Skotske undersøgelser af væksten i antallet af voksne og unge med stofskiftesygdom

I forbindelse med en stor befolkningsundersøgelse i Skotland er der udkommet mindst 2 undersøgelser, der fortæller om væksten i antallet af personer med for lavt stofskifte.

Den ene undersøgelser beskæftiger sig med gruppen af voksne og den viser en signifikant vækst i antallet af personer – både blandt kvinder og mænd med for lavt stofskifte i perioden fra 1994 til 2001. Link til kilde

Den anden undersøgelse ser på væksten i antallet af børn og unge med for lavt stofskifte. Konklusionen på denne undersøgelse er, at der er langt flere børn og unge, der har for lavt stofskifte i forhold til, hvad man forventede. Forskerne antyder, at disse tal er en understregning af en generel vækst i autoimmun sygdom blandt børn og unge. Link til kilde

Godt nyt til patienter med Hashimoto’s thyroiditis

Et nyt italiensk studie har set på effekten af Myoinositol plus Selen til behandling af subklinisk for lavt stofskifte hos patienter med Hashimoto’s thyroiditis. Efter behandling af disse patienter konkluderer forskerne, at ved at give Myoinositol og Selen til disse patienter, var de i stand til at få stofskiftetallene til at vende tilbage til normalværdier, ligesom de var i stand til at genoprette patienternes velbefindende blandt patienterne med subklinisk for lavt stofskifte. Link til kilde (Åbner en PDF fil)

Derfor kan det nytte at undersøge patienter med Graves og Hashimotos grundigere

Jeg er i den forløbne uge stødt på 2 interessante artikler, der falder sammen med DRs behandling af bogen “21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” (boganmeldelse). Den første artikel tager fat på en patienthistorie, hvoraf det fremgår, at forfatteren har 4 forskellige maveinfektioner, der hver især kunne forværre hendes Hashimoto stofskiftesygdom. I forbindelse med behandlingen af tarminfektionerne oplever forfatteren, at symptomerne på Hashimotos aftager.  Desuden kobler hun de symptomer, der opstår sideløbende: cøliaki og forskellige fødevareallergier, med hendes tarmsygdomme. Tarminfektionerne gør hendes tarm utæt og derved begynder hendes immunsystem  at overreagere på fødevarer, hun tidligere kunne tåle. Desuden mistænker hun den autoimmune reaktion på hendes skjoldbruskkirtel at stamme fra de samme tarminfektioner. I efterforløbet gør forfatterne opmærksom på, hvor vigtig kosten er for hendes fremtidige velbefindende. Link til artiklen.
I artiklen henviser forfatteren også til forskellige studier, der dels fortæller om hvor hyppige tarminfektioner er hos patienter med Hashimotos, og  dels et studie der sammenligner resultatet af ikke behandling og behandling af tarminfektionen.
Den anden artikel er skrevet af en gruppe italienske forskere og er publiceret i 2013 (Link til symposiet)
Det, der gør dette indlæg interessant, er den helt stringente fremgangsmåde forskerne anvender under igangsættelsen af T4 behandlingen. Konklusionen er, at skal patienten have en højere dosis af T4, end den de fastlægger på baggrund af enten BMI eller lean body mass. Når patienten så har behov for en højere dosis end beregnet, gennemgår forskerne en række forskellige årsager sammen med patienten og bruger bl.a. en del tid på at udrede, om patienten lider af en lang række forskellige tarmsygdomme. Den grundlæggende tese er, at er der tarmsygdom til stede, så vil der være en overhængende risiko for at T4 ikke optages ordentligt.
Det giver yderligere muligheder for at finde frem til de grundlæggende årsager til at stofskiftesygdommen er utilstrækkeligt behandlet. Det altoverskyggende problem er blot, at få lægerne overbevist om, at det er nødvendigt – eller i det hele taget at det er en mulighed.
Uanset hvad så viser disse studier, at der er mange muligheder for, at man dels er utilstrækkeligt behandlet, og at der kan være rigtigt mange gode grunde til at vælge en antiinflammatorisk kost.
Er I stødt på gode links, der kan supplere disse informationer, vil jeg gerne modtage dem.

 

Det er vigtigt at informere patienten korrekt

For nylig lagde jeg et link til en interessant artikel forfattet af bl.a. A. Bianco. Konklusionen på studiet var i grove træk, at der er en del patienter, der ikke vil opleve normale laboratorieværdier ved behandling med ren T4. I et interview med Medscape fremhæver A. Bianco igen:

“I betragtning af hvor udbredt anvendelsen af T4 er, har disse vedholdende symptomer alvorlig klinisk betydning. Læger skal diskutere dette med patienten og forklare de begrænsninger, der er ved T4 behandling, i stedet for at sige at alt vil blive normalt. Dette er i særdeleshed vigtigt, når patienten lider af anden stofskiftesygdom og overvejer behandling, der betyder evt. total fjernelse af skjoldbruskkirtlen eller brug af radioaktiv jod, hvilket for begge indgrebs vedkommende vil medføre for lavt stofskifte.”

Link til kilde

Diabetes type 1 og anden autoimmun sygdom

En ulykke kommer sjældent alene. Desværre. Omkring 24% af de patienter, der har Type 1 diabetes, udvikler senere i livet for lavt stofskifte. Forskerne bag undersøgelsen fastslår at diabetespatienterne oplever at få en skjoldbruskkirtel, der er mindre aktiv – som bl.a. kan føre til forstoppelse, træthed, vægtøgning, depression og lavere puls. Desuden bliver det nævnt, at læger bør være mere på tæerne overfor de patienter, de har med en autoimmunsygdom, idet de er i risikogruppe for at udvikle flere.

Link til referat af artikel

Link til artikel

Forsøg med langtidsvirkende T3 medicin

Italienske og amerikanske forskere har udviklet en ny T3 medicin, der skal undersøges af patienter der er euthyroide (har normale stofskiftelaboratorieværdier) på T4 behandling. Stoffet tages som en tablet og giver i de få og små forsøg der er gennemført en jævn plasmakoncentration i 48 timer! Spændende nyheder. Stoffet benævnes indtil videre 3,5,3′-Triiodothyronine Sulfate (T3S).

Link til kilde

Spændende udvikling i hollandsk stofskiftebehandling

I et indlæg i European Thyroid Journal har formanden for den hollandske Forening af Graves patienter og en farmaceut samlet oplysninger om forbruget af T4 og T3 medicin. Det har været muligt at følge forbrugsudviklingen over en periode på 6 år. Udvikling viser, at patienterne i Holland i stadig højere grad behandles af deres praktiserende læge og – at der er stadig flere, der sættes i kombinationsbehandling. Ud over de konklusioner forfatterne kommer frem til, kunne man også overveje om den praktiserende læge har mulighed for at lytte lidt mere til patienten, og derfor er mere interesseret i at finde løsninger.

Hvad er dine erfaringer?

Link til den oprindelige kilde