi man anvender i dag, når man skal vurdere forskellige typer af stofskifte-dysfunktioner. Kilde

Begrænset forsyning af Thyrogen® (thyrotropin alfa) frem til juli 2011

marts 24th, 2011

Lægemiddelstyrelsen gør sammen med producenten af Thyrogen® og det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) opmærksom på, at der er begrænsede forsyninger af Thyrogen® frem til juli 2011.

Producenten kan kun levere Thyrogen® i et omfang, der svarer til cirka 45 procent af efterspørgslen i EU frem til juli 2011.

Thyrogen® er godkendt til behandling af rester af thyreoideavæv efter thyreoideaektomi hos patienter med thyreoideacancer. Kilde

Fluor-forbindelser og stofskiftesygdom

marts 18th, 2011

Det er velkendt, at fluor har været brugt i en kort periode til behandling af for højt stofskifte. Man ved altså, at fluor påvirker stofskiftet. Derfor er det interessant i dag at læse på forbrugerkemi.dk, at der bl.a. i visse mikropopkornsposer kan findes fluor-forbindelser. Der kan også findes fluorforbindelser i andre produkter. For stofskiftepatienter kan det være hensigtsmæssigt at undgå sådanne produkter. Det er muligt på forbrugerkemi.dk at finde yderligere oplysninger. KILDE

Nyt indlæg på erfaringssiderne

marts 17th, 2011

Læs og kommenter gerne på dette nye indlæg om behandling for for højt stofskifte:

http://www.stofskiftesygdom.dk/erfaringer/index.php?id_top=1&mod=hyper

Sygdommens årsag er den bestemmende faktor for hvordan subklinisk for højt stofskifte udvikler sig

marts 16th, 2011

Subklinisk for højt stofskifte diagnostiseres ved hjælp af TSH analyser.
Man har ikke nøjagtige tal på hvor mange personer, der udvikler for højt stofskifte fra et subklininsk for højt stofskifte, og man har ikke kunnet sætte det i klar forbindelse med, hvad der forårsager sygdommen. I en undersøgelse fra New Zealand satte en gruppe forskere sig for, at finde ud af hvor mange der udviklede for højt stofskifte og hvilke risikofaktorer der er for, at udvikle for højt stofskifte fra en subklinisk niveau.
Over en periode på 6 år fandt forskerne 96 patienter med subklinisk for højt stofskifte. Man fulgte patienterne i en periode på i gennemsnit 3,8 år. Man fandt ud af at patienterne kunne opdeles i følgende grupper:

 

  • 12 patienter havde subklinisk Graves. I gennemsnit var  TSH 0.03 mU/L
  • 70 haved multinudøs struma. I gennemsnit var TSH 0.08 mU/L
  • 14 havde autonome knuder. I gennemsnit var TSH 0.07 mU/L

For hele gruppen fandt man ud af følgende:

  • Inden for det første år udviklede 8% for højt stofskifte.
  • Efter 2 år udviklede 16% for højt stofskifte.
  • Efter 3 år udviklede 21% for højt stofskifte.
  • Efter 5 år udviklede 25% for højt stofskifte.

Udviklingen i de tre grupper efter 5 år så sådan ud:

  • I gruppen med subklinisk Graves havde 9% udviklet for højt stofskifte.
  • I gruppen med multinodøs knudestruma havde 21% udviklet for højt stofskifte.
  • I gruppen med autonome knuder havde 61% udviklet for højt stofskifte.

Baseret på typen af sygdom patienten lider af (subklinisk for højt stofskifte (forårsaget af Graves, multinodøs knudestruma eller autonome knuder)) dokumenteret med scintigrafi,  var man i stand til med sikkerhed at kunne sige, hvordan sygdommen vil udvikle sig. For alle 3 grupper gælder, at scintigrafi præcist kan kategorisere stofskiftesygdommen. Har patienten autonome knuder, bør man følge patienten meget tæt og hvis alle parter er enige behandle sygdommen. For de to andre grupper kan en “vent og se” indstilling forsvares, fordi det af tallene fremgår at sygdommen ikke udvikler sig til forhøjet stofskifte i et  stort omfang. Kilde

Informationsvideoer om Hashimotos på engelsk

marts 15th, 2011

Her er et link til en amerikansk hjemmeside, hvor en læge – Alexander Haskell – gennemgår forskellige aspekter ved stofskiftesygdom især Hashimotos. Kilde

Hashimoto’s thyroiditis – ny viden

marts 9th, 2011

Hashimoto’s thyroiditis er en hyppig årsag til for lavt stofskifte. Symptomer og anden sygdom, der sættes i forbindelse med Hashimoto’s thyroiditis, antager man alene skyldes for lavt stofskifte. En gruppe forskere fra Østrig satte sig for at undersøge om høje niveauer af anti-TPO kunne forklare en øget forekomst af symptomer og en nedsat livskvalitet blandt en gruppe kvindelige patienter, der havde normale stofskiftetal.

Man undersøgte 426 euthyroide kvindelige patienter, der skulle opereres for godartet skoldbruskkirtelsygdom. Blandt disse patienter fandt man 28 med Hashimoto’s thyroiditis. Ved nærmere undersøgelse af denne gruppe patienter fandt man, at antallet af symptomer var signifikant højere i en gruppe af kvinder med anti-TPO over 121 IU/mL sammenlignet med kvinder med et anti-TPO lavere end 121 IU/mL. Der var ikke forskel på TSH i grupperne.

Kronisk træthed, tørt hår, kronisk irritabilitet, kronisk uro, tidligere brystkræft, tidlig ufrivillig abort – og forringet livskvalitet var sygdomme og symptomer, der klart kunne sættes i forbindelse med anti-TPO værdier højere end 121 IU/mL. Forskerne konkluderer, at kvinder med Hashimoto’s thyroiditis har mange symptomer. Kun nogle af symptomerne kan tilskrives for lavt stofskifte. Kilde

Blokering af dannelsen af stofskiftehormoner kombineret med substitutionsbehandling med stofskiftehormoner ved behandling af forhøjet stofskifte hos patienter med samtidig Graves øjensygdom

marts 2nd, 2011

Der er to måder at bruge antithyroid medicin til at behandle Graves’ hyperthyroidisme. Enten ved at blokere dannelsen af stofskiftehormon med antithyroid medicin og substituere med kunstige stofskiftetabletter (blokering/substitutionsbehandling),  eller ved at give patienten netop så meget antithyroid medicin, at patienten er euthyroid (titreringsmetoden). Ved at gennemgå tidligere undersøgelser har læger fundet ud af, at når man anvender titreringsmetoden i 6 måneder og derefter holder op, er der et større tilbagefald, end hvis man behandlede i 12 måneder. Når man så forsøgte at behandle i 18 måneder, sås der ikke nogen yderligere effekt.

For at undersøge effekten af langtidsbehandling med blokering/substitutionsbehandling undersøgte en gruppe læger 73 patienter med Graves oftalmopati/orbitopati. Patienterne fik 30mg methimazol og stofskiftehormon i form af T4. De blev behandlet i gennemsnitligt 3,5 år (variation 2-12 år)

Resultatet af undersøgelsen:

  • 63% (46pt) oplevede ikke tilbagefald efter behandlingen blev stoppet (follow-up perioden var gennemsnitligt 51 måneder (12-124 måneder))
  • 37% (27pt) fik tilbagefald – og det skete inden for 3 måneder efter behandlingsstop – 19 af disse patienter blev efterfølgende behandlet med radiojod. De resterende 8 genoptog den medicinske behandling
  • Ingen i grupperne oplevede forværring af deres øjensymptomer

Tilbagefaldsraten i denne undersøgelse var lavere end hvad man har set i undersøgelser med kortere behandlingstid. Så der er med denne undersøgelse leveret endnu et bevis for at længere behandlingstid medfører færre tilbagefald. Kilde